3F

3F om finanslov: Vigtig hjælp til ledige

Del
3Fs forbundsformand roser opkvalificerings-elementer over for ledige.

3Fs forbundsformand glæder sig over, at næste års finanslov har fokus på opkvalificering og omstilling af lønmodtagere, der har mistet jobbet under corona-krisen.

- Jeg er rigtig glad for, at vi har en regering, der i den grad tager ansvar for at hjælpe folk videre, og at der er fokus på de små og mellemstore virksomheder.

- I 2021 afsættes næsten en halv milliard til opkvalificering og videreuddannelse. Det er fuldstændigt afgørende, når vi skal holde hånden under de lønmodtagere, der har betalt for krisen med deres job, siger Per Christensen.

Han hæfter sig ved, at aftalen giver ret til 110 procent af dagpengesatsen for ledige, der fx målretter deres uddannelse den grønne omstilling.

Velfærdsløft

Aftalen rummer samtidig et løft af velfærden og ungdomsuddannelserne – herunder 80 millioner kroner årligt til erhvervsuddannelserne i 2021-2024.

- Det er vigtigt, at der kommer flere penge til erhvervsuddannelserne, hvis den nye trepartsaftale om flere praktikpladser skal op at flyve, og jeg er rigtig glad for, at det er med i den nye aftale, siger Per Christensen.  

Generelt løft af dagpengene mangler

Han ærgrer sig dog over, at partierne bag aftalen ikke fik fjernet udhulingen af dagpengene.

- Det fortjener ros, at man har fokus på at hjælpe ledige videre og redde arbejdspladser. Men det er stærkt bekymrende, at det ikke er lykkes at droppe udhulingen af dagpengene, siger Per Christensen.

Kontakter

For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.

Information om 3F

3F
3F
Kampmannsgade 4
1790 København V

70 300 300http://www.3f.dk/
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye