
Undgår Corona-madspild: Tusindvis af strandede østers forvandles til ren velsmag

Den perfekte opskrift på madspild
Det er ikke kun landets mange nedlukkede restauranter, der går glip af julesalget i disse dage. Firmaer, som leverer råvarer til spisestederne, er også havnet i noget af en knibe. De risikerer at måtte destruere mange af de ellers gode råvarer, som allerede inden nedlukningen blev bestilt hjem til videresalg.
”I de seneste uger og måneder har der været fuldt tryk på de danske restauranter trods restriktionerne. Derfor har vi løbende købt ind af de bedste råvarer fra fiskere og producenter i Danmark og Europa til en mindst lige så travl julesæson,” fortæller salgsansvarlig Michael Hassenkam fra grossistvirksomheden Fiskerikajen, og uddyber:
”Vi støtter selvfølgelig 100% op om alle tiltag for at bremse udbruddet af Covid-19 her til lands, men pludselig var gode råd dyre. For når man som os går op i at sælge fisk og skaldyr af den bedste kvalitet, er det eneste, der er værre end ikke at få solgt varerne, at de går helt til spilde.”
Fra dunkle udsigter til lysende velsmag
Selvom det er lykkedes for Fiskerikajen at afsætte mange af de hjembestilte råvarer til private og virksomheder, der laver mad ud af huset, stod man stadig til at måtte destruere 2.000 østers. Det scenarie er det dog heldigvis lykkedes at undgå. Således begynder kokkene fra Meyers i disse uger at forvandle de mange, luksuriøse bløddyr til en klassiker fra det asiatiske køkken: Østerssauce.
”Det er helt usædvanligt, at man vælger at fremstille østerssauce af så fremragende råvarer, som det er tilfældet her,” fortæller grundlægger Claus Meyer og uddyber:
”Men det er et godt eksempel på, at en dyster situation ad omveje kan give anledning til at fordybe sig i et – for Danmarks vedkommende – utraditionelt håndværk, og derved skabe lysende velsmag til gavn for alle involverede. Ikke mindst dem, der i sidste ende sætter sig til bords.”
Skal anvendes i egne og andres køkkener
Når de mange østers er blevet kogt i karamel sammen med en række aromatiske urter og hældt på flaske, skal de modne i flere uger. Herefter er planen, at den særlige, umamifyldte østerssauce ’årgang 2020’ skal anvendes i madlavningen hos kantiner, restauranter og køkkener i Meyers.
Via det interne salg, samt evt. distribution til en række kunder i hotel- og restaurationsbranchen, er håbet at kunne skabe en smule profit til deling som et lille plaster på julens indtægtstab.
Fakta:
- Fiskerikajen sælger normalt op mod 75.000 østers til danske restauranter i juletiden.
- I forbindelse med nedlukningen af Danmarks restauranter har Meyers lagt 8 spisesteder i dvale – herunder nyåbnede Fasangården i Frederiksberg Have.
- Grundet nedlukningen brændte Fiskerikajen inde med 10.000 østers, som man i første omgang forsøgte at afsætte til private kunder og takeaway-restauranter.
- De resterende 2.000 bløddyr forvandles af Meyers kokke til østerssauce efter asiatisk forbillede
- Slutproduktet sælges internt til brug i Meyers Kantiner, restauranter og frokostkøkken, samt evt. til eksterne kunder i HORECA-segmentet.
- Overskuddet fra salget af østerssaucen deles af Fiskerikajen og Meyers.
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Hør Michael fra Fiskerikajen og Jonas fra Meyers fortælle om det uventede østerssamarbejde
Nøgleord
Kontakter
Kaspar Mørk AriantoPR & Kommunikationsrådgiver
Meyers
Billeder




Information om Meyers
Om Fiskerikajen:
Fiskerikajen er grundlagt i 1999 af en fisker og to kokke. Virksomheden vokser ud af en passion for den rene råvare og en kompromisløs jagt på den bedste kvalitet. Fiskerikajen kender kokkene og fiskerne, og vælger at støtte det skånsomme kystfiskeri.
Kvalitet og service er det kodeks, som Fiskerikajen arbejder ud fra i sit topmoderne pakhus i Rødovre. Herfra leveres hver dag friske varer til byens bedste restauranter og spisesteder, og der sættes en ære i at møde kunderne med personlighed. Fiskerikajen arbejder ud fra devisen ’Respekt for havet’ og stræber altid efter at bringe det bedste produkt til kunderne.
Om Meyers:
Meyers er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer, og har i mere end 25 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Meyers opererer på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Hovedaktiviteterne ligger inden for restaurations- og kantinedrift, catering, frugtavl, forædlingsvirksomhed, handel, teambuilding, forskning, formidling, uddannelse og rådgivning.
Følg pressemeddelelser fra Meyers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Meyers
Meyers lancerer hudplejeserie baseret på bælgfrugter1.4.2023 06:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Med afsæt i et overraskende forskningsresultat løfter Meyers nu sløret for, hvad der skal være et nyt forretningsben i virksomheden: En hudplejeserie baseret på økologiske, danske bælgfrugter, hvor alle produkter kan bruges både i hudplejerutinen og i madlavningen.
Meyers tager næste skridt på bæredygtighedsrejse med B Corp-certificering25.1.2023 07:39:00 CET | Pressemeddelelse
Meyers indtræder i den anerkendte globale B Corp-certificering, der dokumenterer, at virksomheder lever op til de højeste krav inden for gennemsigtighed og social og miljømæssig ansvarlighed.
Torsten Vildgaard indtager Fasangården med moderne dansk-fransk landkøkken13.1.2023 11:15:22 CET | Pressemeddelelse
Meyers og Torsten Vildgaards veje krydses igen, når den tidligere Michelin-kok rykker ind i køkkenet på Fasangården. Vildgaard indtager det historiske traktørsted i Frederiksberg Have med sin version af et dansk-fransk landkøkken med nyfortolkninger af både danske frokostklassikere og franske favoritter.
Fasangården går julen i møde med et stemningsfyldt adventsprogram og en helt særlig julefrokostmenu14.11.2022 12:19:26 CET | Pressemeddelelse
I hele julemåneden forvandles Fasangården, i hjertet af Frederiksberg Have, til et magisk sted for både børn og voksne. Når Claus Meyer har tændt juletræet den 27. november, vil der være juleknas, julehistorier, engleblid korsang hver søndag i advent i den stemningsfyldte gård. Indenfor i Fasangårdens lune stuer vil gæster som i år kunne få smørrebrød til frokost.
MEYERS BAGERI PÅ GAMMEL KONGEVEJ INVITERER TIL ÅBNINGSFEST OG INTRODUCERER ØKOLOGISKE SURDEJSPIZZAER OG NYT VINØST NABOSKAB28.10.2022 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I august 2022 åbnede Meyers Bageri på Gammel Kongevej 107 blødt op med bagværk, konditorkager og velsmagende morgen- og frokostretter med udgangspunkt i kornet. Efter de indledende tre måneder er bageriet nu klar til at invitere aftengæster indenfor til sæsonnære surdejspizzaer, snacks og velvalgte vine fra naboen. Dørene slås op med en stor åbningsfest med gratis pizzaslices og 50 % på pizzakortet torsdag 3. november.