Ti undervisere og pædagoger hyldes for at fremme børn og unges interesse for naturfag gennem engageret undervisning

Del

I forbindelse med Danmarks største naturfagskonference Big Bang, som løber af stablen i disse dage, offentliggøres modtagerne af Novo Nordisk Fondens undervisningspriser for 2025. I år anerkender fonden ti undervisere og pædagoger fra hele Danmark, der alle har gjort en særlig indsats for at styrke børn og unges interesse for naturvidenskabelige fag og emner.

Mette Lindorff Hejn (th), Lille Værløse Skole, vinder af Novo Nordisk Fondens Natur og Teknologilærerpris, øst.
Mette Lindorff Hejn (th), Lille Værløse Skole, vinder af Novo Nordisk Fondens Natur og Teknologilærerpris, øst. Foto: Novo Nordisk Fonden

Hvert år uddeler Novo Nordisk Fonden en række undervisningspriser til undervisere og pædagoger, der gør en særlig indsats for at fremme børn og unges interesse for naturfag i Danmark. Priserne er målrettet undervisning og formidling på forskellige alderstrin, og gives både til enkeltpersoner og teams, der har bidraget til at udvikle og styrke naturfaglig læring, f.eks. gennem tværfaglige forløb eller fysiske aktiviteter, hvor eleverne skal løse konkrete opgaver ved hjælp af naturvidenskab og teknologi.

”Undervisere og pædagoger spiller en helt central rolle i at fastholde og styrke børn og unges interesse for naturen, naturvidenskab og teknologi. De prismodtagere, vi hædrer i år, har på hver deres måde bidraget til at skabe engagerende og nysgerrighedsdrevet undervisning, der styrker elevernes faglige kompetencer såvel som deres forståelse af verden,” fortæller Berith Bjørnholm, Senior Vice President for Education & Outreach i Novo Nordisk Fonden.

Årets prismodtagere

De ti prismodtagere fordeler sig over seks forskellige kategorier, der dækker undervisning og formidling på forskellige trin, fra daginstitutioner og folkeskolen over ungdomsuddannelser til lærer- og pædagoguddannelsen. I fire ud af seks kategorier uddeles en pris både øst og vest for Storebælt, så undervisere fra hele landet anerkendes for deres indsats.

Naturtematisk Pædagogpris – gives til pædagoger, der i daginstitutioner giver børnene oplevelser med natur, tal og teknologi:

  • Vest: Bo Andsbjerg, Spilophuset, Herning
  • Øst: Birthe Stoumann Fosgrau, Utterslev Børnegård, København

Natur og Teknologilærerpris – målrettet undervisning i grundskolens indskoling og mellemtrin:

  • Vest: Rasmus Kjeldsen & Rebecca Asmussen, Skovvangskolen, Aarhus
  • Øst: Mette Lindorff Hejn, Lille Værløse Skole, Værløse

Naturfagslærerpris – for undervisning inden for fysik/kemi, biologi, geografi og matematik i folkeskolens udskoling:

  • Vest: Lene Buchhave, Udefriskolen Fabjerg, Lemvig
  • Øst: Nanna Filt Christensen, Taastrup Realskole, Taastrup

Naturvidenskabelig Gymnasielærerpris – målrettet undervisning på ungdomsuddannelserne:

  • Vest: Pia Halkjær Gommesen, Faaborg Gymnasium, Faaborg
  • Øst: Claus Gudum Faaborg, Frederiksborg Gymnasium og HF, Hillerød

Pris til Naturfagsundervisere på Læreruddannelsen:

  • Pernilla Ulla Andersen, Læreruddannelsen Aarhus VIA University College, Aarhus

Pris til Naturfagsundervisere på Pædagoguddannelsen:

  • Birgitte Damgaard, Københavns Professionshøjskole, København

Udover at hædre de enkelte pædagoger og undervisere for deres indsats er formålet med priserne også at skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af et fagligt stærkt læringsmiljø, der bidrager til at sikre den naturvidenskabelige dannelse og videnskapital, vi som samfund er afhængige af.

Modtagerne af Novo Nordisk Fondens undervisningspriser er udvalgt efter indstillinger fra deres respektive ledelse eller institutionsbestyrelse, i samråd med børn, forældre eller kolleger. Den endelige udvælgelse er foretaget af Komite for Novo Nordisk Fondens Undervisningspriser.

Alle uddelinger inkluderer en personlig hæderspris på mellem 25.000 og 50.000 kr. samt 200.000 kr. til prismodtagerens undervisningsinstitution. Beløbet til institutionen skal bruges til at støtte og videreudvikle det pædagogiske arbejde inden for naturfag, blandt andet gennem anskaffelse af nye materialer og udstyr.

Du kan læse mere om, hvad de enkelte prismodtageres lærings- og undervisningsaktiviteter her.

Du kan også læse mere om Novo Nordisk Fondens undervisningspriser her.

Kontakter

Novo Nordisk Fonden blev etableret i 1924 som en dansk erhvervsdrivende fond, der støtter videnskabelige, humanitære og sociale formål. Fondens vision er at fremme menneskers sundhed samt samfundets og planetens bæredygtighed. Fonden arbejder for at styrke forskning og innovation inden for forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme samt infektionssygdomme. Derudover søger den at bidrage til udvikling af viden og løsninger, der understøtter den grønne omstilling af samfundet. 

Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden

Fransk professor får Novo Nordisk Prisen 2025 for sin banebrydende afdækning af ”infektionsmysteriet”24.2.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

I årtier troede forskere, at infektioner udelukkende blev forårsaget af virus og bakterier, men professor Jean-Laurent Casanovas banebrydende forskning har løftet sløret for en mere kompleks virkelighed: at gener spiller en grundlæggende rolle i at bestemme, hvem der bliver alvorligt syge, og hvem der forbliver raske. På grund af disse banebrydende opdagelser hædres han med Novo Nordisk Prisen 2025. Prisen er på 5 mio. kr.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye