Lolland Kommune

Lolland Kommune sætter attraktiv grund til salg

Del
Det er nye tider for boligmarkedet på Lolland. Antallet af handler er stigende, det samme gælder priserne, og samtidig peger analyser på, at der er potentiale for at bygge moderne og attraktive boliger. Derfor udbydes en af de mest attraktive grunde i Maribo, og målet er at tiltrække investorer til kvalitetsboliger.

De gode takter på boligmarkedet står ikke alene. Det går generelt godt for de lollandske virksomheder, og det skaber i sig selv nye arbejdspladser. Og så er der selvfølgelig anlægsstarten på Femern. Arbejdet med anlægshavnen er i fuld gang, og det er kun en forsmag på aktivitetsniveauet de næste ti år.

Nu skal aktiviteten omsættes til yderligere investeringer og flere tilflyttere.

Adgangen til attraktive boliger er helt afgørende for bosætning. Det gælder både fastholdelsen af egne borgere, der er nået til en ny fase i livet, og tiltrækning af tilflyttere.

”Vi ved, at den rigtige bolig har stor betydning, når familier skal beslutte, hvor de skal flytte hen,” siger borgmester Holger Schou Rasmussen. ”På Lolland har vi et stort udvalg af parcelhuse og villaer, men der er ikke så mange nye boliger på markedet. Det kan et attraktivt byggeri på Søndre Boulevard være med til at lave om på.”

Det er et område på godt 9.000 kvadratmeter ved Maribo Sundhedscenter, der sættes til salg. De tidligere boliger på grunden blev opført i tilknytning til Maribo Sygehus, og i folkemunde kaldes området stadig for ”Sygehusgrunden”.

”Har man ikke trådt sine barnesko i Maribo, giver den betegnelse ikke så meget mening,” forklarer Holger Schou Rasmussen. ”Vi tror på, at det her projekt er så attraktivt, at vi kan tiltrække investorer og tilflyttere udefra. Vi har fået analyseret, hvad borgere i andre kommuner tænker om at flytte til Lolland, og det er der faktisk mange, der gerne vil – hvis de kan få den rette bolig.”

Søndre Boulevard ligger tæt Sundhedscenteret, tæt på Søndre Sø, tæt på centrum og tæt på byens mange kultur- og fritidstilbud. Det er kort sagt en placering, der har meget at tilbyde en familie, der vil have adgang til både byliv og natur.

”Der har tidligere været interesse for grunden, men efter høringen i foråret besluttede Økonomiudvalget at starte processen forfra. Vi har fået udarbejdet tre forskellige forslag til bebyggelse af grunden, men vi har ikke lagt os fast på en bestemt form for byggeri. Det afspejler sig også i udbudsmaterialet. Vores budskab til investorer og developere er: Vi vil gerne lade os inspirere, så hold jer inden for nogle få retningslinjer, og kom så med jeres bedste bud på et attraktivt byggeri,” siger Holger Schou Rasmussen.

Fakta

Fristen for at afgive bud er 16. december, og de indkomne bud vil blive bedømt på både pris og kvalitet.

Det samlede udbudsmateriale findes på www.lolland.dk/tilsalg

Nøgleord

Kontakter

Birgitte RønnowSektorchef for Strategi- og Direktionssekretariatet

Tlf:29 38 83 19

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Kjær & Lassen vinder hovedentreprisen på Havnebygningen i Nakskov10.4.2025 09:32:09 CEST | Pressemeddelelse

Efter en udbudsrunde med fire bydende virksomheder er entreprenørfirmaet Kjær & Lassen blevet valgt som hovedentreprenør på renoveringen af Havnebygningen i Nakskov. Der er givet en tilbudssum på 25,77 millioner kroner, og projektet realiseres som en del af Nakskov 2030-initiativet med støtte fra A.P. Møller Fonden, der har bidraget med godt 50 millioner kroner til renoveringen af Havnebygningen og Honnørkaj.

LollandBibliotekerne sætter fokus på bæredygtighed26.3.2025 06:10:00 CET | Pressemeddelelse

Sammen med lokale foreninger og organisationer markerer LollandBibliotekerne UGE17, som er en landsdækkende temauge omkring FN’s 17 verdensmål. Det sker med en række forskellige og inspirerende aktiviteter om bæredygtighed. Et af ugens første arrangementer bliver en debataften tirsdag den 22. april kl. 19:00-21:30 på Nakskov Bibliotek. Her mødes 12 lokale kandidater til kommunalvalget for at diskutere udfordringer og løsninger på vejen hen mod en grøn fremtid for Lolland Kommune.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye