EU bør presse VM væk fra Qatar

Næstformand for Europabevægelsen Jens-Kristian Lütken efterlyser en hårdere kurs over for Qatar.
”Hvis ikke VM-slutrunder og OL skal ende med udelukkende at blive en tumleplads for verdens despoter, så er vi nødt til at sige fra. Den frie verden bør slå i bordet og melde klart ud, at Qatar godt kan glemme at afholde VM i fodbold. For amerikanerne er fodbold en temmelig perifer sportsgren, så det bliver nok ikke Det Hvide Hus, der kaster sig ind i det værdipolitiske spørgsmål, så undskyld udtrykket: Bolden ligger hos EU. Det er vores opgave at sætte en stopper for galskaben” – udtaler næstformand for Europabevægelsen Jens-Kristian Lütken.
6500 migrantarbejdere har mistet livet
Mindst 6500 migrantarbejdere har mistet livet, siden Qatar blev tildelt værtskabet for VM. Det er et meget højt tal og et faktum, vi ikke blot kan se igennem fingrene med, når spillerne løber på banen næste år.
”De mange døde migrantarbejdere siger noget om, at myndighederne i Qatar er fuldstændig ligeglade med de forhold, de hundredtusindvis af migrantarbejdere bliver budt. Det nærmer sig moderne slaveri og er fuldstændig uforeneligt med en glædelig begivenhed som VM i fodbold. Fodboldfans over hele verden er ikke i tvivl om, at Qatar ikke bør afholde slutrunden, men de kan ikke påvirke beslutningerne. Derfor er der behov for et stærkt signal fra EU om, at Qatar bør fratages værtskabet for VM” – udtaler Jens-Kristian Lütken.
Kontakter
Kontakt: Jens-Kristian Lütken på mobil 61 62 52 32.
Billeder
Information om Europabevægelsen

Rosenørns Allé 35, 1. th.
1970 Frederiksberg C
+45 33 141 141https://europabevaegelsen.dk
Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Europabevægelsen ønsker et tæt europæisk samarbejde.
Følg pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Ny podcast fra Europabevægelsen: “Europa Uden Forbehold” med Jarl Cordua23.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europabevægelsen lancerer ny EU-podcast med kommentator Jarl Cordua som vært. Podcasten har titlen “Europa Uden Forbehold”, og her stilles der skarpe spørgsmål til EU’s rolle i en verden i forandring.
Europabevægelsen om Trumps nye toldsatser: Tåbeligt - men EU kan og vil svare igen3.4.2025 09:18:45 CEST | Pressemeddelelse
USA's præsident, Donald Trump, har meddelt at han vil indføre 'gengældelsestold' mod en række af USA's handelspartnere, samt toldsatser for bl.a. import af udlandske køretøjer. EU som helhed, bliver ramt af en toldmur på hele 20 procent på alt import.
Aktiv demonstration i aften mod amerikanske provokationer: Kom og vis din støtte til Grønland!28.3.2025 16:34:03 CET | Pressemeddelelse
På fredag den 28. marts kl. 18.00 samles vi foran Grønlands Repræsentation i København for at vise vores støtte til Grønland og det grønlandske folk. Mens den amerikanske vicepræsident, JD Vance, besøger Grønland sammen med højtstående medlemmer af Trumps administration, sender vi et klart budskab: Grønland kan hverken købes eller tages med magt!
Europabevægelsen: Danmark bør overveje fremtidigt samarbejde med USA, hvis ikke de længere prioriterer vores sikkerhed.28.2.2025 19:26:32 CET | Pressemeddelelse
"USA er på en farlig kurs mod en mere autokratisk og transaktionel udenrigspolitik, hvor stormagtsaftaler trumfer solidaritet og principper. Danmark og Europa må derfor overveje, hvordan vi forholder os til et USA, der ikke længere prioriterer vores sikkerhed. Det betyder, at vi i Danmark og EU må investere langt mere i vores forsvar og vores egen sikkerhedsstruktur – for vi kan ikke længere tage amerikansk opbakning for givet", Udtaler Jens-Kristian Lütken.
Tre år med krig – EU må selv tage ansvar, så Ukraine ikke bliver en brik i stormagternes spil.24.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For tre år siden angreb Rusland Ukraine i et forsøg på at knuse landets frihed og suverænitet. Krigen raser stadig, og mens USA's støtte vakler, må Europa tage ansvar. Det er ikke kun Ukraines fremtid, der er på spil – det er Europas sikkerhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum