Over 100 kollegaer søger væk hvert år

I 2019 valgte 104 medarbejdere at tage deres gode tøj og finde andre græsgange, heraf var 78 fængselsbetjente, 8 værkmestre og 18 transportbetjente. I 2018 var tallet 111.

I 2017 var det 159.

Årligt er der altså over 100 arbejdsdygtige kollegaer, som søger væk.

De gør det ikke, fordi de går på pension eller bliver ramt af sygdom, men fordi de vælger at finde et andet arbejdet.

Afgangsanalyse
Kriminalforsorgen har undersøgt baggrunden for, at så mange forlader arbejdspladsen, og har fået svar fra 103 fængselsbetjente.

Resultaterne fra undersøgelsen er skrevet sammen i en rapport, som ikke er offentliggjort. Hovedresultaterne fremgår dog af et svar fra justitsminister Nick Hækkerup til Retsudvalget.

Det viser sig, at det ikke er de skæve arbejdstider eller risikoen for vold, som vejer tungest. Det er de manglende udviklingsmuligheder, som flest peger på.

Mange synes altså, at arbejdsforholdene i Kriminalforsorgen giver dem for få udfordringer i forhold til kompetenceløft og karriereudvikling. De oplever, at de sidder fast. Derfor vælger de at sige op.

På andenpladsen angives de økonomiske nedskæringer som årsag til jobfarvellet. Overbelæg og ringere bemanding udsulter jobbet. Det får folk til at søge til arbejdspladser, hvor der er højere til loftet.

Den tredje mest påpegede årsag er forringelse af jobbet i form af mindre tid til relationsarbejde. Kollegaerne oplever, at tiden til dette arbejde er forsvundet i takt med, at fængsler og arresthuse er blevet fyldt til randen, og fokus er flyttet over mod sikkerhed.

Lønnen er heller ikke noget, som holder på folk. Mange synes simpelthen, at de er mere værd, end den løncheck som de modtager i e-Boks hver måned. Derfor finder de en arbejdsplads, som i højere grad matcher deres ønsker.

Endelig er arbejdsmiljøet den femte mest nævnte årsag. Og det er ikke det fysiske arbejdsmiljø, som rammer hårdest. Det er det psykiske. Hver anden svarer i undersøgelsen, at følelsesmæssig udmattelse er medvirkende til, at de sagde op. De søger til arbejdspladser, som ikke i samme grad slider på psyken.

-----------------------------------------------------------------------------

TOP FEM

Hvorfor søgte du væk fra Kriminalforsorgen?

1. Manglende udviklingsmuligheder
2. Økonomiske nedskæringer
3. Manglende tid til relationsarbejde
4. Lønnen
5. Følelsesmæssig udmattelse

Kilde: Kriminalforsorgens afgangsanalyse

--------------------------------------------------------------------------------

Indsatser
HR-direktør Lene Linnea Vejrum peger på, at Kriminalforsorgen forsøger at stoppe faneflugten.

Det gælder i forhold til arbejdsmiljøet, hvor en række initiativer er iværksat i forhold til at reducere de følelsesmæssige belastninger ved jobbet – eksempelvis sundhedsordning, kriseberedskab og fokuseret supervision.

Og i forhold til løn- og ansættelsesvilkår, som Kriminalforsorgen drøfter med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

”Desuden har vi besluttet at udfolde en række yderligere initiativer. Det drejer sig om indsatser vedrørende modtagelse af nye kollegaer, førstelinjelederes personaleledelse, det psykiske arbejdsmiljø og en helhedsforståelse af organisationen,” siger Lene Linnea Vejrum.

Hun fortsætter: ”Kriminalforsorgen bestræber sig hele tiden på at blive bedre til at holde på dygtige medarbejdere og afdække årsagerne til, hvorfor medarbejdere vælger at sige op. Derfor introduceres der i løbet af sommeren et nyt fratrædelseskoncept. Når en medarbejder vælger at sige op, vil vi via et elektronisk spørgeskema afdække de faktorer, der kan have haft indflydelse på opsigelser. Formålet med spørgeskemaet er at indsamle yderligere viden, som kan bidrage til at udvikle og forbedre arbejdspladsen.”

Der skal mere til
Fængselsforbundets formand Bo Yde Sørensen hilser initiativerne velkommen, men tvivler på, at det er nok.

”Der er fint med initiativer og indsatser, men grundlæggende får du ikke en bedre arbejdsplads, hvis du ikke tager fat i problemets rod. Kriminalforsorgen har nogle strukturelle problemer, som kræver politisk handling. Vi er en økonomisk afmagret arbejdsplads, som år for år skal klare flere og flere opgaver med færre og færre medarbejdere. Det rammer arbejdsmiljøet, det rammer udviklingsmulighederne og det rammer fagligheden. Derfor vælger folk at sige op, og det bliver de ved med, indtil tingene for alvor ændrer sig,” siger Bo Yde Sørensen.

Han fortsætter: ”Helt generelt er der behov for et anderledes tankesæt i Kriminalforsorgen. Den øverste ledelse fastholder sig selv i en tænkning, hvor man ikke betragter det uniformerede personale som en del af løsningen. Men snarere, tør jeg sige det, som en del af problemet. Vi må konstatere, at løsningen med områdekontorerne, samt afgivelsen af al styring hertil, har forstærket krisen i Kriminalforsorgen yderligere. Skal problemet løses, er det afgørende, at man fra såvel politisk hold, som fra vores nye direktør, tør tage fat i den kultur, der har udviklet sig på ledelsesgangene i Kriminalforsorgen, og som vi desværre ser, at nye ledere straks adopterer.”