Ritzaus Bureau A/S

Ritzau udpeger ny redaktionel topchef

Del
Line Jakobsen bliver direktør og nyhedschef for samtlige redaktioner i Ritzaus Bureau

43-årige Line Jakobsen har hidtil være chef for Ritzaus PLUS-redaktion og for Ritzau Fokus, men overtager nu også posten som nyhedschef. Hun afløser Søren Funch, der som en del af en virksomhedsoverdragelse følger med Ritzau Finans over i JP/Politikens Erhvervsmedier.

”Line Jakobsen er et forbillede som kundeorienteret redaktionel chef. Som chef for PLUS-redaktionen og i de senere år også for særtjenesterne i Ritzau Fokus har hun demonstreret, at hun er både mestrer den daglige journalistiske ledelse og samtidig er i stand til konstant at udvikle og forbedre journalistikken med et skarpt kundefokus. Det får vi nu glæde af i alle redaktioner”, siger chefredaktør og adm. direktør Lars Vesterløkke og Line Jakobsen supplerer:

”Ritzau skal konsekvent udvikle sig, så vores kunder kan få den service og de produkter, de efterspørger. Vi har igennem årene været gode til at tilpasse os ved at holde et stramt fokus på kundernes behov og ved at tilpasse vores journalistiske produkter. Det glæder jeg mig til at kunne løfte endnu mere i en ny rolle som nyhedschef,” siger Line Jakobsen.

Line Jakobsen er uddannet som journalist fra RUC og har været ansat i Ritzaus Bureau siden 2007. Hun blev kunderedaktør i 2009, siden redaktionschef og direktør for Ritzau Fokus.

 

For yderligere information kontakt venligst:

Nyhedschef og direktør Line Jakobsen +45 2721 7551
Adm. direktør og chefredaktør Lars Vesterløkke, +45 2162 5312

Billeder

Information om Ritzaus Bureau A/S

Ritzaus Bureau A/S
Store Kongensgade 14
1264 København K

+45 33 30 00 00http://www.ritzau.com/
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye