3F henter ny pressechef fra TV2
Den prisvindende journalist Lasse Ravnø starter 1. april som ny pressechef i 3F efter de seneste fem år at have været del af TV2s undersøgende team, gravergruppen.
- Jeg er utrolig glad for at kunne byde Lasse velkommen som en topkvalificeret ny pressechef i 3F, siger kommunikationschef Thomas Hundsbæk.
- Når man lytter til dem, der får taletid i medierne, kan man nogle gange få et skævt indtryk af, at alle danskere sidder på kontor eller hjemmearbejder fra deres sommerhuse. Men 3F’s over en kvart million medlemmer befinder sig på et arbejdsmarked, hvor vilkårene, presset og udfordringerne er helt anderledes. Det er afgørende, at vores medlemmers virkelighed også bliver hørt. Det er jeg helt sikker på, at Lasse er den rette til, ligesom han vil sikre, at vi bliver stærkere i den visuelle formidling og på de sociale medier, siger Thomas Hundsbæk.
42-årige Lasse Ravnø har som undersøgende journalist bl.a. dækket en række sager med groft underbetalt udenlandsk arbejdskraft i bygge- og transportbranchen – eksempelvis chaufførerne i Padborg-lejren – og har også været bl.a. ledende redaktionschef for gravergruppen på Ekstra Bladet.
- Det er efter min mening vigtigt, at journalistik og kommunikation gør en forskel, ikke mindst for de danskere, som ikke har nem adgang til medierne og beslutningstagerne. Derfor er det et klart mål for mig som ny pressechef i 3F, at medlemmernes hverdag, oplevelser og udfordringer kommer til at stå endnu tydeligere frem, både i de traditionelle og i de nye medier, siger Lasse Ravnø.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Bekymrende rapport kalder på omgående handling8.5.2025 13:08:24 CEST | Pressemeddelelse
Det er stærkt bekymrende, at ulykker i landbruget sker med maskiner, der ikke opfylder lovkrav for sikkerhed. Det fremgår af en ny rapport fra Ekspertgruppen for Arbejdsulykker.
Tiltrængt løft til erhvervsuddannelserne7.5.2025 11:24:00 CEST | Pressemeddelelse
3F kvitterer for, at eleverne får bedre mulighed for at bo tæt på erhvervsskolerne på såkaldte skolehjem.
3F: Alvorlige brud på arbejdsmiljøloven skal føre til fængselsstraf28.4.2025 13:57:57 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Workers’ Memorial Day holder 3F mindehøjtidelighed for de tre mænd, der omkom i en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg sidste år. Nu foreslår 3F strengere fængselsstraf for brud på arbejdsmiljøloven.
3F: Skuffende reform9.4.2025 13:19:45 CEST | Pressemeddelelse
Uforståeligt, at a-kassernes rolle ikke styrkes og offentlige millionbesparelser dermed sløjfes
3F anbefaler et klart ja til OK2525.3.2025 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Afstemningen om OK25-aftalerne sættes i gang i dag
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum