Ingen fare for drikkevandet ved minknedgravninger
Når opgravningen af minkene ved Nørre Felding og Karup bliver indledt i slutningen af maj, bliver det også begyndelsen til en oprensning af forurening fra minkgravene. En ny forureningsundersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, som ventet, at der er fundet stoffer fra nedbrydningen af minkene under minkgravene, men at der er lange udsigter til, at det når vandmiljøet i området.
Miljøstyrelsens rådgivere vurderer, at hvis man ikke fjerner forureningen, vil den nå vandløb i løbet af 2-3 år og den nærliggende Boutrup sø efter 6-10 år. Og at der slet ingen trussel er i forhold til drikkevandet i området. Der er med andre ord tid til at bekæmpe forureningen, inden den når vandløb og sø.
Fødevarestyrelsen, der er bygherre med ansvar for minkgravene, vil om kort tid modtage anbefalinger til afværgeforanstaltninger og forureningsbekæmpelse fra Miljøstyrelsen.
"Undersøgelsen viser, at der ikke er akut fare for vandmiljøet omkring de nedgravede mink. Men det er klart, at den forurening, der trods alt er opstået, skal inddæmmes og fjernes. Så snart vi modtager anbefalingerne fra Miljøstyrelsen, går vi i gang med at beskrive et projekt, som kan blive sendt i udbud," siger sektionsleder Jannik Elmegaard fra Fødevarestyrelsen.
Siden minkene blev gravet ned i november sidste år, har Miljøstyrelsen overvåget miljøet omkring gravene med hjælp fra rådgivere fra Cowi og Rambøll. Det er denne overvågning, der nu er tæt på sin afslutning. Afrapporteringen viser, at stoffer som ammonium og phenoler er sivet ud i jorden under minkgravene.
"Vi har fra begyndelsen vidst, at det kunne blive nødvendigt at lave afværgeforanstaltninger omkring minkgravene. Nu har Miljøstyrelsen indsamlet viden om geologi, vandbevægelse i jorden og konkrete stoffer, som har stor betydning for, at vi har et fagligt grundlag at stå på i forhold til iværksættelse af afværgeforanstaltninger," siger Jannik Elmegaard.
Fødevarestyrelsen vil få udarbejdet et detaljeret skitseforslag til de nødvendige afværgeforanstaltninger, der herefter skal sendes i udbud.
Fødevarestyrelsen satte i sidste uge gang i et udbud af opgaven med at opgrave minkene og fjerne forurenet jord i perioden ultimo maj til medio juli.
Læs nyheden HER
Læs nyheden om beslutningen om at grave minkene op HER
Yderligere oplysninger:
Journalister kan kontakte 22 44 51 25
Nøgleord
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Hundesnoren skal bruges med omtanke – og kun midlertidigt1.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1. juli træder nye regler i kraft for, hvornår og hvordan hundeejere må binde deres hunde. Målet er at sikre bedre dyrevelfærd og undgå, at hunde står bundet i lang tid uden opsyn.
Naturstyrelsen får dispensation fra regler for tilsyn med dyr i naturnationalparker21.6.2025 07:59:34 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen har søgt dispensation fra §9 i Dyrevelfærdsloven og skal nu tilse studene i naturnationalparkerne Fussingø og Gribskov på bestandsniveau. Dispensationen er ikke en lempelse, men en præcisering af vilkårene for tilsyn med stude i naturnationalparkerne.
Nu skal mange hunderacer tjekkes af dyrlægen inden parring3.6.2025 11:20:50 CEST | Pressemeddelelse
Nye regler skal forebygge arvelige lidelser blandt hunde og beskytte tæverne mod for tidlig parring og mange hvalpekuld.
Dansk forbud mod PFAS i pizzabakker og engangsemballage virker8.5.2025 12:06:36 CEST | Pressemeddelelse
Paptallerkener, pizzabakker og bagepapir købt i udlandet er ofte produceret med PFAS, som kan være sundhedsskadeligt. I Danmark har forhandlerne stort set fjernet problemet med PFAS i fødevarekontaktmaterialer, viser Fødevarestyrelsens kontrol.
Besætning med 10.000 kalkuner i Vesthimmerland er ramt af fugleinfluenza10.4.2025 19:33:41 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har torsdag erklæret udbrud af fugleinfluenza i Aalestrup i Vesthimmerlands kommune i en besætning med omkring 10.000 kalkuner. Allerede torsdag indleder Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen arbejdet med at aflive dyrene. Fjerkræavlere og hobbybesætninger i en radius af 10 km fra den smittede besætning i Aalestrup bliver omfattet af restriktioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum