Samlet strategi og prioritering for anvendelsen af den mobile kviktestkapacitet på plads
Prioriteringen indebærer, at plejecentre de næste 14 dage er hovedprioriteten for kviktest. I den periode testes plejecentre som udgangspunkt med kviktest de dage, hvor der ikke PCR-testes. Det betyder også, at der de kommende uger vil være tilsvarende mindre kapacitet til at teste eksempelvis daginstitutioner med mobile enheder. Men der vil fortsat være noget kapacitet, der kan benyttes på bl.a. pædagogiske institutioner. Og når plejecentrene efter planen er vaccinationsdækket, vil mere mobil kapacitet kunne anvendes til blandt andet de sociale institutioner og daginstitutioner.
Strategien er udarbejdet med henblik på at sikre, at den mobile kviktestkapacitet, som pr. 1 februar 2021 vil være på op til 60.000 daglige tests, udnyttes bedst muligt i forhold til at forhindre smitteudbrud, bryde smittekæder og beskytte særligt udsatte befolkningsgrupper.
Justitsminister Nick Hækkerup:
”I lyset af at vi nu – heldigvis – bruger langt mere af vores testkapacitet, har der i kommunerne været en stærk efterspørgsel efter en klar strategi og prioritering i testaktiviteten. En sådan har vi nu udformet i fællesskab mellem de statslige myndigheder, kommunerne og regionerne. Den betyder, at vi i de kommende uger kommer til at fokusere vores indsats på plejecentrene. Når vaccinerne har fuld effekt på plejecentrene, skal kapaciteten i højere grad bruges på andre velfærdsinstitutioner, hvor medarbejderne har tæt kontakt til borgere. Vi vil også i den kommende tid fastholde opmærksomheden på at få udbredt kviktest, for det er et godt værktøj til at få brudt smittekæderne.”
Kviktest skal supplere den i forvejen åbne og brede PCR-testindsats i regi af TestCenter Danmark. Kviktests styrke er bl.a., at de giver svar på meget kort tid. Det gør det muligt at bryde flere smittekæder, når kviktest bruges rigtigt.
KL’s formand Jacob Bundsgaard:
”Kommunerne har efterlyst en prioritering af testkapaciteten, og derfor er vi glade for, at vi nu har noget at gå efter. Det er afgørende, at medarbejdere og borgere kan føle sig trygge, og at vi passer godt på de mest udsatte borgere. Nu vil vi intensivere testarbejdet på plejehjemmene frem til, at vaccinationerne virker fuldt ud. Og herefter vil vi så kunne brede kviktest ud til flere medarbejdere.”
Selvom man gør, hvad man kan for at udnytte kapaciteten til det yderste – også om et par uger – vil der dog ikke være udkørende testkapacitet til alle. Derfor vil de faste testcentre fortsat være et centralt element i teststrategien, også når det handler om at teste medarbejdere i kommunale institutioner og på andre arbejdspladser.
Konkret er der i tilknytning til strategien udarbejdet en arbejdsdeling. Den indebærer, at hver kommune får en kvote kviktest, og at pågældende region skal meddele kommunernes kvoter til leverandørerne. Leverandørerne skal så forestå leveringen af de udmeldte kvoter til kommunerne. Og kommunerne og leverandørerne aftaler direkte de konkrete institutioner og ruter, der skal køres i hver kommune.
Stephanie Lose, formand for Danske Regioner:
”Vi har sikret kapacitet til fortsat at teste i alt 100.000 om dagen med kviktest, så danskerne nemt kan blive testet. Især for at opnå større tryghed for dem, der går på arbejde hver dag og udsætter sig selv for en betydelig smitterisiko – mange af dem for at passe og pleje andre. Hovedparten af kviktest-stederne er nu mobile, så de kan komme ud, hvor der er brug for dem. Med kapacitet til 60.000 mobile tests hver dag kan vi komme ud og hjælpe til med at bryde smittekæderne.”
Fakta |
|
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Vedhæftede filer
Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Årets økonomiaftale fastholder sidste års sporskifte og giver mulighed for at udvikle velfærden27.5.2025 13:13:21 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiaftalen for 2026 er på plads. Der kommer flere penge til at løfte velfærden og bygge og renovere rammerne omkring den. Det er en fortsættelse af det ønske om at udvikle velfærden, der blev søsat ved sidste års økonomiaftale. Det er helt nødvendigt for at gøre vores samfund mere robust og skabe tryghed i hverdagen.
Aftale om udmøntningen af beskæftigelsesreformen er på plads21.5.2025 18:16:17 CEST | Pressemeddelelse
Med aftalen om, hvordan beskæftigelsesreformen skal udmøntes, får kommunerne bl.a. mere tid til at finde de planlagte besparelser på beskæftigelsesindsatsen, og samtidig afsættes der flere midler til at klæde medarbejderne på til at skulle arbejde på en ny måde.
Ny psykiatriaftale får ros fra KL: Et vigtigt skridt mod en bedre hverdag for flere børn, unge og voksne19.5.2025 11:08:51 CEST | Pressemeddelelse
I KL glæder formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek, sig over den nye politiske aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien. Særligt løftet af socialpsykiatrien og opbakningen til det lettilgængelige tilbud til børn og unge møder ros.
Ny kommunal digitaliseringsstrategi skal give stærkere velfærd19.5.2025 07:06:24 CEST | Pressemeddelelse
Med ambitiøse mål og fokus på AI, grøn omstilling og stærkere digital service vil kommunerne sammen løfte velfærd, sikkerhed og borgernes oplevelser med digitalisering i de kommende år.
Nyt KL-udspil: Vi skal styrke samfundets robusthed i en ustabil verden14.5.2025 07:08:03 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt udspil peger KL på, hvad der er brug for, hvis vi skal styrke vores samfunds robusthed og kriseberedskab i den nye ustabile sikkerhedspolitiske virkelighed. Fem anbefalinger viser vejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum