HEART udvider Danmarks ældste biennale
Med udstillinger hos Deep Forest Artland - Skovsnogen, Herning City, Tekstilmuseet, Sct. Johannes Kirke, Herning Højskole, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, parkerne i Birk og HEART er biennalen dette år uden sammenligning den mest omfattende begivenhed, HEART nogensinde har givet sig i kast med.
Under titlen ”Welcome Back my Friends to the Show that never Ends” byder biennalen indenfor til en kunstfestival for hele landet med fokus på venskab, folkelighed og sammenhold.
”Biennalens titel har fået, og får ved åbningen, en ny betydning.”udtaler HEARTs direktør Holger Reenberg og fortsætter: ”Pandemien har, håber vi, tilført os en ny ydmyghed og en erkendelse af vores mentale og kropslige behov for vores medmennesker. ”Welcome back my friends…” er derfor alvorligere ment end det oprindelig var tænkt og det er bl.a. det, der har dikteret udvidelsen med flere samarbejder og ny kuratering.
Vi tror på at vores biennale er den rigtige markering i en ny post-covid verden, hvor gamle begreber som varme, åbenhed, engagement og debat, får nye betydninger og ny relevans. Vi er blevet mindet om vigtigheden af at kunne udtrykke os og samles om kunsten, noget HEART håber at denne biennale i særdeleshed vil fremme hos både deltagere og publikum.”afslutter Reenberg.
Ud fra et ønske om at skabe et rum for kunstnerisk nysgerrighed og samskabelse inviteres hele Danmark, som noget helt nyt i biennalens udformning, til at indsende forslag, der følger biennalens overordnede temaer venskab og mangfoldighed. Forslagene kan spænde over alt, fra dans til broderi, fra korsang til maleri, fra performance over skulptur til hidtil ukendte udtryksformer.
De udvalgte værker skal udstilles på Herning Højskole og Deep Forest Artland - Skovsnogen. Udstillingen giver mulighed for at eksperimentere og udvikle kunstneriske praksisformer under frie rammer, og giver en meget bredere gruppe mulighed for at deltage. Intentionen er at vise en alsidig udstilling hvor kunstnere og kreative sjæle af alle slags kan udfolde sig frit.
Udstillingerne på de 8 venues vil vise værker af en lang række danske og internationale kunstnere, der, udover deltagerne fra Open Call, tæller mere end 30 af kunsthistoriens mest ikoniske navne og spirende stjernefrø. Kunstnerlisten offentliggøres i løbet af marts måned.
Socle du Monde Biennale 2021 - "Welcome Back my Friends to the Show that never Ends” vises i perioden 5. juni - 31. oktober 2021 med forbehold for ændringer i forbindelse med udviklingen af coronarestriktioner.
Kontakter
For yderligere info kontakt museumsdirektør Holger Reenberg på tlf: 40 25 10 33
Eller
Kommunikationschef Thilde Nyborg på tlf 31 44 35 05 / mail: tnn@heartmus.dk
Billeder
Information om HEART – Herning Museum of Contemporary Art
Bitten & Aage Damgaards Plads 2
7400 Herning
97 12 10 33http://www.heartmus.dk/
Socle du Biennalen blev grundlagt i 2002 og har sit udgangspunkt i historien bag Herning Kunstmuseum, hvor den lokale skjortefabrikant Aage Damgaard ansatte kunstnere på sin fabrik og gav dem hidtil uset, kunstnerisk frihed til at udfolde sig. Aage Damgaards relationer til kunstnere som Piero Manzoni, der var i Herning ad flere omgange, har haft altafgørende betydning for det tidligere Herning Kunstmuseum og den samling, HEART er ejer af i dag, og det er i denne enestående historie, at Socle du Monde har sine rødder.
Følg pressemeddelelser fra HEART – Herning Museum of Contemporary Art
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HEART – Herning Museum of Contemporary Art
Alle elsker Alfons Åberg!26.10.2023 14:53:41 CEST | Pressemeddelelse
Knap 2000 gæster lagde vejen forbi HEART i den netop overståede efterårsferie. Det er en fremgang på 126 % sammenlignet med sidste år
Hernings Kulturbus har speederen i bund11.11.2021 15:48:14 CET | Pressemeddelelse
Flere og flere skoler og dagtilbud oplever kulturen i kommunen takket være HEART og Herning Kommunes Kulturbus.
Nye højder for Hernings kunstbiennale5.11.2021 10:14:28 CET | Pressemeddelelse
Blandt kunst, kanonkonge og koncerter lagde 20.000 gæster vejen forbi dette års Socle du Monde Biennale.
Christiania set gennem kunstens filter - artist talk med Joachim Koester7.9.2021 11:49:30 CEST | Pressemeddelelse
Søndag d. 12. september inviterer HEART og tyske IDC projects (Imagining Drug Crisis) til artist talk med Joachim Koester og museets direktør Holger Reenberg. Her rettes fokus mod kunstens forhold til fristaden Christiania, som det giver sig til kende gennem Koesters fotografier og Wiliam Skotte Olsens praksis.
Ny komposition til et af verdens vigtigste kunstværker uropføres på HEART d. 26. august.24.8.2021 14:38:54 CEST | Pressemeddelelse
Piero Manzonis ikoniske værk Merda d’artista hyldes i eksperimenterende samtidsmusik skabt til Socle du Monde Biennalen 2021 – Welcome back my friends to the show that never ends. Værket bliver herefter en del af HEARTs samling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum