Lidl tager alternative midler i brug for at hjælpe socialt udsatte i en corona-ramt påske

Normalt har landets dagligvarebutikker lukket i påskedagene. For at sprede danskernes påskeindkøb i coronatiden har Erhvervsministeriet valgt, at dagligvarekæderne kan holde åbent skærtorsdag og påskedag. I Lidl holder man derfor ekstraordinært de 126 butikker åbent de to dage.
Men selvom tiltaget bidrager til at sprede danskernes indkøb, så har det vist sig at få en utilsigtet konsekvens for nogle af de socialt udsatte familier i Danmark. I Lidl har man de to seneste år doneret det overskudsmad, der naturligt kommer af mange lukkedage henover påsken til Blå Kors’ familienetværk, væresteder og bo- og behandlingstilbud til misbrugere, hjemløse og andre udsatte grupper.
I år vil der på grund af de ekstra åbningsdage ikke være overskudsmad til familierne.
”De ekstra åbningsdage giver rigtig god mening for at sprede danskernes indkøb, men det har også gjort, at vi har måttet tænke alternativt i forhold til vores påskedonation til Blå Kors og nogle af de allermest trængte familier i Danmark. Corona-krisen skal ikke ramme de svageste ekstra hårdt, og derfor har vi valgt at omlægge donationen af overskudsmad til gavekort til vores butikker på 50.000 kr.,” fortæller Lærke Skaksen, CSR-chef i Lidl Danmark.
De 50.000 kroner går til Blå Kors’ behandlingscenter i Taastrup, botilbuddet Blå Kors Humlebæk og familienetværkene i Esbjerg, Horsens, Kolding, København, Middelfart, Nykøbing Falster, Odense og Vejle, som ellers skulle have hentet overskudsmad fra en række af Lidls butikker i påskedagene.
De lokale familienetværk har kontakt til en lang række økonomisk trængte familier, der i forvejen kæmper med at få dagligdagen til at hænge sammen. Corona-krisen er endnu en udfordring for familierne, da alle måltider spises i hjemmet, hvorfor hver enkelt krone skal vendes.
Alle ti lokale Blå Kors-tilbud vil handle ind, så der både er frugt og grønt, kød, pålæg, bake-off og forskellige tørvarer i posen. Dermed er der er god mulighed for at både familienetværk og beboerne på bo- og behandlingstilbuddene kan få lidt ekstra i påsken.
”Vi er glade for vores samarbejde med Lidl. Grundet corona-krisen kan vi desværre ikke holde fælles påskefrokost for alle vores brugere rundt omkring i Danmark, så poserne med mad bliver ekstra godt fyldt op i år. Vores familienetværk har kontakt med flere hundrede sårbare familier. Situationen er lidt anderledes på vores bo- og behandlingstilbud, men vi har fundet en god løsning, hvor maden bliver delt ud over flere dage,” siger generalsekretær i Blå Kors Danmark, Christian Bjerre.
Lidl og Blå Kors har samarbejdet om donationer af mad siden 2017. Et samarbejde, der stadig glæder CSR-chef i Lidl Danmark, Lærke Skaksen:
”I Lidl er vi meget bevidste om vores sociale ansvar og om at mindske madspild. Vi står også sammen – hver for sig i denne svære tid, og det er fantastisk, at vi på få dage har kunnet strikke en løsning sammen, så Blå Kors alligevel kan få varer, der kan forsøde påsketiden en smule for de mange trængte familier.”
Fakta - Lidl bekæmper madspild:
- Lidl og Blå Kors Danmark har samarbejdet om donationer af mad siden 2017.
- I Lidls butikker er der fokus på madspild, hvilket betyder, at frugt og grønt, bake-off og kølevarer bliver prisreduceret før sidste salgsdato. Derudover sælges frugt og grønt til styk- eller kilopris.
- Lidl er første discountkæde med et landsdækkende samarbejde med den populære app ”Too Good To Go”, der giver kunderne mulighed for at bekæmpe madspild og spare penge ved at bestille og afhente lykkeposer i Lidl, som indeholder mad, der er sorteret fra, men som er for godt til at blive smidt ud.
- Lidl har i tråd med FN’s mål 12.3 om bæredygtig udvikling sat et mål om at reducere sit madspild med 50 % inden 2030 sammenlignet med 2017.
For yderligere information, kontakt:
Morten Vestberg, kommunikationschef i Lidl: morten.vestberg@lidl.dk eller tlf. +45 76 35 01 68
Thomas Røddik Korneliussen, kommunikationschef i Blå Kors Danmark, trk@blaakors.dk eller tlf. +45 26 20 20 46
Nøgleord
Billeder

Information om Lidl Danmark
Om Lidl:
- 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 126 dagligvarebutikker og mere end 3.000 medarbejdere i Danmark.
- Lidl er repræsenteret i 32 lande rundt om i verden og driver i øjeblikket omkring 10.800 butikker og mere end 160 distributionscentre i 31 lande verden over.
- Du kan læse Lidls nyeste profilbrochure her.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidls nye butik i Hillerød er åbnet, og den er helt uden tobak og nikotin12.6.2025 18:44:54 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag morgen blev snoren klippet til Lidls nye butik på Frederiksværksgade i Hillerød. Dermed har byen fået sin første tobaks- og nikotinfrie dagligvarebutik, og kunderne strømmede til fra morgenstunden for at besøge den nye butik.
Ny Chief Customer Officer i Lidl: “Vi skal gøre Lidls kunder til fans”4.6.2025 10:04:50 CEST | Pressemeddelelse
Lidl udvider direktionen med ansættelsen af Mette Schacht Færch som ny Chief Customer Officer (CCO). Mette Schacht Færch kommer fra en stilling som Global Vice President, Categories, Marketing & Consumer Experience i Danish Crown, hvor hun har spillet en central rolle i at styrke og modernisere koncernens image. Nu skal hun styrke Lidls brand og sætte yderligere fokus på dagligvarekædens markante sundhedsinitiativer.
Med 20 års erfaring i bagagen er Kasper klar til at åbne ny Lidl-butik i Hillerød30.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 12. juni kl. 8 åbner Lidl dørene til sin nye butik på Frederiksværksgade 154 i Hillerød. I front står en lokal og erfaren profil nemlig butikschef Kasper Pichard Nielsen, der ser frem til at hilse på kunderne i byens første tobaks- og nikotinfrie dagligvarebutik. På åbningsdagen kan alle kunder se frem til friskbrygget kaffe, morgenmad og masser af gode åbningstilbud.
Begræns tilgængeligheden af tobaks- og nikotinprodukter: Nye tal viser opbakning til regeringens seneste udmelding28.5.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens udmelding om at begrænse antallet af salgssteder for tobak og nikotinprodukter vækker stor opbakning i befolkningen, viser en ny undersøgelse. Lidl Danmark, som allerede har 24 tobaks- og nikotinfrie butikker, hilser udmeldingen velkommen og opfordrer til handling i hele branchen.
Lidl bakker op om regeringens udmelding om salgsbegrænsning af tobak – har allerede 24 tobaks- og nikotinfrie butikker7.5.2025 10:42:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 7. maj offentliggjorde regeringen deres plan for at begrænse antallet af steder, der forhandler tobak og nikotin. I dagligvarekæden Lidl Danmark annoncerede man allerede i 2023 en plan for endelig udfasning af alle tobaks- og niktonprodukter, og derfor bakker man op om regeringens tiltag og kalder det et vigtigt skridt mod en sundere fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum