
Visma vælger Meyers til at skabe madoplevelser og nye fællesskaber i Carlsbergbyen

En helt ny hverdag:
Mens mange danske virksomheder så småt gør klar til at vende tilbage til hverdagen, forbereder medarbejderne i Vismas selskaber i Hovedstaden sig på en helt ny en af slagsen. Fra 1. maj 2021 får de nemlig deres daglige gang i et nybygget, bæredygtigt og 20.000 m2 stort domicil på kanten af Carlsbergbyen og Vesterfælledvej. I takt med genåbningen af landet, får alle 1.100 medarbejdere i de mange selskaber arbejdsplads under samme tag.
”Visma i Danmark er summen af en samling fantastiske virksomheder som udover Vismas brand også dækker over en række underbrands som eksempelvis e-conomic, Dinero, Dataløn og LogBuy. Vi glæder os rigtig meget til at få samme tag over hovedet allesammen og komme tættere på hinanden i hverdagen,” siger direktør for Visma e-conomic og Visma Software, Lars Engbork, og uddyber:
“Vi er en mangfoldig størrelse, og diversiteten i vores kunder afspejles ganske tydeligt på os selv og vores kollegaer. Vi er mange forskellige typer med meget forskellige baggrunde, og derfor har det også været altafgørende for os at finde en partner, som kan servicere os selv og vores gæster med udgangspunkt i forskellighed og innovation, og med et hjerte der banker for høj kvalitet og respekt.”
”Vores nye bygning er bæredygtighedscertificeret, og det har således også stået allerøverst på listen for os at finde en partner, som tager ansvarlighed lige så alvorligt som os selv. Vi glæder os over samarbejdet med Meyers, og ser frem til at tage den klassiske kantineordning til et helt nyt niveau for forplejning og medarbejderomsorg,” slutter Lars Engbork.
Værtskab har aldrig været vigtigere:
For Meyers er den nye aftale meget mere end blot en kantinekontrakt. Med Visma har man fundet en partner, der ønsker at få folk – medarbejdere såvel som gæster udefra - til at føle sig velkomne og inkluderet i et fællesskab gennem mad og måltider.
Om det nye samarbejde siger grundlægger af Meyers, Claus Meyer:
”Vi kan slet ikke vente på at komme i gang. Gennem et år har vi som samfund forsøgt at gøre virkeligheden digital, men det rækker kun så langt, som det nu gør. Det bliver så dejligt for vores kokke og personale at kunne skabe fysiske og nærværende madoplevelser i Vismas nye hus,” siger Claus Meyer og slutter:
”Vi kommer til at arbejde indenfor hele registret: Lige fra genkendelig mormormad til eksperimenterende, grøn gastronomi. Særligt glæder jeg mig til, at vi skal arbejde med at få endnu flere med om bordet ved at åbne caféen i stueetagen op for udefrakommende. Først for medarbejdernes venner og familier, men på sigt også for lokalområdets beboere.”
---
Fakta:
- Meyers Kantiner har vundet udbuddet om at drive en komplet forplejningsløsning i Vismas nye domicil i Emil Christian Hansens hus i Carlsbergbyen med opstart 1. maj 2021.
- Grundet situationen med Covid-19 vil de 1.100 Visma-medarbejdere ikke alle flytte ind på én gang, men gradvist i takt med at restriktionerne i samfundet ophæves.
- Foruden en stor kantine og mødeforplejning, skal Meyers også skabe og drive en café i stueetagen, der har til formål at servicere både interne og eksterne gæster.
- Ambitionen er desuden, at caféen på sigt også skal åbne huset op for nabolaget og resten af byen med forskellige events og arrangementer som f.eks. langbordsmiddage og talks.
- De Visma-selskaber der flytter ind i Carlsbergbyen er: Visma Enterprise, Visma Consulting, Kapacity, Dinero, Visma Dataløn, Visma Logbuy og Visma e-conomic som i dag sidder på 5 forskellige lokationer i Hovedstadsområdet.
- Meyers Kantiner driver highend-kantiner og medarbejdercaféer på tværs af Danmark.
- Visma leverer både off-the-shelf software indenfor løn, HR, regnskab, administration og fordelsprogrammer, samt IT-implementerings- og -konsulentydelser til både private virksomheder og offentlige myndigheder. Tilsammen har Visma-selskaberne i Emil Christian Hansens Hus i Carlsbergbyen mere end 250.000 B2B-kunder i Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Kaspar Mørk AriantoPR & KommunikationsrådgiverMeyers
Tlf:22 15 56 57kaar@meyers.dkKristian Gregers BruunHead of PR & CSRVisma e-conomic
Tlf:20 64 54 26kristian.bruun@visma.comBilleder
Information om Meyers
Meyers er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer, og har i 30 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Meyers opererer på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Hovedaktiviteterne ligger inden for restaurations- og kantinedrift, catering, frugtavl, forædlingsvirksomhed, handel, teambuilding, forskning, formidling, uddannelse og rådgivning.
Følg pressemeddelelser fra Meyers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Meyers
Meyers lancerer hudplejeserie baseret på bælgfrugter1.4.2023 06:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Med afsæt i et overraskende forskningsresultat løfter Meyers nu sløret for, hvad der skal være et nyt forretningsben i virksomheden: En hudplejeserie baseret på økologiske, danske bælgfrugter, hvor alle produkter kan bruges både i hudplejerutinen og i madlavningen.
Meyers tager næste skridt på bæredygtighedsrejse med B Corp-certificering25.1.2023 07:39:00 CET | Pressemeddelelse
Meyers indtræder i den anerkendte globale B Corp-certificering, der dokumenterer, at virksomheder lever op til de højeste krav inden for gennemsigtighed og social og miljømæssig ansvarlighed.
Torsten Vildgaard indtager Fasangården med moderne dansk-fransk landkøkken13.1.2023 11:15:22 CET | Pressemeddelelse
Meyers og Torsten Vildgaards veje krydses igen, når den tidligere Michelin-kok rykker ind i køkkenet på Fasangården. Vildgaard indtager det historiske traktørsted i Frederiksberg Have med sin version af et dansk-fransk landkøkken med nyfortolkninger af både danske frokostklassikere og franske favoritter.
Fasangården går julen i møde med et stemningsfyldt adventsprogram og en helt særlig julefrokostmenu14.11.2022 12:19:26 CET | Pressemeddelelse
I hele julemåneden forvandles Fasangården, i hjertet af Frederiksberg Have, til et magisk sted for både børn og voksne. Når Claus Meyer har tændt juletræet den 27. november, vil der være juleknas, julehistorier, engleblid korsang hver søndag i advent i den stemningsfyldte gård. Indenfor i Fasangårdens lune stuer vil gæster som i år kunne få smørrebrød til frokost.
MEYERS BAGERI PÅ GAMMEL KONGEVEJ INVITERER TIL ÅBNINGSFEST OG INTRODUCERER ØKOLOGISKE SURDEJSPIZZAER OG NYT VINØST NABOSKAB28.10.2022 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I august 2022 åbnede Meyers Bageri på Gammel Kongevej 107 blødt op med bagværk, konditorkager og velsmagende morgen- og frokostretter med udgangspunkt i kornet. Efter de indledende tre måneder er bageriet nu klar til at invitere aftengæster indenfor til sæsonnære surdejspizzaer, snacks og velvalgte vine fra naboen. Dørene slås op med en stor åbningsfest med gratis pizzaslices og 50 % på pizzakortet torsdag 3. november.