Søren Michael Sindbæk udnævnt til professor
1.6.2021 11:54:56 CEST | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse
Søren Michael Sindbæk har en ph.d. fra Aarhus Universitet. Siden 2012 har han været ansat som lektor på Aarhus Universitet. Samme år blev han forskningsleder på Sapere Aude-programmet, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og University of York. Projektet undersøgte udvekslingsnetværk og urbanisering i global middelalderarkæologi. I 2014 blev han udnævnt professor MSO, hvor han skulle forske i arkæologi i byerne.
Et forskningsfokus, han fortsætter med. Han er i dag tilknyttet Centre for Urban Network Evolutions (UrbNet), hvor han forsker i byernes arkæologi. Her har han blandt andet afdækket, hvordan byer verden over stod i forbindelse med hinanden i vikingetiden, og hvad de udbredte netværk betød for udviklingen. Senest har han i et nyt studie udforsket vikingetidens metalhåndværk ved at følge hele produktionskæden fra råmaterialer, gennem støbeforme og smeltedigler til færdige metalprodukter med geokemiske analysemetoder. Resultatet bag undersøgelsen giver helt ny viden om baggrunden for metalhåndværkernes materialevalg i vikingetiden.
”I forbindelse med mit professorat skal jeg forske og undervise i byer og sociale netværk i vikingetid og middelalder, ikke mindst i tilknytning til grundforskningscenteret UrbNet. Jeg er især interesseret i undersøge, hvad kontakter med fremmede uden for menneskers daglige fællesskaber har betydet op igennem historien, og hvordan vi kan udforske det med arkæologiske metoder.” fortæller Søren M. Sindbæk
Kontakter
Yderligere information
Professor Søren M. Sindbæk
Institut for Kultur og Samfund
Afdeling for Arkæologi
Center for Urban Network Evolutions (UrbNet)
Aarhus Universitet
Mail: farksms@cas.au.dk
Mobil: +45 4087 8334
Billeder

Information om Aarhus Universitet: Arts
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
AU-professor leder udvikling af nyt EU-kodeks, der skal synliggøre AI-skabt indhold18.3.2026 13:54:21 CET | Pressemeddelelse
2. august 2026 træder nye regler for mærkning af AI-genereret indhold i kraft. En arbejdsgruppe nedsat af Europa-Kommissionen med professor ved Medievidenskab Anja Bechmann som formand arbejder på et adfærdskodeks, der skal hjælpe indholdsproducenter med at leve op til lovgivningen.
Elever lærer demokrati, når de oplever det i skolen18.3.2026 10:02:05 CET | Pressemeddelelse
Om knap en uge er der folketingsvalg, og mange unge skal stemme for første gang. Men hvordan forbereder vi bedst skoleelever på at deltage i demokratiet? En ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet viser, at det styrker de unges demokratiske dannelse, når de oplever, at skolen og lærerne inddrager dem i beslutninger, og at de åbent kan diskutere deres holdninger i klassen.
Kulturlivet kan blive bedre til at lytte til børns forskelligartede stemmer10.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn oplever mødet med kulturinstitutioner som museer og teatre meget forskelligt. Det viser resultaterne af forskningsprojektet ’BØV – Børns møde med den nationale kulturarv’, som forskere fra Aarhus Universitet står bag. I samarbejde med Nationalmuseet, Det Kongelige Teater og Statens Museum for Kunst har forskerne undersøgt, hvilke strategier de tre kulturinstitutioner bruger til at sikre børns ret til at møde kulturarven, og hvordan det opleves fra børnenes perspektiv.
Akut behov for EU-tolke: Aarhus Universitet inviterer til orienteringsmøde om Masteruddannelse i Konferencetolkning4.3.2026 11:24:43 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet inviterer til online orienteringsmøde 6. marts klokken 10-12 om Masteruddannelsen i Konferencetolkning, der især rettet mod en karriere som tolk i EU.
Konference sætter fokus på, hvordan AI ændrer kreativitet og kultur3.3.2026 13:42:22 CET | Pressemeddelelse
Hvordan påvirker kunstig intelligens den måde, vi skriver, skaber og samarbejder på? Det er omdrejningspunktet for konferencen "AI and the Creative Condition," som finder sted 23.–24. marts 2026 på Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
