Tandsten afslører forbrug af euforiserende stoffer

Når heroin, kokain eller cannabis forsvinder fra blodet, kan det stadig findes i tandsten på tænderne.
Faktisk kan brugen af euforiserende stoffer og lægemidler spores i tandsten på skeletter flere hundrede år efter, at stoffet blev indtaget. Det har forskere fra Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet opdaget i et samarbejde med hollandske arkæologer.
Forskere på Institut for Retsmedicin har udviklet en meget specifik analysemetode, som kan påvise stoffer i helt ned til 1 mg tandsten.
Som en del af de analyser, der udføres ved rutinemæssige obduktioner, har forskerne i Aarhus indsamlet tandsten fra 10 afdøde, som havde haft et forbrug af forskellige stoffer.
I alt fandt forskerne 131 fund indlejret i tandstenen fra de 10 afdøde – det var flere end i blodet. Der var god overensstemmelse mellem fundene i de afdødes tandsten og blod, men tandstenen indeholdt også stoffer som heroin og forstadiet til THC (et psykoaktivt stof i hamp-planten), der normalt ikke kan måles i blodprøver.
Fortidens dårlige mundhygiejne er en gevinst i dag
”Det er nyt, at man undersøger tandsten for lægemidler og misbrugsstoffer ved hjælp af kemisk analyse, og det har spændende perspektiver,” siger adj. professor Dorthe Arenholt Bindslev fra Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet, som er en af forskerne bag undersøgelserne.
Metoden er især interessant set med arkæologiske briller, da arkæologer hidtil primært har måttet nøjes med at undersøge krukker og piber, hvis de ville vide, hvad fortidens mennesker brugte til at dulme smerter eller opnå en rus. På grund af fortidens dårlige mundhygiejne er der masser af tandsten på arkæologisk materiale, og det kan nu være med til at afdække livsførelsen hos det enkelte individ. Man kan undersøge tandsten på historiske skeletter med knoglebrud, rodbetændelse eller andre smertefulde lidelser og måske komme med et bud på, hvordan smerterne blev forsøgt lindret.
”Undersøgelserne kan kaste et helt nyt lys over aspekter af levevis og helbredstilstand hos fortidens mennesker, som vi i dag kun gætter på. Det er oplagt at undersøge vikingekranier for de hallucinerende stoffer, man mener, de periodevis har indtaget – f.eks. stoffer fra svampe og natskyggeplanter som bulmeurt,” siger Dorthe Arenholt Bindslev.
Metoden er nu blevet anvendt på tandsten fra hollandske skelletter fra 1800-tallet, som viste sig at indeholde flere stoffer – resultater som endnu ikke er publiceret.
Kan muligvis også bruges inden for retsmedicin
Selvom tandhygiejnen er væsentlig bedre i dag, kan opdagelsen i særlige tilfælde også bruges inden for retsmedicin – f.eks. i sager, hvor der er behov for at lede efter stoffer indtaget for længere tid siden.
”Her kan metoden måske have en supplerende funktion. Men det store perspektiv er inden for arkæologi” siger han.
Resultatet har fået omtale i det anerkendte amerikanske forskningsrettede nyhedsmedie Science: https://www.sciencemag.org/news/2021/01/tooth-tartar-could-uncover-drug-habits-ancient-people
Bag om forskningsresultatet
- Der er tale om et valideringsstudie af påvisning af lægemidler og misbrugsstoffer i tandsten fra afdøde.
- Bjørn Peare Bartholdy og Amanda Henry, Leiden Universitet, Holland er eksterne samarbejdspartnere.
- Studiet har ikke modtaget ekstern funding.
- Direkte abstract for den videnskabelige artikel bragt i ScienceDirect kan findes her: Entrapment of drugs in dental calculus – Detection validation based on test results from post-mortem investigations - ScienceDirect
Nøgleord
Kontakter
Seniorforsker Jørgen Bo Hasselstrøm
Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet
mobil: 51246112
jbha@forens.au.dk
Adj. professor Dorthe Arenholt Bindslev
Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet
Mobil: 20 26 51 92
dbindslev@forens.au.dk
Billeder

Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Social, kulturel og økonomisk status påvirker kvaliteten af din medicinske behandling12.5.2025 11:16:06 CEST | Pressemeddelelse
Omfattende dansk studie med 177.495 deltagere viser markante sociale, kulturelle og økonomiske forskelle i risikoen for at modtage uhensigtsmæssig medicin – selv i et land med fri og lige adgang til sundhedsydelser.
”Vi har brug for mere viden om epilepsi, ADHD og autisme hos børn”12.5.2025 10:02:48 CEST | Pressemeddelelse
Julie Werenberg Dreier er ny professor i psykiatrisk epidemiologi på Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed. Hendes forskning fokuserer på krydsfeltet mellem psykiatri og neurologi med særligt fokus på hjernesygdomme hos børn og i relation til reproduktion.
Aarhus Universitet tilknytter Harvard-forsker som adjungeret professor12.5.2025 09:59:53 CEST | Pressemeddelelse
Professor Christopher Kabrhel fra Massachusetts General Hospital og Harvard Medical School i Boston er ny adjungeret professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
Nu skal læger også uddannes i Herning14.4.2025 12:00:22 CEST | Pressemeddelelse
Medicinstuderende fra Aarhus Universitet får nu mulighed for at gennemføre deres kliniske del af medicinuddannelsen ved Regionshospitalet Gødstrup i Herning. Kandidatoptaget er netop blevet godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Aarhus Universitet får ny professor i ortodonti11.4.2025 09:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Peter Stoustrup er fra d. 1. april 2025 ny professor i ortodonti på Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet. Professoratet styrker både forskning og uddannelse i tandregulering og dentofaciale lidelser og sikrer udvikling af fremtidens ortodontiske behandlingstilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum