Rigsfællesskabet skal give naturen et skub under formandskab i Arktisk Råd
11.4.2025 17:22:46 CEST | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse
Kongeriget Danmarks formandskab for Arktisk Råd er en vigtig mulighed for at genoptage og styrke beskyttelsen af den sårbare arktiske natur og biodiversitet. Derfor er det positivt, at formandskabet vil have fokus på særligt marine økosystemer, klima og natur samt oprindelige folk, lyder det WWF, der er formel observatør i Arktisk Råd.

Én af de største udfordringer i Arktis er klimaforandringer, der opvarmer regionen hurtigere end noget andet sted på jorden og truer både naturen og de arktiske folk. Samtidig skaber afsmeltningen af is nye muligheder for aktivitet i regionen, som yderligere risikerer at presse arter, økosystemer og befolkninger. Alene de sidste ti år er skibstrafikken i Arktis øget med 37 procent.
Den 11. april har Rigsfællesskabet offentliggjort sine prioriteter for formandskabet i Arktisk Råd, og det er særligt positivt, at der lægges op til at styrke beskyttelsen af de arktiske havområder, lyder det fra WWF Verdensnaturfondens generalsekretær i Danmark og Grønland Mikkel Aarø-Hansen:
”Naturbevarelse er en af de mest effektive redskaber, vi har, til at sikre gode levesteder og levevilkår for både mennesker og dyr i fremtiden. Derfor er jeg naturligvis glad for, at Kongeriget Danmark sætter særligt fokus på de arktiske farvande, der er under voksende pres. Vi skal styrke havets og naturens evne til at stå imod klimaforandringer og den voksende aktivitet i regionen.”
Derfor bør det være en topprioritet under formandskabet at etablere et sammenhængende netværk af havområder, hvor havnaturen og de marine arter er i fokus. Det vil også være i tråd med det Arktiske Råds strategi om at skabe ”en region, hvor sunde økosystemer og levesteder er beskyttet, og hvor Arktis’ unikke og sårbare miljø er respekteret af alle.”
WWF har udarbejdet flere redskaber, der understøtter Rådets prioriteter, herunder udpegning af en række særlige prioritetsområder for naturbeskyttelse i Arktis samt blå korridorer for arktiske hvaler som narhval og hvidhval, der er særligt udsatte for de hastigt forandrede omstændigheder i regionen. I korridorerne gælder særlige regler for skibstrafik og anden menneskelig aktivitet.
En geopolitisk svær situation
Rigsfællesskabet overtager formandskabet i Arktisk Råd i en tid med stor geopolitisk usikkerhed og ustabilitet. I årevis har Arktis Råd været hæmmet af andre interessekonflikter end natur, miljø og klima, som langt de fleste af rådets arbejdsområder relaterer sig til. Og dette arbejde både kan og bør fortsætte, lyder det fra WWF’s repræsentant i Arktis Råd:
”I lyset af den stigende geopolitiske usikkerhed er det essentielt, at disse prioriteter forbliver i toppen af dagsordenen i Arktisk Råd. Sikkerhedspolitiske spørgsmål er naturligvis vigtige, men vi må ikke miste blikket for Arktis’ sårbare natur og behovet for samarbejde om langsigtet beskyttelse. Det er afgørende for at sikre en bæredygtig fremtid både for de arktiske økosystemer og de arktiske folk,” siger Vicki Lee Wallgren, direktør for WWF’s arktiske program.
Formandskabet for Arktisk Råd overdrages formelt fra Norge til Kongeriget Danmark 12. maj i Tromsø.
Om Arktisk Råd:
Arktisk Råd består af 8 medlemsstater - Kongeriget Danmark, Norge, Sverige, USA, Canada, Rusland, Island og Finland – og seks permanente organisationer, der repræsenterer regionens oprindelige folk. Dertil kommer flere officielle observatører, herunder WWF.
Arktisk Råd består af flere arbejdsgrupper, der blandt andet arbejder med beskyttelse af arktisk natur på land og i havet.
Læs mere om WWF’s arbejde i og med Arktis her: Home - WWF Arctic
Kontakter
Kiki LynggaardPresserådgiver
Tlf:+45 41 11 89 96kiki.lynggaard@wwf.dkFølg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Fisk flytter ind i 63 3D-printede rev i Nordhavn2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Livet under overfladen i Nordhavn får nu endnu bedre betingelser. By & Havn og WWF Verdensnaturfonden har nemlig etableret i alt 63 kunstige levesteder for livet i havnen blandt andet med hjælp fra 5. klasses-elever, som har været med til at designe nogle af de 3D-printede rev.
VELUX Gruppen annoncerer sidste skovprojekt i WWF-partnerskab26.8.2026 11:50:35 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt skovprojekt i Madagaskar skal beskytte og bevare 275.000 hektar skov. Det er det fjerde og sidste i VELUX Gruppens portefølje af skovprojekter i Vietnam, Uganda og Madagaskar, der nu alle er under implementering. Porteføljen af projekter udgør kernen i det 20-årige partnerskab mellem VELUX Gruppen og WWF.
Krillfiskeri ved Antarktis stiger 117 procent og truer pingviner, hvaler og sæler20.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Sydhavet og omkring den antarktiske halvø er fiskeriet efter krill eksploderet efter en international fiskeriaftale er udløbet. Det er kritisk for hele fødekæden inklusive truede arter som kejserpingvin, pelssælen og blåhvalen, der lever her. WWF Verdensnaturfonden opfordrer kraftigt landene til at indgå en ny aftale, når denne skal forhandles i oktober.
WWF finder ny programleder i Grønland18.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jane P. Lantz skal stå i spidsen for WWF's arbejde med naturbevarelse, biodiversitet og bæredygtig udvikling i Grønland i samarbejde grønlandske partnere, lokalsamfund og myndigheder.
Flere danskere finder ingen pindsvin under national tælling17.8.2026 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af danskere, der ikke finder pindsvin under den landsdækkende pindsvinetælling, er steget. Det kan skyldes den rekordvarme sommer, mener Dr. Pindsvin og WWF Verdensnaturfonden, der står bag tællingen, som i år er gennemført for fjerde gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum