
Installation og service på specialmaskiner foregår virtuelt fra Slagelse til resten af verden
ODIN Engineering nøjes ikke med at bygge de mest utrolige forretningskritiske specialmaskiner til store internationale produktionsvirksomheder. Når maskinerne er testet og godkendt af kunderne på maskinfabrikken i Slagelse, bliver de pillet fra hinanden og udskibet til destinationen.
Derefter samles, indkøres og serviceres maskinerne ude i kundernes produktion. Og denne del af ODIN’s leverance er helt afgørende for, at kunderne får specialmaskiner, som bare kører og fungerer døgnet rundt, året rundt og i rigtig mange år. Montage- og serviceafdelingens arbejde er lige så varieret, som det er vigtigt:
”Indimellem sender vi et helt anhængertræk, en række togvogne eller en stor skibscontainer om på den anden side af jorden. Og nu har vi lært, at vi ikke hver gang behøver at sende serviceteknikere med. Både montage og en del service kan klares online. Ringer en kunde for eksempel fra Asien, kan vores serviceteam guide kundens egne teknikere og servicemedarbejdere via videokonference,” fortæller Service & Installation Manager hos ODIN Engineering, Simon Friis.
Installation, service og overvågning er mere effektiv med fjernsupport
Førhen sad ODIN Engineerings serviceteknikere ofte på et fly og ofte med en kuffert fuld af reservedele til kunderne i udlandet. For de kunder, som har fjernovervågning af deres specialmaskiner hos ODIN, kunne serviceteknikeren ofte være på vej til lufthavnen, før kunden nåede at ringe ind for at bestille hurtig hjælp ved et nedbrud.
Men denne aktivitet har COVID-19 vendt op og ned på.
”Rejserestriktionerne gør, at vi nu har væsentlig mindre bemanding af montører til installations- og serviceopgaver på site i udlandet. Med fjernsupport kan vi være i gang, så snart vi har de rigtige reservedele og en god internetforbindelse derude, hvor der er behov for vores assistance. Uanset om det er planlagt service eller akut support. Jeg kan kun forestille mig, at fjernsupporten er kommet for at blive,” fortæller Simon Friis.
Kunderne tager godt imod den virtuelle hjælp til installation og service
ODIN Engineering oplever også, at kunderne har taget godt imod de nye muligheder for at få vejledning i installation og service gennem virtuel fjernsupport:
”Vi holder virtuelle mødesessioner med kamera og instrukser, så kunderne bliver vejledt i at udføre installations- og servicearbejde på deres egne produktionsanlæg. Det fungerer rigtig godt med vores kunder i eksempelvis USA, som giver os meget positive tilbagemeldinger,” siger Simon Friis.
De nye virtuelle løsninger gavner ifølge Simon Friis også det interne samarbejde i serviceafdelingen og samarbejdet med de andre afdelinger hos ODIN Engineering.
”Vi bruger en app i serviceafdelingen, hvorigennem vi registrerer alle opgaverne og koordinere vagtordninger internt i teamet. Det gør det lettere for os at koordinere internt, og vi skiftes til at passe fjernovervågningen og distancetelefonen for akutsager, så vi lynhurtigt kan oprette servicesager, når kunderne får behov for det,” siger Simon Friis. Han peger også på online videomøder, som en effektiv virtuel løsning, der gavner serviceafdelingen:
”Teams er nærmest blevet vores primære kommunikationsmiddel. Det er særligt brugbart til ugentlige møder og til at koordinere med andre afdelinger eller lave aftale internt i serviceafdelingen. Men vi bruger det også, når vi taler med leverandører og vores udenlandske kunder.”
Hurtig og præcis service på specialmaskiner
ODIN Engineering er ifølge Simon Friis særligt stærke, når det gælder om at levere hurtig og præcis service på de forretningskritiske specialmaskiner. Hvis kunderne har behov for akut service, sørger Simon Friis for, at de rette personer tager sig af servicesagen. Ofte har ODIN Engineering i løbet af få timer eller døgn fået afhjulpet problemerne, så kundernes specialmaskiner er hurtigt i drift igen.
”Vi går efter en oppetid tæt på 100. Vi skal vise kunderne, at vi reagerer hurtigt, når de har behov for det. På vores servicetelefon kan de for eksempel altid komme i kontakt med en af vores kompetente serviceteknikere,” siger Simon Friis og tilføjer:
”Førhen stod vi altid klar til at hoppe på et fly med en vigtig reservedel til den anden side af jorden. Med vores nye virtuelle løsninger, kan vi ofte reagere endnu hurtigere end før, selvom vi ikke altid har mulighed for at møde kunderne fysisk.”
