Specialmaskiner med komponenter af 3D print i metal
Medarbejderne hos ODIN Engineering tænker dagligt ud ad boksen for at løse opgaven med at fremstille komponenter, som indgår i de unikke løsninger og specialmaskiner til virksomhedens kunder.
Også da teamet skulle designe, producere og levere en maskinløsning til JUAL A/S. En kunde, som producerer tilbehør til tage og facader til byggeindustrien i Danmark og store dele af Europa.
En af maskinens komponenter i rustfrit stål skulle passes ind på et sted med meget lidt plads. Det blev undersøgt, om komponenten kunne deles, så den var nemmere at producere, men det var ikke en mulighed. Derfor blev det til en komponent med bearbejdning fra alle sider. En løsning, som giver en del spændinger i komponenten, og man risikerer, at den buer efter bearbejdning, og dermed har en stor risiko for at blive skrottet. En traditionel fremstilling ville tage fire til fem arbejdsdage.
Samarbejde med Teknologisk Institut
Maskinkonstruktør på opgaven er Sussi Birkevang, en af ODIN Engineerings erfarne problemknusere. Hun forklarer om design- og planlægningsfasen:
”Her var det værd at undersøge, om emnet kunne 3D printes i metal. Umiddelbart havde vi ikke den nødvendige ekspertise i 3D print konstruktion eller en 3D printer, der kunne printe i metal. Dog vidste jeg, at de har begge dele hos Teknologisk Institut. Så dem tog vi fat i, både for at få fremstillet komponenten, og også for at lære mere om 3D metalprint.”
Rustfrit stål i pulverform
Hvis ikke man har set det, skal man bruge sin fantasi for at forstå, hvordan det er muligt at printe i metal, ja faktisk i rustfrit stål, som tilfældet var med komponenten til JUAL’s specialmaskine.
Rent teknisk foregår det med SLS-teknologi, hvor stålet i form af pulver varmes op med laser og derpå lægges i lag på lag.
Økonomi betyder noget
Når man 3D printer i metal, er det metallet, der koster mest. I samarbejde med Teknologisk Institut besluttede teamet at producere emnet som en gittermodel. Der bruges mindre materiale, uden det går ud over det færdige emnes styrke.
”Selvfølgelig betyder økonomi noget, når man skal vælge mellem forskellige produktionsformer,” siger Sussi Birkevang og fortsætter: ”I den forbindelse er det ret vildt at tænke på, at det ville tage os fire til fem dage at fremstille emnet på den traditionelle måde, men det kunne 3D printes på 10-12 timer. Vel at mærke, uden der står nogen ved siden af 3D printeren og kontrollerer processen.”
3D print kræver kompetente industriteknikere
3D print i metal er kommet for at blive. Også hos ODIN Engineering. Men sidder man nu og tænker, at det vil gøre dygtige industriteknikere arbejdsløse, så tager man fejl.
Tværtimod så kræver det både håndværk og efteruddannelse. Som i alle andre fagområder udvikler faget sig. Oftest er der behov for kombination af print og bearbejdning, som også var tilfældet i JUAL’s løsning. Metalprinteren kunne ikke klare de stifthuller, som komponenten skulle have. Stifthullerne har en H7 pasning med en tolerance fra +0 mm til -0,013 mm.
”Så præcist kan der ikke 3D printes, så det måtte vores dygtige kolleger fræse på vores egne maskiner,” siger Sussi Birkevang.
Fremtiden for 3D print hos ODIN Engineering
JUAL’s løsning har overbevist Sussi Birkevang og hendes kolleger om, at det ikke er sidste gang, ODIN Engineering fremstiller komponenter i 3D print. 3D print åbner også for andre nye muligheder.
”Hos ODIN er vi problemknusere og ser gerne i nye muligheder,” siger Sussi Birkevang og forklarer: ”Det kan på flere områder være en fordel for vores kunder, at vi 3D printer særligt vigtige emner eller komponenter til vores løsninger.”
Fremtiden for 3D print hos ODIN Engineering har også vakt interessen hos industriteknikerlærling Asger Holmquist. At være med i udviklingen af JUAL’s løsning har givet ham lyst til at vide mere. I første omgang har det betydet, at Asger Holmquist skriver sin afsluttende opgave om 3D metalprint og JUAL-projektet.
Kontakter
Susanne Lindø Grønbech
Grønbech PR og kommunikation, 4033 0555 eller sl@groenbech.com
Britta Hvalsø Olsen
ODIN Engineering, 5855 0520 eller bhol@odin-engineering.dk
Billeder
Information om Odin Engineering
Hos ODIN Engineering har vi udviklet, fremstillet og leveret specialmaskiner siden 1961, og vi har endnu ikke givet op overfor en opgave.
De første år havde ODIN to ansatte og beskedne produktionslokaler. I dag råder vi over 4.100 kvadratmeter produktions-, udviklings- og kontorfaciliteter i Slagelse.
Følg pressemeddelelser fra Odin Engineering
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Odin Engineering
Unik chance for et kig bag facaden hos virksomheder i Slagelse3.10.2024 15:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Den 10. oktober åbner flere end femten lokale virksomheder dørene for offentligheden, og inviterer for første gang til en eksklusiv tur ind i maskinrummet. Bag ideen står fire af Slagelse Kommunes virksomheder, Envafors A/S, Nilpeter A/S, ODIN Engineering A/S, og adapa Fleksibles A/S, der, som en del af Flere Faglærte Netværket. I samarbejde med Slagelse Kommune arrangerer de eventet ”Åben Virksomhed – Et Kig Bag Facaderne”.
Når jobbet hos ODIN er det sidste normale9.4.2024 12:02:25 CEST | Pressemeddelelse
For fire år siden var Michael Bøgeskov midt i livet som succesfuld indkøber hos ODIN Engineering. I dag er hans og familiens liv vendt op og ned. Michael har fået en sjælden, progressiv og invaliderende sygdom og arbejder nu kun 10,5 timer om ugen i et fleksjob, som han er dybt taknemmelig for.
Udvikling af industriens uddannelser21.12.2023 11:32:39 CET | Pressemeddelelse
ODIN Engineerings administrerende direktør, Mads S. Rasmussen, er blevet medlem af et uddannelsesudvalg i TEKNIQ Arbejdsgiverne. Dette udvalg vejleder arbejdsgiverforeningens repræsentanter om, hvordan industriens uddannelser udvikles og styrkes. Baggrunden er ODIN’s tradition for et stort engagement i at uddanne flere unge til en spændende fremtid og sikker karriere i industrien.
Ny Sales & Relation Manager23.10.2023 14:44:25 CEST | Pressemeddelelse
ODIN Engineerings nye Sales & Relation Manager Lars Wittrup har siden foråret arbejdet med det, han beskriver som et ønskejob, at hjælpe industrivirksomheder med at udvikle innovative løsninger til kundernes oftest komplekse udfordringer.
Erfaren fabrikschef skal sætte produktionen i system13.12.2022 10:49:36 CET | Pressemeddelelse
Hos ODIN Engineering produceres unikke forretningskritiske løsninger til internationale produktionsvirksomheder. I det er en specialmaskine - i ét eller meget få eksemplarer, som skal være effektive, pålidelige og med levering til aftalt tid. Med 34 års erfaring fra andre specialiserede produktionsvirksomheder skal Bent Thybo sikre sammenhæng og fremdrift i produktionen.