3F: Fokus på tvangsarbejde og menneskehandel
Forbundssekretær i 3F Henning Overgaard er meget positiv over for, at justitsminister Nick Hækkerup på et pressemøde i dag gjorde klart, at en ny national efterforskningsenhed med højt specialiserede efterforskere også skal håndtere sager om grov arbejdskriminalitet, menneskehandel til tvangsarbejde mv.:
- Der er hårdt brug for dygtige politifolk til efterforskning af de grove kriminalitetssager på arbejdsmarkedet. Det er komplekse og langvarige sager på tværs af politikredse og landegrænser med skruppelløse bagmænd, som groft udnytter sårbare, oftest udenlandske kolleger, der er lokket til Danmark med falske løfter.
- Vores erfaringer i 3F er, at den type arbejdskriminalitet er i stigning, og metoderne bliver grovere. Derfor er det vigtigt, at politiets ressourcer også følger med. Når banditterne skruer op for indsatsen, må politikerne også skrue op for efterforskningen.
- De udenlandske kolleger udsættes for trusler mod både dem selv og deres familie i hjemlandet. De er ofte gældsat til bagmænd uden deres viden og frarøves deres id-papirer, og de er stort set forsvarsløse i et fremmed land.
- Justitsministerens tilsagn i dag om, at den nye centrale efterforskningsenhed også vil tage sig af denne type grov arbejdskriminalitet, er meget positiv. Det vil sikre en specialiseret efterforskning, som er al for kompliceret for de 12 politikredse, så mange flere bagmænd bliver stillet til regnskab.
- Oftest er der tale om menneskehandel til tvangsarbejde, som kombineres med økonomisk kriminalitet i form af åger, snyd med skat, moms osv. Efterforskningen vil derfor kræve både ekstern koordinering med styrelsen for udenlandsk arbejdskraft (SIRI), Arbejdstilsynet, SKAT mv. og internt med de involverede politikredse og andre, særlige efterforskningsenheder.
Henning Overgaard vurderer, at indsatsen fra den nye nationale efterforskningsenhed vil være et klart fremskridt i bekæmpelsen af grov arbejdskriminalitet:
- Dertil kommer så behovet for at stramme og klargøre de juridiske strafbestemmelser, bl.a. omkring menneskehandel til tvangsarbejde, så de passer til nutidens beklagelige udfordringer på arbejdsmarkedet. Blandt andet bør man i grove og gentagne tilfælde kunne frakendes retten til at drive virksomhed og beskæftige udenlandsk arbejdskraft, der har fået arbejdstilladelse i Danmark.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Tiltrængt løft til erhvervsuddannelserne7.5.2025 11:24:00 CEST | Pressemeddelelse
3F kvitterer for, at eleverne får bedre mulighed for at bo tæt på erhvervsskolerne på såkaldte skolehjem.
3F: Alvorlige brud på arbejdsmiljøloven skal føre til fængselsstraf28.4.2025 13:57:57 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Workers’ Memorial Day holder 3F mindehøjtidelighed for de tre mænd, der omkom i en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg sidste år. Nu foreslår 3F strengere fængselsstraf for brud på arbejdsmiljøloven.
3F: Skuffende reform9.4.2025 13:19:45 CEST | Pressemeddelelse
Uforståeligt, at a-kassernes rolle ikke styrkes og offentlige millionbesparelser dermed sløjfes
3F anbefaler et klart ja til OK2525.3.2025 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Afstemningen om OK25-aftalerne sættes i gang i dag
3F foreslår et bedre og mere effektivt entreprenørstop (rettet i underrubrik)25.3.2025 13:29:24 CET | Pressemeddelelse
Det er et godt skridt i den rigtige retning, men der brug for endnu skrappere regler mod social dumping og arbejdskriminalitet, siger 3F’s forbundssekretærer Lene Krabbe Dahl og Søren Heisel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum