Ritzaus Bureau A/S

Rekordresultat i Ritzau

Del
Nyhedsbureauet Ritzaus Bureau A/S kom ud af 2020 med et driftsoverskud på 8,3 mio. kr., hvilket er det højeste i selskabets historie.
Formand Alex Nielsen (til venstre) og chefredaktør/adm. direktør Lars Vesterløkke (til højre) Foto: Niels Christian Vilmann
Formand Alex Nielsen (til venstre) og chefredaktør/adm. direktør Lars Vesterløkke (til højre) Foto: Niels Christian Vilmann

Regnskabet blev fremlagt på generalforsamlingen onsdag, og bestyrelsesformand Alex Nielsen betegner 2020 som tilfredsstillende. Ritzaus Bureau blev i 2012 ændret til et aktieselskab, og siden har virksomheden udviklet sig positivt.

Ligesom for andre virksomheder er årets regnskab præget af corona-nedlukningen, der bl.a. har ramt salget til kunder uden for medieverdenen, bl.a. salg af arkivbilleder og salg af kommunikationsløsninger.

Ritzaus Bureau har i de senere år haft faldende omsætning på at sælge tekst-nyhedstjenesten til medier, men det opvejes af stigende omsætning af PR Tools til kunder uden for medieverdenen.

Aktionærerne, der tæller en stribe danske dagblade og mediehuse, kan se frem til at få udbetalt et udbytte på i alt 17 mio.kr.

”2020 blev et meget tilfredsstillende år for Ritzaus Bureau. Ritzau fortsatte de senere års positive udvikling, og selv om corona-krisen også rammer Ritzau, forventer vi fortsat et positivt resultat i 2021”, siger bestyrelsesformand Alex Nielsen.

Alex Nielsen, ansv. chefredaktør og adm. direktør for Herning Folkeblad blev på det konstituerende møde efter generalforsamlingen genvalgt som formand for Ritzaus Bureau.

Se hoved- og nøgletal nedenfor.

Ritzaus Bureau har været nyhedsbureau siden 1866 og ændrede i 2012 selskabsform fra interessentskab til aktieselskab for at give bedre mulighed for at udvikle virksomheden.

Ritzaus Bureau A/S ejes af DR, JP/Politiken, Dagbladet Børsen, Dagbladet Information, Kristeligt Dagblad, Sjællandske Medier, Jysk Fynske Medier, Nordjyske Medier, Herning Folkeblad/Mediehusene Midtjylland, Lolland-Falsters Folketidende og Skive Folkeblad

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Formand Alex Nielsen (til venstre) og chefredaktør/adm. direktør Lars Vesterløkke (til højre) Foto: Niels Christian Vilmann
Formand Alex Nielsen (til venstre) og chefredaktør/adm. direktør Lars Vesterløkke (til højre) Foto: Niels Christian Vilmann
Download

Information om Ritzaus Bureau A/S

Ritzaus Bureau A/S
Ritzaus Bureau A/S
Store Kongensgade 14
1264 København K

+45 33 30 00 00http://www.ritzau.com/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye