Bronkitis-medicin viser lovende takter som COVID-19-lægemiddel
Med Uppsala Universitet i spidsen har en gruppe forskere, der også inkluderer Yogendra Kumar Mishra fra Mads Clausen Instituttet ved SDU, screenet eksisterende lægemidler, der er blevet udviklet til at bekæmpe f.eks. MERS-CoV, SARS-CoV, ebola og HIV, for at se om disse kunne være et våben i krigen mod COVID-19. Og det viser sig, at stoffet PC786, der findes i bronkitismedicin, rammer adskillige SARS-CoV-2-receptorer, hvilket får det til at skille sig markant ud fra de stoffer, der er testet.
Det, der får neonlamperne til at blinke, er PC786s evne til at binde sig til corona-virussets overfladeproteiner kaldet Spike (S), hvilket er det, som ses som en krone eller glorie, der ligner solens korona, hvorfra corona-virusset har fået sit navn.
PC786 bruges i bronkitis-medicin. Det bruges aktivt i bekæmpelsen af Respiratorisk Syncytial-Virus (RSV), som er en virus, der formentlig er den mest almindelige årsag til akut bronkitis hos små børn, og som senere kan udvikle sig til lungebetændelse.
Lovende metode
Ph.d.-studerende Pritam Kumar Panda fra Uppsala Universitet har sammen med sine forskningskolleger screenet de mange medikamenter ved hjælp af open-source programmet AutoDock Vina for at finde frem til det det stof, som binder sig bedst til S-proteinet. Herefter brugte forskerne yderligere to programmer, UCSF Chimera og Discovery Studio Visualizer, til at analysere de molekylære interaktioner.
Kan bruges til udvikling af ny medicin og vacciner
Forskergruppen konkluderer, at metoden ikke blot kan bruges til at screene eksisterende medicin, men også til udviklingen af nye lægemidler og proteinbaserede COVID-19-vacciner. Ved brug af denne metode vil antallet af nødvendige eksperimenter falde, mens pålideligheden og hit-raten vil stige.
Ved at modellere medikamenters interaktion med COVID-19-virusset kan forskere nemlig lettere identificere potentielle vaccinekandidater.
Forskningsprojektets konklusioner er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.
Kontakter
Yogendra Kumar Mishra
mishra@mci.sdu.dk
Eller journalist ved Det Tekniske Fakultet ved SDU, Sune Holst
Tlf: 31316282
suneholst@tek.sdu.dk
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Ny professor vil styrke forskningen i kampen mod aggressiv hjernekræft24.4.2025 10:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Helge Thisgaard udnævnes til professor i medicinsk fysik ved Forskningsenheden for Nuklearmedicin, Klinisk Institut, SDU og OUH den 1. maj.
Stort forskningsprojekt: Ny robotteknologi skal ruste danske virksomheder til en usikker verden10.4.2025 08:23:54 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra SDU Robotics er sammen med 22 andre partnere en del af forsknings- og innovationsprojektet MADE REACT. Ved hjælp af nye teknologiske løsninger skal de gøre dansk industri mere modstandsdygtig i en foranderlig verden. Projektet er støttet af Innovationsfonden og har et samlet budget på mere end 100 millioner.
Nye IT- og STEM-uddannelser godkendt til SDU Vejle8.4.2025 14:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Otte nye IT- og STEM-uddannelser bliver fundamentet for et internationalt forsknings- og uddannelsesmiljø på den nye campus.
Nu kan du få ægte foie gras uden tvangsfodring8.4.2025 09:38:21 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Max Planck Instituttet og Syddansk Universitet (SDU) har udviklet en effektiv måde at lave foie gras af ænder og gæs, som ikke er blevet tvangsfodrede. Teknologien er patenteret, og håbet for fremtiden er, at den også vil kunne bruges til f.eks. plantebaserede fødevarer.
Ny klinisk professor i hæmatologi ved Odense Universitetshospital og SDU7.4.2025 11:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Overlæge, dr. med. Kim Theilgaard-Mönch er pr. 1. september 2025 udnævnet til klinisk professor i hæmatologi ved Odense Universitetshospital (OUH) og Klinisk Institut ved Sydansk Universitet (SDU).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum