Lidl Danmark

Lidl bakker op om regeringens udmelding om salgsbegrænsning af tobak – har allerede 24 tobaks- og nikotinfrie butikker

Del

Onsdag den 7. maj offentliggjorde regeringen deres plan for at begrænse antallet af steder, der forhandler tobak og nikotin. I dagligvarekæden Lidl Danmark annoncerede man allerede i 2023 en plan for endelig udfasning af alle tobaks- og niktonprodukter, og derfor bakker man op om regeringens tiltag og kalder det et vigtigt skridt mod en sundere fremtid.

Indkøbsdirektør i Lidl, Peer Sandtner, opfordrer til, at endnu flere aktører vil være med til at tage ansvar og bidrage til en røgfri fremtid.
Indkøbsdirektør i Lidl, Peer Sandtner, opfordrer til, at endnu flere aktører vil være med til at tage ansvar og bidrage til en røgfri fremtid.

Lidl Danmark bakker op om regeringens tiltag om at begrænse tilgængeligheden af tobaks- og nikotinprodukter, der blev præsenteret onsdag den 7. maj. Som en del af regeringens tiltag skal der nu sættes gang i en analyse, der skal undersøge, hvordan man kan skære ned på salgsstederne på en fornuftig måde.

Den prioritering støtter Lidl Danmark, der som den første dagligvarekæde i Danmark allerede i 2023 annoncerede en plan for endelig udfasning af alle tobaks- og nikotinprodukter inden 2028.

"I Lidl har vi længe arbejdet for at reducere tilgængeligheden af tobak og nikotin. Det gør vi, fordi vi mener, at tobaks- og nikotinprodukter ikke skal være tilgængeligt, der hvor børn, unge og familier gør deres dagligvareindkøb. Derfor ser vi positivt på regeringens udmelding og glæder os til at følge med i det videre arbejde,” siger Indkøbsdirektør Peer Sandtner fra Lidl Danmark

En modig og nødvendig udmelding
Siden Lidl i 2023 annoncerede sin plan for endelig udfasning af alle tobaks- og nikotinprodukter inden 2028 i samtlige af landets 163 Lidl-butikker, har alle nyåbnede Lidl-butikker været tobaks- og nikotinfri. Derudover er 40% af cigaretterne blevet fjernet fra hylderne i de resterende butikker.

Ambitionen fra Lidl om en fremtidig røgfri dagligvaresektor hænger sammen med kædens ønske om at skabe sundere rammer for dagligvareindkøb – særligt for børn og unge:

“Vi ved, at tilgængelighed har stor betydning for forbruget. Derfor er regeringens udmelding modig men også nødvendig, hvis vi ønsker at prioritere danskernes sundhed højere. Vi bakker fuldt op om alle tiltag, der kan mindske unges eksponering for tobaks- og nikotinprodukter, og vi opfordrer kraftigt til, at endnu flere aktører vil være med til at tage ansvar og bidrage til en røgfri fremtid,” siger Indkøbsdirektør Peer Sandtner.

En del af Røgfri Fremtid
Lidl er partner i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens partnerskab ‘Røgfri Fremtid’, der arbejder for, at ingen børn og unge ryger i 2030.

I Kræftens Bekæmpelse ser forebyggelsesdirektør, Mette Lolk Hanak, derfor også positivt på regeringens udmelding om at begrænse salgsteder:

”Vi støtter fuldt ud regeringens forslag om, at langt færre butikker fremover skal sælge tobak og nikotin. Det er dybt sundhedsskadelige produkter, og man kan diskutere, om de overhovedet burde være til salg i danske butikker. Nu har Lidl vist, at tobak og nikotin ikke behøver at blive solgt i dagligvarebutikkerne. Det er positivt, at regeringen fremover vil begrænse tilgængeligheden markant. Det vil gøre en stor forskel for at beskytte børn, unge og alle der kæmper med at slippe fri fra afhængighed af cigaretter og nikotin.”   

Lidl har 24 tobaks- og nikotinfrie butikker i:
Hjørring, Skagensvej
Søndersø, Toftekær
Silkeborg, Ndr. Højmarksvej
Aarhus, Rådhuspladsen
Hurup Thy, Toftegade
Aarhus, Godsbanen
Kastrup, Kongelundsvej
Brande, Chr. Bergs Vej
Aabybro, Vestergade
Stege, Vasen
København, Østerbrogade
Hirtshals, Doggerbanke
Holstebro, Vester Skolevej
Hadsund, Broparken
Slagelse, Ndr. Ringgade
Esbjerg, Tarphagevej
Bjerringbro, Torvegade
Marielyst, Stovby Ringvej
Rødbyhavn, Færgevej
Aarhus, Veri Center i Risskov
Albertslund, Stationstorvet
Præstø, Næbvej
Fredericia, Gl. Landevej
Allerød, Allerød Stationsvej

Kontakter

Om Lidl Danmark

I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud. Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 163 butikker. 

Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk 

Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Lidl i ambitiøs digital satsning: Ny scan-selv-løsning giver større kundetilfredshed og mindre svind23.4.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Lidl Danmark er i gang med en landsdækkende udrulning af en ny og moderne scan-selv-løsning, der kombinerer effektiv teknologi med nærværende kundeservice, og resultaterne er allerede at se. Det er blevet nemmere og hurtigere for kunderne at handle, samtidig med at svindstatistikken er forbedret, fortæller salgs-, udviklings-og ejendomsdirektør, Mads T. Nielsen.

Lidls nye private label-mærke er landet i butikkerne: Madværket samler flere hundrede hverdagsprodukter fra danske leverandører under ét nyt fælles brand31.3.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse

Når Lidls kunder er på indkøb efter danske hverdagsprodukter til gode priser, skal de kigge efter det røde Madværket-logo. Et nyt dansk private label-brand, der samler et bredt udvalg af danskproducerede fødevarer, er nemlig landet i kædens butikker. Lidl vil gøre det nemmere for forbrugerne at vælge og støtte danske lokale producenter, hvilket både bidrager til en bedre forsyningssikkerhed og arbejdspladser i Danmark.

Lidl fortsætter sit engagement i cykelsporten: Bliver sponsor for Copenhagen Sprint og fornyer aftale med PostNord Danmark Rundt25.3.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse

Til sommer bliver Lidl officiel sponsor for det nye World Tour-cykelløb Copenhagen Sprint, hvor blandt andre den danske sprinter Mads Pedersen fra Lidl-Trek stiller til start. Samtidig fornyer Lidl aftalen med Danmarks største etapeløb PostNord Danmark Rundt. Hos PostNord Danmark Rundt og Copenhagen Sprint ser man frem til samarbejdet med en fælles ambition om at styrke cykelsporten og fremme hverdagscyklisme.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye