HEART – Herning Museum of Contemporary Art

Nyt koncertprogram i sommerlandet

Del
HEART og Fermaten indleder nyt samarbejde om en række intimkoncerter i museets parker.
 
Mens festivaler og koncerter aflyses på stribe, vil sommeren i Herning byde på en helt ny type musikalske oplevelser. To af byens toneangivende kulturinstitutioner, kunstmuseet HEART og spillestedetFermatenhar, i lyset af coronakrisens mange udfordringer for kulturlivet, indledt et uniktsamarbejdehvor kunst og musik går op i en højere enhed. Det sker i de mest trygge rammer - på museets smukke udendørs arealer, ogsamarbejdet skydes i gang allerede d. 25. juni med en udendørs intimkoncert med Poul Krebs og Dorte Gerlach og igen dagen efter d. 26. juni hvor Carpark North lægger vejen forbi parkscenen. Flere koncerter er i støbeskeen til senere måneder, og hos begge institutioner er glæden over det nyesamarbejdestor!
 
"Vi har længe villet upgrade og afholde flere koncerter her på museet, både ude og inde, og det er en kæmpe fornøjelse at vi nu kan udvikle et musikprogram sammen med en så dygtig og driftig partner somFermaten"udtaler HEARTs direktør Holger Reenberg som suppleres afFermatens leder Rikke Andersen:
 
"HEARTs udendørs arealer og den stemning som kunsten bringer til bordet i forbindelse med afviklingen af en koncert, skaber noget helt særligt, som vi har meget høje forventninger til at folk vil tage godt imod. "
Koncertsamarbejdets første sæson afvikles som en del af HEARTs kommende Socle du Monde Biennale 2021 - Welcome back my friends to the show that never ends, der finder sted på HEART, Carl Henning Pedersen og Else Alfets Museum, Herning Højskole, Sct. Johannes Kirke, Tekstilmuseet, Herning City og Deep Forest Artland - Skovsnogen. Udstillingen åbner d. 12. juni og vises indtil 31. oktober. 
 
Koncerterne vil blive afviklet efter alle sundhedsmyndighedernes anvisninger. Billetter til junikoncerterne kommer i salg inden længe. 
 

Kontakter

For yderligere info kontakt:
Rikke Andersen, Fermaten: tlf 9722 5510
eller
Holger Reenberg, HEART: tlf 4025 1033

Billeder

Information om HEART – Herning Museum of Contemporary Art

HEART – Herning Museum of Contemporary Art
HEART – Herning Museum of Contemporary Art
Bitten & Aage Damgaards Plads 2
7400 Herning

97 12 10 33http://www.heartmus.dk/

HEART – Herning Museum of Contemporary Art er opstået i grænselandet mellem kunst og erhverv og er båret frem af den passionerede skjortefabrikant Aage Damgaard (1917-1991), som har skabt fundamentet for museets samling. Herning Kunstmuseum blev til i 1977, og åbnede d. 9. september 2009 i en helt ny bygning tegnet af den amerikanske arkitekt Steven Holl. Ved indvielsen ændrede museet navn til HEART.

Følg pressemeddelelser fra HEART – Herning Museum of Contemporary Art

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HEART – Herning Museum of Contemporary Art

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye