Coop Danmark A/S

Irma klar med årets dyreste mandel

Del
Her er det gode formål, pengene går til

Én mandel: 25 kr.

Det er et af årets juletilbud fra Irma til kunderne.

Forklaringen på den ekstremt høje pris er ikke den kendsgerning, at den er økologisk eller, at den er soltørret i Spanien… Heller ikke at Irma skal score kassen på en vare, de fleste har brug for juleaften.

Forklaringen er, at den sælges til fordel for Mødrehjælpens arbejde for udsatte børnefamilier i København. De 25 kr. går ubeskåret til det.

”Gennem hele året har Irmas kunder vist stor lyst til at støtte Mødrehjælpens vigtige arbejde. Det tror vi også, at de vil gøre ved at købe denne usædvanlige mandel,” siger Lise Hørdam, marketingchef i Irma.

Indtil nu har Irmas kunder i år støttet Mødrehjælpen med 1,5 million kr. – det hidtil største beløb i de fire år, Irma og Mødrehjælpen har samarbejdet.

Pengene er kommet fra flere forskellige projekter, Irma har udviklet til fordel for Mødrehjælpen:

  • Kunstplakater skabt af billedkunstnerne Husk Mit Navn, Line Jensen og Mormor har indbragt 786.000 kr. i år
  • Donationer af flaskepant har indbragt 656.000 kr.

I december sælger Irma udover den dyreste mandel også det dyreste gratisblad, idet Irmas populære kundemagasin, Krydderiet, i december koster 10 kr., der også går ubeskåret til Mødrehjælpen.

Mandlen kan købes fra i dag i alle Irma-butikker - så længe lager haves.

Med salg af mandler, blade og kunstplakater og kundernes flaskepant donationer håber Irma i år at indsamle over 1,7 million kr. til Mødrehjælpen, og dermed hjælper Irmas kunder over 1500 familier – eller dobbelt så mange som sidste år.

Yderligere information: Marketingchef Lise Hørdam, Irma, 2489 3668

Nøgleord

Billeder

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Brugsen satser på Bededag trods tab af million-omsætning26.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Da regeringen fjernede St. Bededag som helligdag, betød det ikke blot, at mange danskere mistede en fridag. For Danmarks lokale dagligvarebutikker betød det tab af omsætning i millionklassen. For indtil i år var St. Bededag en af de helligdage, hvor kun de mindre butikker måtte holde åbent. ”Helligdagene er ekstremt vigtige for os, og dermed for overlevelsen af lokale dagligvarebutikker. Vi har beregnet, at det koster os et pænt millionbeløb i tabt omsætning, at de store butikker nu også må holde åbent på St. Bededag,” siger kædedirektør Torben B. Andersen, Dagli´Brugsen / Brugsen, der omfatter ca. 275 butikker over hele Danmark. ”Heldigvis er vi inde i en generelt positiv udvikling, hvor vi oplever en flot opbakning fra borgerne i de lokalsamfund, hvor vi er. Derfor har vi da også tænkt at holde fast i vores fejring af St. Bededag med tilbud på hveder – og andre gode dagligvarer – i dag,” siger Torben B. Andersen. Sammen med de øvrige butikker i Coop Familien forventer Brugsen at sælg

Coop og brugsforeningernes driftsresultat for 2023: Lille fremgang men stadig klart utilfredsstillende20.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med et samlet driftsresultat (EBIT før ekstraordinære nedskrivninger) på – 761 mio. kr. mod -1.034 mio. kr. i 2022 blev 2023 et skuffende år for Coop Familien. For Coop Danmark A/S blev driftsresultatet før særlige nedskrivninger på samme niveau som sidste år. EBIT-resultatet blev -717 mio. kr. mod -722 mio. kr. året før. For de selvstændige brugsforeninger var der dog tale om en forbedring. Her blev resultatet efter skat forbedret fra et underskud på 192 mio. kr. til et overskud på 21 mio. kr. Den samlede omsætning for Coop og brugsforeningerne blev fastholdt på samme niveau, 46,6 mia. kr. (ekskl. moms) mod 46,9 mia. kr. året før. Det er på trods af nedlukning af Irma og Coop.dk MAD, hvilket har betydet en omsætningsfremgang på 7 procent for sammenlignelige butikker og tilfredsstillende udvikling i markedsandel. Men det samlede driftsresultat ender alligevel med at blive stærkt utilfredsstillende. Det er påvirket af investeringen i ombygninger, engangsomkostninger til lukning af aktiv

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye