Djøf: Vi skal være stolte over at bo i verdens mindst korrupte land
År efter år topper Danmark listen over de mindst korrupte lande i verden.
”Det er en placering, vi kan og skal være glade for. Når man følger medierne, er det – helt forståeligt - som regel kun de dårlige sager, hvor noget er gået galt eller enkeltpersoner har svindlet, man hører om. Alt det, der foregår efter bogen, hører vi sjældent om. Fordi vi heldigvis tager det som en selvfølge, at der er styr på tingene i den offentlige sektor”, siger Hanne Fugl Eskjær, formand for de offentlige chefer i Djøf.
Hun tilføjer:
”Selvfølgelig skal regnskabsprocedurer og kontrolmekanismer være så finmaskede, at de fanger ulovligheder og uhensigtsmæssig praksis for bestilling og betaling af varer og tjenesteydelser. Kontrolsystemer skal forebygge, at svindel og korruption forekommer. Men der er en balance i forhold til, at udgangspunktet må være, at vi har tillid til, at alle offentligt ansatte optræder ansvarligt og efter reglerne. Hvis vi skal skrue ned for kontrol og bureaukrati og op for tilliden til medarbejderne, som er et af regeringens signaturprojekter, kræver det et fælles fokus på alle offentlige arbejdspladser på at sikre en sund og ansvarlig kultur på arbejdspladsen”.
Djøf ser frem til, at EU's direktiv om at etablere whistleblowerordninger snart bliver implementeret i Danmark.
”Siden november 2020 har det været indført whistleblowerordninger på alle statslige arbejdspladser, så medarbejdere kan råbe vagt i gevær, hvis de får kendskab til uredelighed. Det kan være med til at forebygge, at der opstår nye sager. Med EU's nye direktiv skal der indføres whistleblowerordninger på alle både offentlige og private arbejdspladser med over 50 ansatte, og forhåbentlig vil det medvirke til, at Danmark kommer endnu bedre ud på de årlige målinger fra Transparency International, siger Hanner Fugl Eskjær.
Udenlandske investorer ser positivt på Danmark
Et af de parametre, de betyder noget for Danmarks ranking, er hvordan udenlandske investeringsrådgivere ser på Danmark. Og her scorer Danmark højt på, at der ikke er en forventning om, at der skal falde penge under bordet, for at gøre forretning i Danmark eller få en sag behandlet hos myndighederne.
”Det er guld værd, at Danmark har så godt et omdømme, at udenlandske virksomheder er trygge ved at investere i og handle med Danmark og danske virksomheder. Det er nogle kvaliteter, vi skal holde fast i. Selv om vi det seneste år har set mediedækning af store danske virksomheder, der har været involveret i korruptionssager i udlandet, har danske virksomheder en meget høj grad af troværdighed”, siger Henrik Funder, formand for Djøf Privat.
”Det er afgørende for vækst og beskæftigelse i Danmark, at udlandet opfatter Danmark som et godt og redeligt land at gøre forretning i. Derfor er det glædeligt, at vi er steget hele 5 procentpoint i den bagvedliggende faktor i Transparency Internationals indeks, der handler om udenlandske investeringsrådgiveres opfattelse af Danmark. Det vil forhåbentlig medvirke til, at danske virksomheder kan komme endnu stærkere tilbage på eksportmarkederne, når coronakrisen tillader, at vi igen kan rejse og handle frit med omverden”, slutter Henrik Funder.
Yderligere kommentarer fra Hanne Fulg Eskjær eller Henrik Funder fås ved henvendelse til pressechef Torben Gross, tlf. 21 49 01 73.
Nøgleord
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf og Videnscenter om handicap etablerer nyt netværk for nyuddannede akademikere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser24.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Overgangen fra studieliv til arbejdsliv kan være svær – og særligt for studerende og nyuddannede med en funktionsnedsættelse. Derfor går Djøf nu sammen med Videnscenter om handicap om at etablere et nyt netværk, der skal give støtte, fællesskab og redskaber til unge akademikere på vej ind på arbejdsmarkedet.
Djøf: Løn og fleksibilitet i fokus ved OK2615.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Løn, rammer og vilkår for både medarbejdere og chefer i den offentlige sektor skal forhandles ved de forestående forhandlinger om overenskomsterne på det offentlige arbejdsmarked.
Medarbejdere med fleksibilitet er mindre stressede3.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Medarbejdere med høj fleksibilitet i jobbet har et arbejdsliv med bedre balance og mindre stress. Det viser Djøfs nye stressundersøgelse.
Djøfs lederpanel: Unge drømmer om at blive ledere – men på nye vilkår18.11.2025 15:33:05 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at blive leder er stabil, men rammerne for jobbet er kommet langt mere til diskussion end tidligere. Det viser en ny analyse fra Djøfs lederpanel
Djøf indgår forlig for fyret højgravid – Ligestillingsministeriet skulle aldrig have fyret hende15.11.2025 08:17:13 CET | Pressemeddelelse
Djøf indgår et forlig med Miljø- og Ligestillingsministeriet om godtgørelse til højgravid solomor, der blev fyret i strid med ligebehandlingsloven.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