Specialister med en kultur, der gavner serviceområdet
Som Service & Installation Manager står Simon Friis i spidsen for montage- og serviceafdelingen og har ansvar for ODIN Engineerings tre serviceområder: Installation og indkøring, overvågning af specialmaskinerne samt planlagt eller akut service i både ind- og udland.
”Lige da jeg blev ansat, var mit førstehåndsindtryk af ODIN, at vi er nørdede, innovative og meget specialiserede i det, vi laver,” lyder det fra Simon Friis, som fortsætter:
”Vi designer og opfinder maskiner og tager altid imod nye udfordringer fra kunderne. Står der ODIN på maskinen, kan man altid regne med holdbarheden, da mange af vores specialmaskiner kan køre uden problemer i årtier.”
Specialiseringen er dybt forankret i kulturen hos ODIN Engineering, som ifølge Simon Friis også gør virksomheden bomstærk på serviceområdet:
”Flere af mine kollegaer har været her i mange år og kan derfor trække på en stor specialistviden om maskinerne. Samtidig har vi en flad struktur i virksomheden, hvor der er kort vej fra medarbejderne til ledelsen. Det betyder, at vi kan træffe hurtige og kompetente beslutninger i arbejdet med service på kundernes specialmaskiner.”
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt:
Britta Hvalsø Olsen, Executive Assistant & HR Manager hos ODIN Engineering, på +45 51 75 55 25 eller bhol@odin-engineering.dk
Susanne Lindø hos Grønbech PR og kommunikation på +45 40 33 05 00 eller sl@groenbech.com
Billeder
Information om Odin Engineering
Hos ODIN Engineering har vi udviklet, fremstillet og leveret specialmaskiner siden 1961, og vi har endnu ikke givet op overfor en opgave.
De første år havde ODIN to ansatte og beskedne produktionslokaler. I dag råder vi over 4.100 kvadratmeter produktions-, udviklings- og kontorfaciliteter i Slagelse.
Følg pressemeddelelser fra Odin Engineering
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Odin Engineering
Unik chance for et kig bag facaden hos virksomheder i Slagelse3.10.2024 15:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Den 10. oktober åbner flere end femten lokale virksomheder dørene for offentligheden, og inviterer for første gang til en eksklusiv tur ind i maskinrummet. Bag ideen står fire af Slagelse Kommunes virksomheder, Envafors A/S, Nilpeter A/S, ODIN Engineering A/S, og adapa Fleksibles A/S, der, som en del af Flere Faglærte Netværket. I samarbejde med Slagelse Kommune arrangerer de eventet ”Åben Virksomhed – Et Kig Bag Facaderne”.
Når jobbet hos ODIN er det sidste normale9.4.2024 12:02:25 CEST | Pressemeddelelse
For fire år siden var Michael Bøgeskov midt i livet som succesfuld indkøber hos ODIN Engineering. I dag er hans og familiens liv vendt op og ned. Michael har fået en sjælden, progressiv og invaliderende sygdom og arbejder nu kun 10,5 timer om ugen i et fleksjob, som han er dybt taknemmelig for.
Udvikling af industriens uddannelser21.12.2023 11:32:39 CET | Pressemeddelelse
ODIN Engineerings administrerende direktør, Mads S. Rasmussen, er blevet medlem af et uddannelsesudvalg i TEKNIQ Arbejdsgiverne. Dette udvalg vejleder arbejdsgiverforeningens repræsentanter om, hvordan industriens uddannelser udvikles og styrkes. Baggrunden er ODIN’s tradition for et stort engagement i at uddanne flere unge til en spændende fremtid og sikker karriere i industrien.
Ny Sales & Relation Manager23.10.2023 14:44:25 CEST | Pressemeddelelse
ODIN Engineerings nye Sales & Relation Manager Lars Wittrup har siden foråret arbejdet med det, han beskriver som et ønskejob, at hjælpe industrivirksomheder med at udvikle innovative løsninger til kundernes oftest komplekse udfordringer.
Specialmaskiner med komponenter af 3D print i metal3.5.2023 15:14:32 CEST | Pressemeddelelse
ODIN Engineering er en maskinfabrik med tradition for at finde løsninger, der endnu ikke findes. Som noget forholdsvist nyt tages også 3D print i metal i brug for at kunne fremstille emner, der ellers ville være meget svære at fremstille med traditionel bearbejdning. Med 3D print kan man eksempelvis frembringe geometrier, der ikke umiddelbart kan fræses, når der også skal være plads til fræserens værktøj.