
VIVE har undersøgt tre indsatser over for negativ social kontrol og radikalisering
Det er vanskeligt at skubbe til holdninger og få mennesker til at ændre adfærd. Men det har netop været målet i to indsatser imod negativ social kontrol, der var en del af ’Den nationale handlingsplan om forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol’. Indsatserne var blandt andet baseret på dialog, workshops og erfaringer fra andre, der selv har været udsat for negativ social kontrol.
VIVE har undersøgt de to indsatser for SIRI – Styrelsen for International Rekruttering og Integration, og undersøgelsen viser, at især én faktor er helt central i arbejdet – nemlig de mennesker, der varetager det konkrete arbejde med at påvirke holdninger hos målgruppen.
– De rigtige mennesker kan fremme en indsats, og det er ikke bare et spørgsmål om at have de rette kvalifikationer. De skal også have et engagement i det emne, indsatsen handler om, og måske være nogen, som målgruppen kan se sig selv i. Får målgruppen for eksempel en oplevelse af, at nogen reelt forsøger at opdrage eller ændre dem, kan de lægge afstand til indsatsen, siger seniorforsker Anika Liversage fra VIVE, der har stået i spidsen for undersøgelsen.
Workshop og dialog
I den ene af de to indsatser arbejdede man via workshops for børn og forældre på at rykke holdninger i forhold til emner som ligestilling og individuelle rettigheder for at styrke etniske minoritetsunges selvbestemmelse.
Den anden baserede sig på erfaringer fra mennesker, der selv havde oplevet negativ social kontrol, til at støtte andre unge til at tage opgør med undertrykkende normer.
VIVEs undersøgelse omfatter desuden en tredje indsats, som dog adskiller sig, da den netop ikke havde et mål om at påvirke holdninger. I denne indsats ønskede man via workshops på uddannelsesinstitutioner at forebygge radikalisering og ekstremisme.
Respekt og tillid er vigtigt
Skal man have held med en indsats, er det vigtigt, at målgruppen føler sig behandlet med respekt og har tillid til både afsenderen af indsatsen og dagsordenen for den. Det kan også være vigtigt at give plads til, at deltagerne for mulighed for at fortælle om deres erfaringer – eksempelvis med at føle sig udsat for diskrimination.
Det er meget vanskeligt at skabe forandringer i en målgruppes kerneværdier. Derfor kan det virke hæmmende for en indsats, hvis netop den forandring er målet. Det er også vanskeligt at ændre folks adfærd eller holdninger, hvis de – som det oftest er tilfældet – vender tilbage til den samme virkelighed og hverdag som før indsatsen.
– Vi kan ikke gå ud fra, at kortvarige og enkeltstående indsatser som de tre, vi har undersøgt, generelt kan rykke ved personers grundlæggende livsanskuelser. Men indsatserne kan alligevel godt gøre en positiv forskel, fordi de for eksempel kan skabe rum for dialoger om væsentlige emner, siger Anika Liversage.
Nøgleord
Kontakter
Anika Liversageseniorforsker
Tlf:33 48 08 57ani@vive.dkLinks
Information om VIVE
VIVE leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. Vi beskæftiger os med socialområdet, sundhed, styring, uddannelse, børn og unge, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi og offentlig ledelse. VIVE er en uafhængig statslig institution under Indenrigs- og Boligministeriet.
Følg pressemeddelelser fra VIVE
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIVE
Frafald på erhvervsuddannelser er forskelligt afhængig af uddannelse og elevgruppe19.12.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi har behov for et mere nuanceret blik på frafald blandt eleverne på erhvervsuddannelserne, hvis vi skal komme frafaldet til livs. For omfanget af elevers frafald er forskelligt for de enkelte uddannelser, uddannelsessteder og elevgrupper. Desuden kan frafald have vidt forskellige årsager, hvilket kalder på forskellige typer af tiltag til fastholdelse fra skolernes side.
Andelen af ikke-uddannede lærere er mindre alarmerende end hidtil antaget6.9.2023 08:51:26 CEST | Pressemeddelelse
På fem år er andelen af ikke-uddannede lærere i folkeskolen steget fra 9 procent til 12,9 procent. En væsentlig stigning, men ikke så alarmerende som hidtil antaget. Der er store geografiske forskelle, og andelen er størst i Nord- og Vestsjælland.
Stor forskel på mænds og kvinders løn blandt privatansatte funktionærer10.6.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blandt funktionærer i den private sektor tjente mændene i 2019 næsten 20 pct. mere end kvinderne. En lønforskel, der er væsentligt højere end for den samlede private sektor.
Direktør for VIVE, Lotte Jensen, fylder 60 år26.5.2023 12:44:39 CEST | Pressemeddelelse
Direktør for VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Lotte Jensen, fylder 60 år den 29. maj 2022.
Frisættelse af kommuner giver faglig nytænkning i velfærden14.3.2023 06:04:18 CET | Pressemeddelelse
VIVE har samlet de første erfaringer med velfærdsaftalerne, hvor syv kommuner er blevet frisat fra statslige og kommunale regler. Det har skabt et fagligt frirum, som giver medarbejdere energi til at tænke nyt.