En skanning af hjertet kan give vigtig viden om knogleskørhed
Op til 600.000 danskere – hver tredje kvinde og hver ottende mand over 50 år – har knogleskørhed i større eller mindre grad. Af dem har kun cirka 172.000 fået stillet diagnosen. Dermed lever de fleste med sygdommen uden at vide det.
”Ofte opdages knogleskørhed først ved knoglebrud. Knoglebrud kan være alvorlige og endda dødelige. Dog findes en effektiv behandling, som styrker knoglerne og forebygger brud. Derfor er det vigtigt at diagnosticere knogleskørhed tidligt og behandle for at reducere risikoen for nye knoglebrud,” fortæller Josephine Therkildsen fra AU og AUH.
Rutine-skanning kan afsløre knogleskørhed
Hun er en af forskerne bag en undersøgelse, som viser, at en rutine-CT-skanning af hjertet også kan bruges til at måle knoglemineraldensiteten – om knoglemassen er høj eller lav - i ryghvirvlerne og forudsige risikoen for knoglebrud.
”Måling af knoglemineraldensitet medfører ingen ekstra stråling eller ekstra tid for patienten, da skanningsbillederne allerede foreligger. Det er en unik mulighed for tidlig opsporing af sygdommen til gavn for de mange patienter, som lider af knogleskørhed uden at vide det,” siger Josephine Therkildsen.
Resultaterne er blevet publiceret i det amerikanske tidsskrift Radiology.
Forskerne har undersøgt 1487 patienter, som alle har fået lavet en rutine hjerte-CT-skanning. Ud af 1487 patienter havde 179 - 12 procent - meget lav knoglemineraldensitet i ryghvirvlerne. Patienterne blev fulgt i lidt over tre år, 80 patienter blev diagnosticeret med et nyt knoglebrud og i 31 tilfælde var knoglebruddet relateret til knogleskørhed.
”Sygdommen har ingen synlige ydre tegn, men svækker knoglerne indefra. Resultatet er svage knogler, der er så afkalkede og skøre, at de let brækker. Derfor er det vigtigt med tidlig opsporing og behandling,” forklarer forskeren.Vigtigt med tidlig opsporingOg det kan man, ifølge Josephine Therkildsen, når man laver de rutinemæssige skanninger af hjertet.
”Antallet af patienter, der bliver henvist til en specifik knogleskanning (kaldet en DXA), er alt for få. En henvisning kræver, at lægen får mistanke om knogleskørhed, eller at der er en specifik årsag til henvisningen. Desuden findes der ikke en målrettet, systematiseret opsporing af knogleskørhed blandt patienter med lavenergibrud,” fortæller hun.
De nye resultater viser, at kun hver fjerde patient, som var en del af studiet tidligere havde fået lavet en DXA-skanning, på trods af, at der ved CT-skanningen blev påvist meget lav knoglemineraldensitet.
”Vi har fokuseret på hjerte-CT-skanninger, men en hvilken som helst CT-skanning, der inkluderer relevante knogler, kan i princippet anvendes. Det gør metoden aldeles attraktiv, da CT-skanninger ofte bruges som billeddiagnostisk metode til udredning af forskellige sygdomme,” siger Josephine Therkildsen.
Bag om resultatet
- Studiet er et klinisk studie. Resultaterne er genereret ud fra projektet Dan-NICAD 1, som er udgået fra Hjerteforskningsklinikken på Regionshospitalet Herning.
- Samarbejdspartnere:Forskere fra Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, Silkeborg Sygehus og Regionshospitalet Herning (Regionshospitalet Gødstrup): Josephine Therkildsen, Louise Nissen, Hanne S. Jørgensen, Jesper Thygesen, Per Ivarsen, Lars Frost, Christin Isaksen, Bente L. Langdahl, Ellen-Margrethe Hauge, Morten Boettcher og Simon Winther.
- Studiet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, Hjerteforeningen, Familien Hede Nielsens fond og Acarix A/S.
- Den Videnskabelige artikel er publiceret i Radiology.
Læge Josephine Therkildsen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Led- og Bindevævssygdomme og
Hospitalsenheden Vest, Hjerteforskningsklinikken
Mail: josthe@rm.dkOverlæge Morten Bøttcher
Aarhus Universitetshospital, Hjertemedicinsk Afdeling og
Hospitalsenheden Vest, Hjerteforskningsklinikken
Mail: morboett@rm.dk
Tlf.: 7843 6244
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Nu skal læger også uddannes i Herning14.4.2025 12:00:22 CEST | Pressemeddelelse
Medicinstuderende fra Aarhus Universitet får nu mulighed for at gennemføre deres kliniske del af medicinuddannelsen ved Regionshospitalet Gødstrup i Herning. Kandidatoptaget er netop blevet godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Aarhus Universitet får ny professor i ortodonti11.4.2025 09:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Peter Stoustrup er fra d. 1. april 2025 ny professor i ortodonti på Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet. Professoratet styrker både forskning og uddannelse i tandregulering og dentofaciale lidelser og sikrer udvikling af fremtidens ortodontiske behandlingstilbud.
Ny forskning baner vej for bedre behandling af slagtilfælde7.4.2025 13:20:02 CEST | Pressemeddelelse
Danske forskere har fremlagt en ny detaljeret kortlægning, om hvordan blodkarrene i hjernen reagerer efter et slagtilfælde. Resultaterne kan føre til bedre behandling og færre komplikationer for patienterne, vurderer forsker.
Ny forskning giver bedre indblik i kroppens forsvar mod skadeligt hæmoglobin27.3.2025 14:04:54 CET | Pressemeddelelse
CD163 er måske ikke verdens mest spændende navn. Men bag det gemmer sig en af kroppens vigtigste forsvars-receptorer, som træder til når røde blodceller går i stykker og frigiver skadeligt hæmoglobin. Nu har forskere fra Aarhus Universitet som de første i verden kortlagt, hvordan CD163 arbejder.
Partnerskab for Børneforsknings forskningsprogram 2025 har stærkt fokus på små børns vilkår20.3.2025 10:12:41 CET | Pressemeddelelse
Partnerskab for Børneforskning annoncerer forskningsprogrammet for 2025, der blandt andet fokuserer på vilkår for børn i alderen 0-6 år. Der søges praksisnær forskning i samarbejde mellem forskningsinstitutioner, pædagogiske uddannelser og kommunal og pædagogisk praksis, med mulighed for at søge op til 6-8 mio. kr. Ansøgningsfrist er 16. september 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum