Horserød Fængsel kører mere og mere personalefrit

”Vi kan ikke være bekendt at drive fængsel på den her måde.”
Sådan siger tillidsrepræsentant Michael Thomsen.
I 2010 var der 95 fængselsbetjente i Horserød Fængsel. I 2015 var der 80. I 2020 er der 64.
Det er et fald på tre fængselsbetjente om året, og det kan mærkes siger Michael Thomsen: ”Den måde, vi driver fængsel på i dag, er ikke den måde, man bør drive et åbent fængsel på,” siger han og forklarer: ”I min optik er det kun ti procent af de indsatte, der egner sig til at sidde i et åbent fængsel, resten burde være i et lukket fængsel. Samtidig er vi så underbemandede, at vi ikke længere kan beskytte de svage indsatte.”
Horserød Fængsel har plads til 251 indsatte og er under udvidelse.
Vi kan ikke beskytte de svage
Personalemanglen betyder, at der er flere afdelinger, der er personalefri om formiddagen.
”Vi kan jo ikke se, hvad der foregår, når vi ikke er der, men jeg er overbevist om, at der finder både vold og trusler sted. Vi er dagligt i kontakt med indsatte, der spørger om hjælp, fordi de bliver truet til at gøre ting, de ikke har lyst til. De bliver truet med vold mod både mod dem selv og mod deres familie, og vi kan ikke passe på dem,” siger Michael Thomsen.
Personalet har ikke kun travlt med at holde øje med de indsatte. Hver dag er der indkast af spiritus og stoffer.
”Vi ronderer området konstant, men vi finder jo kun en brøkdel. Forleden var der kaos, fordi 13 indsatte havde drukket sig virkelig fulde. Efterfølgende blev de låst inde, og var vrede over det. Samtidig truede en psykisk ustabil indsat min kollega på livet og var så voldsom, at vi måtte have skjolde og stave frem. Det er ikke et særsyn, at de indsatte er påvirkede” siger tillidsrepræsentanten.
Michael Thomsen ser ikke lyst på fremtiden.
”Vi føler os overladt til os selv. Vi løber alt for hurtigt og i alt for mange timer, og de voldsparate indsatte udgør sammen med stress et stort, psykisk pres. Jeg synes ikke, det er okay at drive virksomhed på den måde i 2020. Vi arbejder i et konkursbo.”
I december skal der dækkes 250 ekstravagter.
Tillidsrepræsentanten sætter dog midt i kaos pris på, at forstærkningsholdet næsten konstant er til stede i Horserød Fængsel, og at samarbejdet med den lokale ledelse fungerer godt.
Personalet fortjener anerkendelse
Institutionschef Lene Møller-Nielsen ser også med alvor på personalesituationen.
”Horserød Fængsel har gennem en længere periode haft et større personaleunderskud. Det er en udfordring, ligesom mange andre steder.
Kriminalforsorgen prioriterer derfor meget højt at rekruttere nye betjente og fastholde dem, vi har,” siger hun.
Lene Møller-Nielsen er heller ikke blind for, at manglen på personale lægger et stort pres.
”Overarbejde gennem lang tid slider på alle og kan ikke undgå at påvirke arbejdsmiljøet. Vi gør alt, hvad vi kan for at løse opgaverne og prioritere ressourcerne bedst muligt på de givne vilkår, og vi gør os umage med at bevare humøret. Personalet fortjener den største anerkendelse for deres indsats og udholdenhed,” siger hun og krydser fingre for, at tågen snart letter.
”Jeg håber inderligt, at den indsats, der bliver gjort for at få mere personale hurtigt, sammen med andre initiativer, vil kunne mærkes hos os indenfor en overskuelig tidshorisont og give den luft, som alle har behov for,” siger institutionschefen.
Billeder
Information om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Hver tredje fængselsbetjent vest for Storebælt er elev15.4.2025 11:14:03 CEST | Nyhed
Eleverne udgør en meget stor andel af bemandingen, især i Jylland og på Fyn. Fordel dem på flere matrikler, lyder opfordringen fra Fængselsforbundet.
Seneste tal for jobbet som fængselsbetjent10.4.2025 11:15:53 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundets faktanotat samler tal for de uniformerede medarbejdere i Kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgen skifter navn til Danmarks Fængsler8.4.2025 16:06:58 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundet bakker op om beslutningen om at ændre Kriminalforsorgens navn til Danmarks Fængsler. Navneskiftet er forhåbentlig et skridt i retning af større gennemsigtighed og tydelighed om det vigtige arbejde, der udføres bag murene.
Administrationen i Kriminalforsorgen vokser markant, mens der stadig bliver færre fængselsbetjente2.4.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Det kræver flere og flere ledere at administrere færre og færre medarbejdere.
Udvidelse af Ringe Fængsel har været ramt af omfattende opstartsproblemer26.3.2025 10:53:25 CET | Nyhed
En for hurtig og rodet opstart har skabt problemer – også for sikkerheden – i den nye belægsbygning med 50 nye pladser i Ringe Fængsel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum