Kvickly slutter testen af klima-butik: Sådan ændrede den kundernes forbrug
13.5.2024 12:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
Erfaringerne fra Coops klima-laboratorie kommer nu ud over hele landet

For to år siden – i maj 2022 – indledte Coop en test i et af sine største varehuse, Kvickly Bruuns Galleri i Aarhus. Varehuset blev ombygget til Klima Kvickly og skulle teste, hvordan man kan ændre kundernes forbrug i en mere klima-rigtig retning.
Nu slutter testen og varehuset bliver igen til Kvickly Bruuns Galleri.
Derfor kan resultaterne af testen nu gøres op:
- CO2-aftrykket pr. solgt vare i Klima Kvickly er ved projektets afslutning 14,0 procent under resten af Coops. Dette tal har været helt oppe på 21,3 procent i september 2023, da varehuset bl.a. testede klimamærket.
- ”Tag den forreste” har været med til at halvere madspildet/kassationerne på mejeri og brød
- Udvalget i delikatessen er blevet udviklet til et meget grønnere udvalg, med markant mindre kød og mere vegetarisk.
”Kunderne har været meget positive, f.eks. har de taget godt imod vores klimavenlige opskrifter, som har givet inspiration til mere klimavenlig mad,” siger Varehuschef Dennis Ø.K. Andersen, Kvickly Bruuns Galleri.
Derfor vil en lang række af initiativer fortsætte ikke alene i varehuset i Aarhus, men blive bredt ud til Coops butikker over hele landet.
Det gælder f.eks.:
- ”Tag den forreste”, der reducerer madspild markant.
- Mere klimavenligt sortiment i MadCooperativet
- Klimavenlige opskrifter
- Mere plads til lyst kød, f.eks. kylling, i forhold til rødt kød (oksekød)
I Coop er man meget tilfredse med testen.
”Det viser, at kunderne er meget motiverede for at gøre en konkret forskel i deres forbrug for at reducere klimabelastningen. Derfor har testen med Klima Kvickly været meget værdifuld og givet os nyttig inspiration til initiativer, vi vil rulle ud på landsplan,” siger ESG-chef Anne Mette Brasen, Coop.
Ændringen betyder, at skiltningen med blå/grøn Klima Kvickly nu erstattes af almindelig rød Kvickly-skiltning.
Yderligere information:
ESG-chef Anne Mette Brasen, 5159 4259
Varehuschef Dannis Ø.K. Andersen, 2916 5038
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Fakta Tyskland indgår aftale med Stop Spild Lokalt om afhentning af overskudsmad6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet handler om at sikre, at så mange egnede overskudsvarer som muligt fra Faktas tre butikker syd for grænsen kommer videre til mennesker, der kan få glæde af dem.
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum