Stor interesse for at hjælpe efterladte unge
Unge, der har mistet én eller begge forældre, eller som har svag kontakt til den tilbageværende forælder, står ofte utroligt alene i tilværelsen. Konsekvenserne af manglende voksenstøtte kan være uoverskuelige. Og mange af de unge fremhæver selv, at de er blevet mere selvkritiske, usikre, sårbare, ensomme, isolerede og hurtigt voksne.
Med projektet ‘Fortrolige Voksne’ vil Det Nationale Sorgcenter give de unge muligheden for at få en voksenkontakt, som en støtte ind i det voksne liv.
Én af de efterladte unge, der har fået en fortrolig voksen via Det Nationale Sorgcenter, er 21-årige Rosa Viola Tranum. Som 16-årig mistede Rosa sin mor til kræft og fik efterfølgende psykologhjælp hos Børn, Unge & Sorg. Nu er Rosa en del af projekt ’Fortrolige Voksne’, hvor hun blev matchet med den 42 år ældre Niels, der selv blev forældreløs som 6-årig:
- Da jeg skulle mødes med min fortrolige voksne, Niels, første gang, var jeg meget nervøs. Jeg var ved at vende om fem gange på vej derhen. Nu skulle jeg til at åbne mig for en fremmed, som måske ville svigte mig. Men jeg var glad for, at jeg ikke vendte om. Niels viste en oprigtig interesse for mig, og det føltes trygt at være sammen med ham. Projektet varer i to år, men jeg har svært ved forestille mig, at vi ikke også ses om 10 år, fortæller Rosa Vialo Tranum.
Brug for flere frivillige i Aarhus og Odense
Hidtil har projektet været udbudt i København og med støtte fra TrygFonden udbredes projektet nu til Aarhus og Odense, hvor mange interesserede allerede har meldt sig. Men der er stadig et stor behov for flere 'fortrolige voksne', fortæller Susanne Svane, projektleder hos Det Nationale Sorgcenter:
- Der sidder mange unge som Rosa i hele Danmark, der har brug for en fortrolig voksen i deres liv. Også i Aarhus og Odense, hvor vi lige nu også søger efter nye frivillige fortrolige voksne. For vi ved, at unge, der har mistet én eller begge forældre, eller som har svag kontakt til den tilbageværende forælder, står utroligt alene i tilværelsen, fortæller Susanne Svane, og fortsætter:
- Som frivillig ‘fortrolig voksen’ er man netop med til at give unge som Rosa muligheden for at få en voksen støtte og et vidne ind i voksenlivet. For det er så utroligt vigtigt, at have vidner på sit liv. Det er gennem de vidner, at det bliver mere tydeligt for den unge selv, at der faktisk sker en udvikling, og at livet frem også fortsat kan være værd at arbejde for, siger Susanne Svane.
---
FAKTA: Sådan bliver du ’Fortrolig Voksen’
- Du er over 40 år, og har selv mistet den ene forælder eller begge forældre i ungdomsårene.
- Du bor i eller i nærheden af Aarhus, Odense eller København.
- Du har overskuddet og lysten til at invitere en ung ind i dit liv for en periode af minimum 2 år - og måske resten af livet.
- Du har tid / overskud / lyst til at mødes med den unge minimum 2 timer hver 14. dag. Møderne foregår hos dig selv, den unge eller et tredje sted, som I selv aftaler. I bestemmer selv, hvad I ønsker at lave, når I ses.
- Du stiller dig selv, dit nærvær, din livserfaring og viden, samt eventuelt dit netværk, til rådighed.
- Du har lyst til at indgå i den løbende kvalificering og supervision, som Det Nationale Sorgcenter tilbyder. Det drejer sig særligt om introduktionsforløb af 1,5 dags varighed, samt obligatorisk supervision hver anden måned.
- Læs mere og ansøg om at blive frivillig ’Fortrolig Voksen’ på sorgcenter.dk – eller skriv til blivfrivillig@sorgcenter.dk.
Kilde: Det Nationale Sorgcenter
---
For yderligere information - kontakt:
Preben Engelbrekt, direktør i Det Nationale Sorgcenter:
pe@sorgcenter.dk / tlf. 25 61 12 62.
Nøgleord
Kontakter
Preben EngelbrektDirektør
pe@sorgcenter.dkBilleder
Links
Information om Det Nationale Sorgcenter
Projekt 'Fortrolige Voksne' er støttet af TrygFonden
Hvert år mister 55.000 danskere én, der står dem nær. Ét dødsfald efterlader i gennemsnit fire mennesker i sorg. Godt 200.000 personer i Danmark oplever hvert år en sorg, som kan vare i flere år – eller være livsvarig. En sorg, som mange efterladte savner hjælp til at lære at leve med, som en naturlig del af livet.
Livet skal være lettere for alle efterladte i Danmark.
Derfor har TrygFonden indgået et partnerskab med Det Nationale Sorgcenter, der blandt andet støtter hjælpeaktiviteter for efterladte baseret på frivillighed.
Følg pressemeddelelser fra Det Nationale Sorgcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Nationale Sorgcenter
Små børn taler om døden3.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små børn skal lære at tale om døden. Derfor udsender Det Nationale Sorgcenter nu ”Knirkekufferten” til landets daginstitutioner. Indholdet i kufferten skal hjælpe personalet med at tage de nødvendige samtaler med børnene.
Sorg udfordrer danskerne2.5.2024 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap to ud af tre danskere oplever, at sorg er et stort tabu i Danmark, og mange synes, det er svært at tale med mennesker i sorg. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Det Nationale Sorgcenter. Tabuet rammer danskernes sundhed, og derfor vil organisationen med kampagnen ’Tal om det’ bane vejen for en mere åben dialog om sorg i vores samfund.
Mads Koch Hansen ny bestyrelses-formand for Det Nationale Sorgcenter2.4.2024 11:17:44 CEST | Pressemeddelelse
Det er en særdeles erfaren og afholdt leder indenfor sundhedsvæsenet, der med Mads Koch Hansen kommer til at stå i spidsen for Det Nationale Sorgcenter. Mads Koch Hansen håber, at han som bestyrelsesformand kan være med til sætte større fokus på udfordringerne med de mange sorgramte, som sundhedsvæsnet møder.
Bedre hjælp til forældre, som har mistet et barn16.1.2024 09:47:46 CET | Pressemeddelelse
Landsforeningen Mistet Barn og Det Nationale Sorgcenter går nu sammen om at styrke indsatsen og hjælpen til forældre, der har mistet et barn. Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 6,4 millioner kroner bliver det muligt for de to organisationer mere systematisk at tilbyde bedre hjælp til flere.
PRESSEINVITATION: H.K.H. Kronprinsessen deltager i åbningen af afdeling i Det Nationale Sorgcenter i Vejle16.8.2023 10:07:24 CEST | Pressemeddelelse
Åbningen af afdelingen finder sted den 22. august på adressen Flegborg 6, 7100 Vejle. Der er program fra 12.45-15.00. Pressen skal være på plads kl. 12.15.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum