Stæren er kunstens nye rockstjerne! HEART genåbner med spektakulær fotoudstilling.
Udstillingen Black Sun, er den første museumspræsentation af fotos, video og musik baseret på kunstbogen af samme navn, der udkom i november 2020. Søren Solkær, der gennem en årrække har nydt stor international anerkendelse for sine portrætter af verdens største rockstjerner, kunstnere og litterater forlader i disse værker portrættet for at fotografere det hypnotiske fænomen sort sol. I 4 år har han fulgt og dokumenteret stæreflokkenes pragtnumre i Sønderjylland og Europa.
"Dette projekt har ført mig tilbage til min barndoms og ungdoms landskab i den sønderjyske marsk. Her samles op til en million stære om foråret og efteråret, inden de fortsætter deres træk, og sætter hermed scenen for et af naturens mest spektakulære fænomener: sort sol." Fortæller Søren Solkær om projektet og fortsætter:
"Når de utallige fugle samles i store flokke, før de slår sig ned i rørskoven i skumringen, viser de deres utrolige samarbejdsevner og navigationsfærdigheder. Fra tid til anden tilføjes en ekstra dramatisk dimension, når rovfugle angriber stæreflokken, der som modtræk udfører en betagende ballet om liv og død. Stærene bevæger sig som én samlet organisme, der med stor styrke modsætter sig enhver ydre trussel. Dette skaber et stærkt visuelt udtryk – som en blæktegning eller et kalligrafisk penselstrøg, der maler sig mod himlen."
Udstillingen præsenterer mere end 70 fotografier fra Solkærs rejser og suppleres af to videoværker skabt af Tine Reingaard med musikalsk komposititon af Karsten Fundal.
Indtil genåbningen af museet kan udstillingen opleves i 3D på www.heartmus.dk. Udstillingen Black Sun - Søren Solkær vises indtil d. 9. maj.
Kontakter
For yderligere info kontakt:
Museumsdirektør Holger Reenberg, tlf 4025 1033
eller
Kommunikationschef Thilde Nyborg, tlf 3144 3505 /mail: tnn@heartmus.dk
Billeder
Links
Information om HEART – Herning Museum of Contemporary Art
Bitten & Aage Damgaards Plads 2
7400 Herning
97 12 10 33http://www.heartmus.dk/
HEART – Herning Museum of Contemporary Art er opstået i grænselandet mellem kunst og erhverv og er båret frem af den passionerede skjortefabrikant Aage Damgaard (1917-1991), som har skabt fundamentet for museets samling. Herning Kunstmuseum blev til i 1977, og åbnede d. 9. september 2009 i en helt ny bygning tegnet af den amerikanske arkitekt Steven Holl. Ved indvielsen ændrede museet navn til HEART.
Følg pressemeddelelser fra HEART – Herning Museum of Contemporary Art
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HEART – Herning Museum of Contemporary Art
Alle elsker Alfons Åberg!26.10.2023 14:53:41 CEST | Pressemeddelelse
Knap 2000 gæster lagde vejen forbi HEART i den netop overståede efterårsferie. Det er en fremgang på 126 % sammenlignet med sidste år
Hernings Kulturbus har speederen i bund11.11.2021 15:48:14 CET | Pressemeddelelse
Flere og flere skoler og dagtilbud oplever kulturen i kommunen takket være HEART og Herning Kommunes Kulturbus.
Nye højder for Hernings kunstbiennale5.11.2021 10:14:28 CET | Pressemeddelelse
Blandt kunst, kanonkonge og koncerter lagde 20.000 gæster vejen forbi dette års Socle du Monde Biennale.
Christiania set gennem kunstens filter - artist talk med Joachim Koester7.9.2021 11:49:30 CEST | Pressemeddelelse
Søndag d. 12. september inviterer HEART og tyske IDC projects (Imagining Drug Crisis) til artist talk med Joachim Koester og museets direktør Holger Reenberg. Her rettes fokus mod kunstens forhold til fristaden Christiania, som det giver sig til kende gennem Koesters fotografier og Wiliam Skotte Olsens praksis.
Ny komposition til et af verdens vigtigste kunstværker uropføres på HEART d. 26. august.24.8.2021 14:38:54 CEST | Pressemeddelelse
Piero Manzonis ikoniske værk Merda d’artista hyldes i eksperimenterende samtidsmusik skabt til Socle du Monde Biennalen 2021 – Welcome back my friends to the show that never ends. Værket bliver herefter en del af HEARTs samling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum