Djøf: Afskaf klausuler, der bremser innovation og iværksætteri
26.5.2026 12:01:00 CEST | Djøf | Pressemeddelelse
De Økonomiske Råd peger i dag i deres nye rapport på, at manglende mobilitet på arbejdsmarkedet kan give virksomheder en uheldig magt. Djøf opfordrer Folketinget til at vedtage at afskaffe kunde- og konkurrenceklausuler. Klausulerne gør det sværere for medarbejdere at skifte job, dele viden og starte nye virksomheder.

”Når medarbejdere skifter job og tager erfaringer og faglighed med videre ud på det danske arbejdsmarked, styrker det innovation, iværksætteri og produktivitet. Kunde- og konkurrenceklausuler gør det modsatte”, siger Anne Waagstein, formand for Djøf Privat.
Djøf henviser til DØR’s forårsrapport 2026, som peger på, at manglende mobilitet kan styrke virksomhedernes uhensigtsmæssige markedsmagt på arbejdsmarkedet. Hvis medarbejdere har få steder at skifte til, svækker det både lønforhandling, videndeling og udvikling af nye virksomheder.
Produktivitetskommissionen anbefalede allerede i 2014 at begrænse brugen af konkurrenceklausuler. Reglerne blev da også strammet i 2016, men det har ikke haft den ønskede effekt. Hvert tiende privatansatte medlem i Djøf er stadig omfattet af en konkurrenceklausul.
”Arbejdsgivere har allerede i dag god mulighed for at beskytte forretningshemmeligheder gennem lovgivning og loyalitetspligt. Derfor mener Djøf, at klausulerne bør afskaffes. Klausuler kan beskytte den enkelte arbejdsplads på kort sigt. Men for samfundet betyder de mindre innovation og færre nye virksomheder. Det har Danmark ikke brug for,” siger Anne Waagstein.
Djøf kvitterer desuden for, at vismændene anerkender den samfundsøkonomiske værdi af en høj organiseringsgrad, skattefradrag målrettet fagforeningskontingenter og støtte til efter- og videreuddannelse som et redskab til at mindske virksomhedernes markedsmagt.
For yderligere kommentarer kontakt Anne Waagstein, formand for Djøf Privat, tlf. 30928902,
Om Djøf
Djøf er fagforening og rammen om faglige fællesskaber for 110.000 ledere, medarbejdere, selvstændige og studerende i den private og offentlige sektor i Danmark og i udlandet.
Djøfs medlemmer er langt fra ens. Men de deler passionen for faglighed og akademisk udvikling. Og de er fælles om viljen til at drive og udvikle erhvervsliv og samfund i en bæredygtig retning.
Djøfs medlemmer sætter deres viden i spil overalt i samfundet: Som rådgivere og konsulenter. Direktører og dommere. Advokater og analytikere. Projektledere og kommunikatører. Bestyrelsesmedlemmer og finansfolk. Eksperter og embedsmænd. Forskere, frivillige og fuldmægtige. Og meget mere.
Derfor driver Djøf faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring, netværk og debat om aktuelle dagsordener og fremtidens arbejdsmarked.
Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og et inkluderende arbejdsliv for alle medlemmer. Og vi bakker dig op – også juridisk, hvis du får brug for det.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Her er listen over 100 kvinder, der sætter aftryk på AI-udviklingen21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kommer der navn på 100 danske kvinder, som på hver sin måde er med til at forme udviklingen inden for kunstig intelligens i Danmark. Listen 100 Women in AI har til formål at synliggøre flere kvinder, der arbejder med AI. Listen skal derfor tjene som inspiration for andre kvinder og synliggøre bredden i måden at arbejde med AI på.
Djøf: Ledere bruger AI i stor stil – men hver fjerde føler at de mangler kompetencerne11.5.2026 10:43:35 CEST | Pressemeddelelse
”Det er problematisk, at så mange ledere ikke oplever, at de har de nødvendige kompetencer til at arbejde med og lede i forhold til kunstig intelligens. Når teknologien allerede fylder så meget i hverdagen, skal kompetencerne følge med,” siger Sara Vergo, formand for Djøf.
DJØF, IDA, DM og EQUALIS: Barselssystemet er blevet en jungle - ryd op nu4.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder mister penge, og familier træffer valg i blinde. Tre fagforeninger og Tænketanken EQUALIS opfordrer Christiansborgs politikere til at modernisere barselssystemet og giver tre konkrete forslag til, hvordan det kan gøres.
Djøfbladet henter chefredaktør fra egne rækker29.4.2026 09:29:44 CEST | Pressemeddelelse
Mads Bang, 45 år, er ansat som ny ansvarshavende chefredaktør for Djøfbladet.
Djøf, Dansk Erhverv og CBS: Danske virksomheder på vej mod alvorlig mangel på afgørende arbejdskraft28.4.2026 08:09:18 CEST | Pressemeddelelse
Danmark risikerer at mangle 24.000 medarbejdere med business-kompetencer i 2040. Det vil bremse vækst, eksport og produktivitet i danske virksomheder. Derfor går Dansk Erhverv, Djøf og CBS nu sammen i alliancen Brug for business og kalder på en ny kurs i uddannelsespolitikken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum