Digital indsamling gav 625.000 kroner

Det blev ikke lige den landsindsamling og kampagneuge, de havde forestillet sig i Kirkens Korshær. Under temaet ’hjem for hjemløse’ skulle organisationen i uge 47 have banket på danskernes døre og bedt om bidrag til sit sociale arbejde for og med socialt udsatte mennesker i Danmark. Corona ville det anderledes, og derfor gik organisationen fuldkommen digitalt.
- Vi har – som med alt andet i denne tid – prøvet kræfter med noget helt nyt. Vi har ikke kunnet holde de sædvanlige aktiviteter med åben varmestue, store tartelet- og kageborde, modeshows, koncerter og alt det andet, vi plejer at gøre som optakt til vores landsindsamling. Vi ville heller ikke bede folk tage en risiko ved at trave gader og stræder tynde, ringe på og holde raslebøssen frem. Derfor har vi måttet finde nye, digitale og virtuelle veje – og med det in mente, kan vi være glade for og stolte over resultatet, siger chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen.
Indsamlingsuge på trods
Det er fjerde år i nyere tid, at organisationen skulle have holdt landsindsamling, men corona kom – også for Kirkens Korshær – i vejen for den mere traditionelle indsamlingsform.
- Langt over 200 mennesker har oprettet en indsamling til fordel for vores arbejde på facebook. Tusindvis af mennesker har doneret – på facebook, mobilepay, sms eller vores hjemmeside. Mange af vores lokale arbejdssteder har været kreative for at lave arrangementer, der har skabt opmærksomhed og samlet penge ind. Samtidig har vi holdt restriktionerne og i øvrigt fortsat vores sociale arbejde, som vi plejer, fortæller hun og erklærer:
-Der er god grund til at være stolte af, at vi har kunnet holde kampagneuge på trods. Jeg vil gerne takke alle, der har været med til at sætte fokus på hjemløses forhold her til lands. Og ikke mindst tak til alle dem, der har samlet penge ind og doneret til os. Vi er taknemmelige for den opbakning, vi har fået i en svær tid.
Mangler millioner
Kirkens Korshær har siden nedlukningen i marts holdt sit sociale arbejde åbent som såkaldt kritisk funktion. De 240 genbrugsbutikker, der finansierer en stor del af organisationens virke, måtte imidlertid holdes lukkede i foråret af hensyn til de frivillige, der driver dem. Kirkens Korshær mistede 32 millioner kroner under nedlukningen. Selvom det er lykkedes at hente meget af det tabte hjem, mangler Kirkens Korshær fortsat 10 millioner kroner i budgettet til det sociale arbejde.
Pengene, der er samlet ind i kampagneugen, går direkte til Kirkens Korshærs arbejde for socialt udsatte mennesker i Danmark. Der blev indsamlet i alt 625.373,98 kroner.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Jeanette Ellen Bauer, tlf. 52 88 18 00, j.bauer@kirkenskorshaer.dk
Jeanette Ellen BauerPressechef
Tlf:52881800j.bauer@kirkenskorshaer.dkBilleder

Information om Kirkens Korshær
Kirkens Korshær har 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde. Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
TV2-dokumentar sætter fokus på udenlandske hjemløse: Kirkens Korshær efterlyser politisk handling6.5.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny dokumentar viser, at udenlandske hjemløse lever i dyb fattigdom – Kirkens Korshær kræver politisk handling og humane løsninger.
Nyt stofindtagelsesrum i Nordvest: En vigtig sejr for liv og værdighed10.4.2025 08:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Erfaring fra andre byer skal nu gavne stofbrugere i Københavns Nordvestkvarter, hvor Kirkens Korshær åbner mobilt stofindtagelsesrum i tæt tilknytning til Herberget i Hillerødgade.
Frost, blæst og regn: Mennesker i hjemløshed kæmper for at holde varmen – de må ikke tabe11.2.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Når først vejret bliver ubarmhjertigt, koldt og vådt, er det endnu vigtigere at huske på, at vi har medborgere, som ikke har mulighed at lukke døren og tænde for varmen. Regnen, blæsten og frosten er deres hjem. Men sådan behøver det ikke være.
18 organisationer i opråb: Lovændring vil skabe mere hjemløshed9.12.2024 13:10:00 CET | Pressemeddelelse
Mens vi med den ene hånd bekæmper hjemløshed, planlægger Folketinget med den anden hånd at vedtage et lovforslag, som risikerer at skabe mere hjemløshed. Det er uacceptabelt – og stik mod de politiske løfter – mener 18 organisationer.
21 organisationer lancerer handleplan mod børnefattigdom25.11.2024 05:59:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn vokser op i fattigdom i dag. Det kan vi ikke være bekendt i et rigt samfund som det danske. Derfor lancerer 21 organisationer, der til dagligt arbejder med børn i fattigdom, et udspil, der skal bekæmpe børnefattigdom og afbøde børnenes afsavn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum