Lidl Danmark

Ny Chief Customer Officer i Lidl: “Vi skal gøre Lidls kunder til fans”

Del

Lidl udvider direktionen med ansættelsen af Mette Schacht Færch som ny Chief Customer Officer (CCO). Mette Schacht Færch kommer fra en stilling som Global Vice President, Categories, Marketing & Consumer Experience i Danish Crown, hvor hun har spillet en central rolle i at styrke og modernisere koncernens image. Nu skal hun styrke Lidls brand og sætte yderligere fokus på dagligvarekædens markante sundhedsinitiativer.

Lidl udvider direktionen med ansættelsen af Mette Schacht Færch som ny Chief Customer Officer (CCO).
Lidl udvider direktionen med ansættelsen af Mette Schacht Færch som ny Chief Customer Officer (CCO).

Lidl udvider direktionen og styrker kundefokus med Mette Schacht Færch som ny Chief Customer Officer (CCO). Hun kommer fra en rolle som Vice President for Categories, Marketing og Consumer Experience hos Danish Crown Global og får ansvaret for at sætte den strategiske retning for branding og marketing.

Mette Schacht Færch har spillet en central rolle i at styrke og modernisere koncernens image og mange brands og positionere koncernen i en ny virkelighed med stigende forventninger til både bæredygtighed og samfundsansvar. Nu bliver det Lidl, der får glæde af den stærke profil.

”Det er en stor og spændende rolle, som jeg både ydmygt og ambitiøst går til. Lidl er måske en af de mindste i Danmark, men en af de største i Europa – og dét potentiale glæder jeg mig til at være med til at udnytte og omsætte til et endnu stærkere brand, der giver mening for den danske forbruger. Ambitionen er, at Lidl skal blive danskernes foretrukne valg – vi skal gøre kunderne til endnu større fans,” siger Mette Schacht Færch.

Skal styrke kunderejsen
CEO i Lidl Danmark, Georgios Tokatlis, ser frem til at få en stærk profil med ombord i direktionen, der blandt andet skal bidrage til at skabe en mere sammenhængende kunderejse – lige fra første møde med Lidl-brandet til varerne lander i indkøbskurven.

”Med ansættelsen af Mette Schacht Færch som Chief Customer Officer tager vi et vigtigt skridt i arbejdet med at styrke hele kunderejsen. Vi vil være top-of-mind blandt danskerne, når det gælder friskhed, frugt og grønt, høj kvalitet og lave priser. Samtidig skal vi være et brand man holder af. Det kræver, at vi tænker kunden ind i alt, hvad vi gør, og det er præcis den tilgang, Mette kommer med,” siger han.

Lidl tager ansvar for danskernes sundhed
Mette Schacht Færch har især bemærket, at Lidl har haft modet til at tage ansvar og sætte handling bag holdninger. Hun fremhæver blandt andet Lidls udfasning af tobaks- og nikotinprodukter etablering af Bælgfrugtspartnerskabet og aldersgrænse på energidrikke som eksempler på en virksomhed, der tør tage samfundsansvar.

"Vi er i en tid, hvor dagligvarekæder forventes at tage ansvar for at påvirke danskernes vaner i en sundere retning. Derfor glæder jeg mig til at understøtte de mange gode initiativer, Lidl tager på sundhed og skabe en rød tråd på tværs af brandet, så flere danskere får øjnene op for alle de kvaliteter der er i Lidls brand. I sidste ende handler det om, at flere får muligheden for at vælge friske, sunde råvarer, der ikke går på kompromis med pris eller kvalitet," siger Mette Schacht Færch.

Kontakter

Billeder

CEO i Lidl Danmark, Georgios Tokatlis, ser frem til at få en stærk profil med ombord i direktionen, der blandt andet skal bidrage til at skabe en mere sammenhængende kunderejse – lige første møde med Lidl-brandet til varerne lander i indkøbskurven.
CEO i Lidl Danmark, Georgios Tokatlis, ser frem til at få en stærk profil med ombord i direktionen, der blandt andet skal bidrage til at skabe en mere sammenhængende kunderejse – lige første møde med Lidl-brandet til varerne lander i indkøbskurven.
Download

Om Lidl Danmark

I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud. Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 163 butikker. 

Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk 

Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Med 20 års erfaring i bagagen er Kasper klar til at åbne ny Lidl-butik i Hillerød30.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Torsdag den 12. juni kl. 8 åbner Lidl dørene til sin nye butik på Frederiksværksgade 154 i Hillerød. I front står en lokal og erfaren profil nemlig butikschef Kasper Pichard Nielsen, der ser frem til at hilse på kunderne i byens første tobaks- og nikotinfrie dagligvarebutik. På åbningsdagen kan alle kunder se frem til friskbrygget kaffe, morgenmad og masser af gode åbningstilbud.

Lidl bakker op om regeringens udmelding om salgsbegrænsning af tobak – har allerede 24 tobaks- og nikotinfrie butikker7.5.2025 10:42:41 CEST | Pressemeddelelse

Onsdag den 7. maj offentliggjorde regeringen deres plan for at begrænse antallet af steder, der forhandler tobak og nikotin. I dagligvarekæden Lidl Danmark annoncerede man allerede i 2023 en plan for endelig udfasning af alle tobaks- og niktonprodukter, og derfor bakker man op om regeringens tiltag og kalder det et vigtigt skridt mod en sundere fremtid.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye