Black Friday hos WWF Verdensnaturfonden: ”Skal du handle, så gør det i vores webshop til overpris”
Det amerikanske tilbudsfænomen 'Black Friday' er blevet en fast tradition i Danmark med procenter på alt fra støvsugere til biler. Og nu annoncerer WWF Verdensnaturfonden, at de også vil være med i dette års forbrugsfest. De gør det dog en anelse anderledes ved at sætte priserne i deres webshop op i anledning af mærkedagen.
”Vi har sat priserne op med 68 procent på udvalgte varer i vores webshop, fordi forbrug har en pris. Tilbagegangen af arter og ødelæggelsen af dyrenes levesteder er accelereret. Så vores budskab er klart: Skal man handle til Black Friday, så gør det i vores webshop – til overpris. Til fordel for naturen,” siger generalsekretær hos WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg.
Overpris på 68 procent
Det er ikke tilfældigt, at priserne er sat 68 procent op. WWF’s nyeste Living Planet Report 2020 viser, at på knap 50 år er undersøgte bestande af vilde dyr på jorden i gennemsnit faldet med netop 68 procent. Rapporten maler altså et tydeligt billede af økosystemer og biodiversitet, der over en bred kam taber terræn med en hastighed, der ikke er set magen til i millioner af år.
”Det er et rigtig skræmmende nøgletal, der vidner om menneskers manglende forbindelse til naturen. Derfor ønsker vi at sætte fokus på det, men også understrege, at vi stadig kan nå at vende nedgangen i verdens biodiversitet til fremgang med de rigtige indsatser, som rapporten også viser,” fortæller Bo Øksnebjerg.
WWF Verdensnaturfonden har tidligere år råbt vagt i gevær omkring Black Friday og kampagnes evne til at få os danskere til at købe mere, end vi egentlig har brug for. Det budskab står de stadig ved, men nu siger de altså samtidig, at man godt kan handle ind til Black Friday. Så længe man tænker sig om.
”Vi siger ikke, at man ikke må forbruge. Vi opfordrer bare til at gøre det med omtanke. Køber man for eksempel - til overpris - i vores webshop, støtter man vores arbejde for at bevare og beskytte klodens vidunderlige natur. For pengene går selvfølgelig til den kamp, og det er der i alarmerende grad behov for,” afslutter Bo Øksnebjerg.
Besøg WWF’s webshop her: https://shop.wwf.dk/shop/black-friday-46c1.html
Black Friday er i år fredag d. 27. november. Her vil en række udvalgte varer være tilgængelige til en pris, der er 68 procent højere end webshoppens normale pris.
Læs den fulde Living Planet Report her: https://www.wwf.dk/publikationer/living-planet-report-2020/
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt:
Sebastian Wulf, WWF Verdensnaturfonden
+45 5132 9503 / sebastian.wulf@wwf.dk
Links
Information om WWF Verdensnaturfonden
WWF har kæmpet i frontlinjen for naturen siden 1960’erne. Vi er verdens største og mest indflydelsesrige naturorganisationer. Vi har projekter over hele kloden og arbejder utrætteligt for at skabe en verden, hvor mennesker og natur lever i harmoni med hinanden.
Den danske afdeling af WWF – også kaldet Verdensnaturfonden – blev grundlagt i 1972 af H.K.H. Prins Henrik. Siden da har vi arbejdet for at bevare dyrenes levesteder og naturens mangfoldighed. Vi arbejder i Danmark og resten af verden. Nogle projekter er store, mens andre er små. Alle er de dog en vigtig brik i kampen mod den naturkrise, vi står midt i.
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Stop for USAID koster naturen milliarder9.5.2025 09:23:11 CEST | Pressemeddelelse
USA's bistandsstop får store konsekvenser for naturbevarelse i nogle af verdens mest sårbare naturområder. WWF Verdensnaturfonden advarer om, at bistandsstoppet går ud over alt fra bekæmpelse af krybskytteri, skovrdyning i Amazonas samt beskyttelse af gorillaer og tigere.
Ny isbjørne-tracker skal hjælpe forskere med at forstå klimaforandringer i Arktis7.5.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Den største trussel mod isbjørne er klimaforandringer. Med satellitdata gør WWF både befolkningen og forskerne klogere på, hvordan isbjørne påvirkes af smeltende havis, så de arktiske rovdyr kan beskyttes og bevares for fremtiden.
WWF henter ny miljøfaglig direktør hjem fra Uganda6.5.2025 12:45:12 CEST | Pressemeddelelse
Agnete Schønau Winther er ansat som ny miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden. Agnete har arbejdet for WWF siden 2014 og er netop hjemvendt fra et job som Chief Operation Officer i WWF Uganda.
DN og WWF: Fremtidens fiskeri skal være fuldt dokumenteret30.4.2025 08:25:45 CEST | Pressemeddelelse
Rammerne for dansk fiskeri forhandles netop nu, og politikerne har en enestående mulighed for at styrke både havnaturen og fiskerierhvervet. I et fælles udspil opfordrer Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden derfor til at indføre fuld dokumentation i hele den danske fiskerflåde senest i 2028. Frivillige aftaler om fuld dokumentation er ikke nok, men bør indføres ved lovkrav.
Rigsfællesskabet skal give naturen et skub under formandskab i Arktisk Råd11.4.2025 17:22:46 CEST | Pressemeddelelse
Kongeriget Danmarks formandskab for Arktisk Råd er en vigtig mulighed for at genoptage og styrke beskyttelsen af den sårbare arktiske natur og biodiversitet. Derfor er det positivt, at formandskabet vil have fokus på særligt marine økosystemer, klima og natur samt oprindelige folk, lyder det WWF, der er formel observatør i Arktisk Råd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum