Sorg udfordrer danskerne
Knap to ud af tre danskere oplever, at sorg er et stort tabu i Danmark, og mange synes, det er svært at tale med mennesker i sorg. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Det Nationale Sorgcenter. Tabuet rammer danskernes sundhed, og derfor vil organisationen med kampagnen ’Tal om det’ bane vejen for en mere åben dialog om sorg i vores samfund.

Mere end 230.000 mennesker i Danmark mister årligt en mor, far, et barn, en søskende, partner eller anden nært stående person. Det kan være livsomvæltende begivenhed. Op til 35.000 af dem oplever sorgen så voldsom, at den bliver behandlingskrævende. Sorgramte med komplicerede sorgreaktioner føler sig ofte isolerede og alene. Alligevel er der stadig stor berøringsangst omkring sorg i Danmark. Det viser en ny undersøgelse, Gallup har foretaget for Det Nationale Sorgcenter.
Ikke færre end 63 pct af de adspurgte danskere fortæller, at de oplever en berøringsangst omkring sorg. Og knap hver anden (49 pct) fortæller, at det er så tabubelagt, at de finder det svært at tale med andre om sorg ifølge Gallup undersøgelsen.
Pårørende og efterladte lades i stikken med store konsekvenser for trivsel og helbred. Der mangler både viden og mod i såvel befolkningen som mange af de faggrupper, der i deres arbejde møder sørgende.
Direktør i Det Nationale Sorgcenter, Preben Engelbrekt, er ikke overrasket:
”Alt for mange oplever desværre at stå alene med sorgen, når de mister et familiemedlem eller en nærtstående ven. Vi kan se, at sorgen ofte leder til ensomhed og meget få rækker ud til de efterladte. Det opleves som en tabuisering af døden og konsekvenser rammer både på arbejdspladsen, i skolen, i daginstitutionen eller hjemme hos familien. Det har store omkostninger, og det er et påtrængende behov for, at vi forholder os til det,” siger han.
Der er hjælp at hente for sorgramte
For mange i sorg er det også svært selv at række ud til andre. Derfor er det vigtigt, at omverdenen tør tage snakken med mennesker i sorg. Med kampagnen ’Tal om det’ håber Det Nationale Sorgcenter at få flere til at turde tale med mennesker i sorg. Det er et forsøg på at bryde tabuet.
"Sorg er jo del af livet for os alle. Vi arbejder for at fjerne stigmatiseringen af sorg, som kan forhindre mennesker i at søge og modtage den hjælp, de behøver. Sorgsagen burde favne bredt. Alligevel er det ikke noget vi taler om. Der er brug for en kulturforandring i forhold til sorg i Danmark”, fortsætter Preben Engelbrekt.
Han opfordrer også pårørende og efterladte til at benytte Sorglinjen i Det Nationale Sorgcenter, hvor man kan ringe, sms’e og chatte for at få personlig hjælp fra andre. Her sidder frivillige, som også har mistet en nærtstående, hver dag parat til at støtte. På sorgguide.dk er der råd om, hvordan man kan få en god samtale med en i sorg, og der er også råd og redskaber til især unge sorgramte.
Det Nationale Sorgcenter tilbyder også specialiseret sorgterapi til børn og unge, som har mistet en forælder, søster eller bror og til børn og unge som har livstruende eller kronisk syge forældre eller søskende. Sorgcenteret tilbyder desuden støtte til efterladte over 65 år, hvor sorgen har påvirket livskvaliteten i en sådan grad, at der er behov for specialiseret sorgterapi.
Fakta:
Det Nationale Sorgcenter står bag kampagnen i byrummet og på de sociale medier med sloganet ’Tal om det’. Indsatsen er støttet af Sundhedsstyrelsen, Ebbefos Fonden og Helsefonden.
Læs mere: sorgcenter.dk
- Cirka 230.000 mennesker i Danmark mister årligt en mor, far, et barn, en søskende, en partner eller anden nært stående person
- Op 35.000 af disse udvikler en behandlingskrævende sorg
- Ubehandlede komplicerede sorgreaktioner øger risikoen for stress, PSTD, selvmord og misbrug og kan ramme sundheden gennem øget risiko for kræft, hjerteproblemer og forhøjet blodtryk
- Ubehandlet komplicerede sorgreaktioner øger risikoen for at komme på overførselsindkomst
- 95 pct af danske virksomheder har ikke en sorgpolitik
- Unge, som mister en forælder, har væsentligt større fravær på ungdomsuddannelserne
- Børn i 7.-9. klasse, som mister en forælder, tager dobbelt så meget medicin mod psykiske symptomer
- Knapt hver 4. unge, som er pårørende til en alvorligt syg forælder/søskende, har været mobbet
- Knapt hver 4. unge, som er pårørende til en alvorligt syg forælder eller søskende, har overvejet at tage deres eget liv
- Risikoen for at blive mobbet på en ungdomsuddannelse stiger med 80 pct, hvis man mister en forælder
- Risikoen for selvmord blandt ældre er 5-6 gange højere ved partners død
- 27 pct af ældre mænd, der mistet en partner, tager antidepressive medicin
Kontakter
Claus FahrendorffKommunikations og Fundraisingchef
Tlf:+45 51 941 234cfa@sorgcenter.dkBilleder






Links
Om Det Nationale Sorgcenter
I Det Nationale Sorgcenter arbejder vi med forskning, viden, formidling og efteruddannelse til fagpersoner i hele landet. Og vi sætter sorg og død til debat i samfundet og overfor den brede befolkning for at mindske tabuiseringen.
Følg pressemeddelelser fra Det Nationale Sorgcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Nationale Sorgcenter
Forestil dig at stå uden en mor og far: Mange unge efterladte mangler en fortrolig voksen27.5.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år mister ca. 4.900 børn og unge en forælder. Det er mange tusinde børn og unge, som står tilbage med en følelse af tomhed, usikkerhed og ensomhed. Det er ikke kun en dyb sorg, der rammer dem – det er også savnet af en tryg voksen.
Børn og unge i sorg får markante ambassadører fra dansk cykelsport8.5.2025 11:08:45 CEST | Pressemeddelelse
Fire markante profiler fra dansk cykelsport har meldt sig som ambassadører for Det Nationale Sorgcenters velgørenhedscykelhold, Team Børn, Unge & Sorg. Michael Mørkøv, Andreas Kron samt Lasse og Julie Norman Leth støtter op om velgørenhedsprojektet.
Påsken gør ikke sorgen mindre – men stilheden kan gøre den værre16.4.2025 11:37:12 CEST | Pressemeddelelse
Når Danmark går på ferie og samles til påskefrokoster, føler mange sorgramte sig mere alene end nogensinde. Påsken er en usynlig sorgtid – og netop derfor skal vi turde tale om det, lyder opfordringen fra Det Nationale Sorgcenter, der bruger påsken som anledning til at lancerer nye ansigter på deres ‘Tal om det’-kampagne.
Når tavsheden larmer: Mænd i sorg har brug for nye fællesskaber7.4.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bag om Søndagsklubben – et nyt initiativ for mænd, der har mistet
Små børn taler om døden3.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små børn skal lære at tale om døden. Derfor udsender Det Nationale Sorgcenter nu ”Knirkekufferten” til landets daginstitutioner. Indholdet i kufferten skal hjælpe personalet med at tage de nødvendige samtaler med børnene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum