Partnerskab: Sådan får vi levende bymidter

Bymidterne i de danske landdistrikter er mange steder et områdes hjerte. Her ligger butikker, spisesteder, apoteker og købmandsforretninger side om side med eksempelvis rådhus, kulturhus og bibliotek. Men bymidterne i de mindre og mellemstore byer er under pres fra e-handel, fraflytning og nye mobilitetsmønstre.
Det er baggrunden for arbejdet i det Partnerskab for levende bymidter, som regeringen nedsatte i august 2020. I dag offentliggør partnerskabet sine anbefalinger samt en værktøjskasse til, hvordan man sikrer levende bymidter i hele landet.
Landdistrikternes Fællesråd har siddet med i partnerskabet siden begyndelsen, og formand Steffen Damsgaard glæder sig over resultaterne.
- Det har været spændende og lærerigt at deltage i dette vigtige arbejde. Levende bymidter er vitale for små såvel som større byer – de øger den lokale sammenhængskraft og sikrer sociale mødesteder lokalt samtidig med, at blomstrende bymidter skaber jobs, tiltrækker besøgende og gør området mere attraktivt for tilflyttere, siger han og tilføjer:
- Landdistrikternes Fællesråd er gået ind i arbejdet i partnerskabet med det udgangspunkt, at en bymidtes betydning lokalt ikke afhænger af byens størrelse. I stedet bør fokus ligge på den betydning, en given bymidte har lokalt – for selv i de mindste byer kan en bymidte fungere som lokalområdets hjerte.
Et bredt samarbejde skal sikre levende bymidter
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd fremhæver, at flere parter i partnerskabet anbefaler etableringen af en forsøgsordning med de såkaldte BID’s (Business Improvement Districts). Modellen indebærer kort fortalt, at det lokale erhvervsliv går sammen med områdets offentlige parter, foreninger og borgere – for i fællesskab at finde en måde at udvikle deres by.
- Når vi i årene frem skal skabe attraktive bymidter lokalt, er det altafgørende, at hele lokalområdets interessenter involveres og tages i ed. For et bredt lokalt forankret samarbejde baseret på frivillig deltagelse er nu engang det, der skaber en bæredygtig og dermed fremtidssikret udvikling, siger Steffen Damsgaard.
Det er indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek, som skal arbejde videre med anbefalingerne, og ministeren ser frem til det forestående arbejde.
- Levende bymidter i hele landet er en grundlæggende forudsætning for, at det er attraktivt at bo og arbejde i landdistrikterne. Jeg er enig med partnerskabet i, at de udfordringer, vi ser for tiden, kræver en fælles og massiv indsats, og jeg glæder mig til at arbejde videre med anbefalingerne, udtaler indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek i en pressemeddelelse.
Læs hele partnerskabets rapport og værktøjskasse her.
Partnerskabet består af:
- Frederikshavn Kommune, Marianne Ellersgaard
- Syddjurs Kommune, Poul Møller
- Varde Kommune, Tove Merete Wolff
- Assens Kommune, Peter Michael Nielsen
- Guldborgsund Kommune, Christian Refstrup
- Danske Handelsbyer, Heidi Svane Pedersen
- Dansk Erhverv, Per Thye Rasmussen
- De Samvirkende Købmænd, John Wagner
- Ejendom Danmark, Jan Ellebye
- KL, Karoline Amalie Steen og Jeppe Würtz Petersen
- Kulturministeriet, Ole Winther
- Landdistrikternes Fællesråd, Grethe Saabye
- Lokale og Anlægsfonden, Oliver Vanges
- Den filantropiske forening Realdania, Astrid Bruus Thomsen og Realdania By & Byg, Ann Hein
- Indenrigs- og Boligministeriet med Sara Paarup, Bolig- og Planstyrelsen som formand
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, kommunikations- og presseansvarlig i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Cecilie Davidsen Høj, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53850124, mail: cdh@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Hvem skal være Årets Landsby 2025?15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ’Fællesskab for Fremtiden’ og hvor borgerne står sammen om at håndtere nogle af de udfordringer, der kendetegner verden af i dag. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2025 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Ros til regionernes fokus på flere læger i land- og yderområder10.4.2025 08:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Der er flere gode takter i regionernes 25 forslag til at sikre bedre lægedækning i hele landet, mener Landdistrikternes Fællesråd, der fremhæver initiativer såsom flere uddannelsespladser uden for de største universitetsbyer, stærke faglige studiemiljøer decentralt og flere uddannelsesforløb uden for de større byer.
Landdistrikterne: Statsgaranti på boliglån skal indfri boligdrømmene på landet8.4.2025 10:09:14 CEST | Pressemeddelelse
Uden for centerbyerne i de fleste landdistriktskommuner oplever flere danskere at få afslag i banken til boligkøb, hvor postnummer, beliggenhed, samt lav boligværdi tilsyneladende er begrundelsen. Nyt lovforslag vil permanentgøre og udvide ordningen for statsgaranti på boliglån, så flere kan realisere ønskerne om boligkøb på landet. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
Landdistrikterne: Vigtigt at breve fortsat kan leveres i hele landet på samme vilkår6.3.2025 11:11:53 CET | Pressemeddelelse
PostNord Danmark har i dag meddelt at stoppe al brevomdeling i Danmark fra næste år. For Landdistrikternes Fællesråd er det afgørende, at ændringer på postområdet ikke medfører ringere og dyrere postservice i landdistrikterne, end i mere tætbefolkede områder.
Landdistrikter: Styrket grundlag for ungdomsuddannelser i hele landet med ny EPX-uddannelse, mens øget karakterkrav er uønsket19.2.2025 07:30:10 CET | Pressemeddelelse
Den nye EPX-uddannelse skaber grundlaget for et bredere ungdomsuddannelsestilbud på tværs af landet, herunder i land- og yderkommuner, mener Landdistrikternes Fællesråd. Den store uddannelsesreform skal sikre grundlaget for, at unge kan få ungdomsuddannelser i hele landet trods mindre ungdomsårgange og en uønsket stigning i karakterkravene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum