Lidl Danmark

Lidl kan vinde prestigefyldte fødevarepriser for femte gang i træk

Del
Lidl har endnu en gang imponeret juryen fra Landbrug & Fødevarer, og har for femte år i træk butikker med i opløbet om de prestigefyldte priser ”Frugt- og grøntprisen” og ”Mejeriprisen” indenfor discount. Priserne gives til dagligvarebutikker, som formår at sætte kunden og butikken i spil på netop disse områder.

Når Landbrug & Fødevarer i september uddeler detailhandlens svar på filmverdens oscarstatuetter, Fødevarepriserne 2019, er der to Lidl-butikker med i finalen. Dermed har dagligvarekæden mulighed for, at for femte år i træk at tage en eller flere af de prestigefyldte priser med hjem.

I år er Lidl-butikken på Centerpassagen i Sønderborg nomineret til ”Frugt- og grøntprisen”, mens Lidl på Østerbakken i Thisted er blandt de nominerede til ”Mejeriprisen” indenfor discount.

De to priser uddeles til dagligvarebutikker, der har gjort noget helt særligt for at imødekomme deres kunder i deres respektive butikker. Nomineringerne er derfor et kæmpe skulderklap for de involverede, og hos Lidl er man meget stolt af at være nomineret for femte år i træk:

”Der skal lyde et kæmpe tak til butikkerne i Sønderborg og Thisted og hele organisationen bag for deres store arbejde, der gør det muligt for os endnu en gang at konkurrere med om Landbrug & Fødevarers to priser. Kvalitet, friskhed og den gode indkøbsoplevelse er kerneværdier i Lidl, og de to butikker fremviser essensen af alt hvad vi står for i Lidl. Jeg er meget stolt over nomineringerne”, siger CEO i Lidl, Dirk Fust.

Det er ikke ukendt for Lidl at være nomineret til de prestigefyldte priser, da dagligvarekæden tidligere har stået øverst på skamlen: Lidl, Bondovej, Odense vandt ”Frugt- og grøntprisen” i 2015, Lidl Thisted har vundet ”Mejeriprisen” i 2016 samt ”Frugt- og grøntprisen” i 2017 og Lidl, Marius Jensens Vej, Skive vandt ”Mejeriprisen” i 2018.

 

Dette siger Landbrug og Fødevarer om nomineringen:

Chefkonsulent for Landbrug & Fødevarer, Vickie Enné Ryge, om Lidl Thisted: ”Juryen syntes, at Lidl Thisteds initiativ med at forbedre sundheden blandt medarbejderne var spændende – og vi var også imponerede over hvordan de folder det ud til kunderne via spændende produkteksponeringer i butikken”.

Chefkonsulent for Landbrug & Fødevarer, Lærke Kirstine Lund, om Lidl Sønderborg: ”Der er fuldstændig styr på friskhed og fødevaresikkerhed hos Lidl. Vi synes det er forbilledligt at i sætter barren så højt på pesticid-rester. Og vi har stor respekt for jeres kvalitetssikkerheds-system og den måde i efterlever det på”.

 

Dette siger de lokale butikschefer om nomineringen

Butikschef i Lidl Sønderborg, Henrik Petersen, fortæller: ”Her i Lidl Sønderborg gør vi lidt ekstra for at vise kunderne hvilke produkter, der kan sammensættes til nye smagsoplevelser, og gør det nemmere for dem at vælge de rigtige varer til den rigtige pris. Og så har vi fokus på børnefamilierne, så børnene synes det er sjovt at være med til at vælge, hvad de skal have at spise i aften. Vi vil vinde ved at gøre det bedste, vi kan – for når kunderne er tilfredse, så er vi tilfredse”.

Butikschef i Lidl Thisted, Rasmus Kloster Hansen, siger: ”I Lidl Thisted tænker vi mejeri ind i alt, hvad vi gør, og mere end hvad man måske forventer. Jeg elsker mejeri. Det er jeg blevet bidt af i den tid, jeg har været i Lidl. Der sker hele tiden noget nyt i mejerikategorien, og der er altid nye og spændende produkter at smage på. Og så er der masser af danske varer”, siger Rasmus Kloster Hansen. Han vandt Mejeriprisen sidste år med Lidl Skive, og det er derfor med et glimt i øjet, at han tilføjer:

”Og hvis der er nogen, der skal slå dem, der vandt sidste år, så må det være os. Vi ved hvad, vi er oppe imod”.

 

Om Mejeriprisen 2019

Landbrug & Fødevarer står bag årets Mejeripris, som uddeles til landets bedste mejeriafdeling indenfor kategorierne discount og supermarked.

Prisen overrækkes til den butik, der forstår både at sætte kunden og mejerikategorien i spil, herunder at tilbyde et bredt sortiment, guide og inspirere kunderne og tænke mejeri på en ny måde. Også kriterier som friskhed, aktualitet og samspil med butikkens øvrige sortiment vægter højt. Det er fjerde år i træk, at Landbrug & Fødevarer uddeler Mejeriprisen.

Læs mere her: goderaavarer.dk/priser/mejeriprisen#presse-2019

Om Frugt- & Grøntprisen 2019

Landbrug & Fødevarer står sammen med Dansk Gartneri og Foreningen Plan Danmark bag Frugt- og grøntprisen, som uddeles til landets bedste frugt- og grøntafdeling indenfor kategorierne discount og supermarked.

Prisen overrækkes til den butik, der både har hjernen og hjertet med i arbejdet med frugt og grønt, og som forstår at sætte både kunden og kategorien i centrum. Det er kriterier som bredt sortiment, danske varer, friskhed, nytænkning, inspiration og samspil med butikkens øvrige sortiment, der vægter højt. Det er sjette år i træk, at Frugt- og grøntprisen uddeles.

Læs mere her: goderaavarer.dk/priser/frugt-groent-prisen#presse-2019

 

Om Lidl

  • 118 butikker
  • Flere end 2.700 medarbejdere
  • Ca. 2.300 produkter i fast sortiment
  • Mere end 30 produkter, der har vundet bedst-i-test eller god-i-test priser
  • 15 procent økologiske varer*
  • 25 procent varer har ansvarlige mærker (fx Økologi, MSC, ASC, Svanemærket, Fairtrade, Fairtrade kakaoprogram, UTZ, Rainforest Alliance, Astma-Allergi Danmark, Laktosefri, Glutenfri, Nøglehulsmærket)*
  • I 2019 vandt Lidl Forbrugerrådet Tænks økopristjek for økologisk frugt og grønt
  • I 2018 vandt Lidl kategorierne ”Produktkvalitet”, ”Værdi for pengene” og ”Tillid” i Loyalty Groups markedsundersøgelse, BrancheIndex 2018, for dagligvarer
  • I 2018 vandt Lidl i Skive Landbrug & Fødevarers ”Mejeripris” indenfor discount
  • I 2017 vandt Lidl i Thisted Landbrug & Fødevarers ”Frugt- og grøntpris” indenfor discount
  • I 2016 vandt Lidl i Thisted Landbrug & Fødevarers ”Mejeripris” indenfor discount
  • I 2015 vandt Lidl på Bondovej i Odense Landbrug & Fødevarers ”Frugt- og grøntpris” indenfor discount
  • Alle Lidls butikker får leveret frisk frugt og grønt alle ugens syv dage
  • I Lidl finder man et stort udvalg af danske varer, og kæden har et tæt samarbejde med mange danske avlere
  • Alle Lidls butikker byder på et stort udvalg af årstidens sæsonaktuelle frugt og grønt
  • Lidl gennemfører omfattende kvalitetskontrol fra mark til butik og har 100 % kontrol over forsyningskæden
  • I Lidls butikker finder man specielle egnsprodukter indenfor mejeri – både danske og europæiske specialiteter
  • I Lidls butikker er der fokus på madspild, hvilket betyder, at frugt og grønt, bake-off og kølevarer bliver prisreduceret før sidste salgsdato. Derudover sælges frugt og grønt til styk- eller kilopris.

*Lidl Profilbrochure 2019. Kan læses på www.lidl.dk

Nøgleord

Billeder

Information om Lidl Danmark

Lidl Danmark
Lidl Danmark
Carl Blochs Gade 89
8000 Aarhus C

7635 0000http://www.lidl.dk

Om Lidl:

  • 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 118 dagligvarebutikker og flere end 2.700 medarbejdere i Danmark.
  • Lidl er repræsenteret i 30 lande rundt om i verden og driver i øjeblikket omkring 10.800 butikker og mere end 150 distributionscentre i 29 lande verden over.
  • Du kan læse Lidls nyeste profilbrochure her.

Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Ny Chief Customer Officer i Lidl: “Vi skal gøre Lidls kunder til fans”4.6.2025 10:04:50 CEST | Pressemeddelelse

Lidl udvider direktionen med ansættelsen af Mette Schacht Færch som ny Chief Customer Officer (CCO). Mette Schacht Færch kommer fra en stilling som Global Vice President, Categories, Marketing & Consumer Experience i Danish Crown, hvor hun har spillet en central rolle i at styrke og modernisere koncernens image. Nu skal hun styrke Lidls brand og sætte yderligere fokus på dagligvarekædens markante sundhedsinitiativer.

Med 20 års erfaring i bagagen er Kasper klar til at åbne ny Lidl-butik i Hillerød30.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Torsdag den 12. juni kl. 8 åbner Lidl dørene til sin nye butik på Frederiksværksgade 154 i Hillerød. I front står en lokal og erfaren profil nemlig butikschef Kasper Pichard Nielsen, der ser frem til at hilse på kunderne i byens første tobaks- og nikotinfrie dagligvarebutik. På åbningsdagen kan alle kunder se frem til friskbrygget kaffe, morgenmad og masser af gode åbningstilbud.

Lidl bakker op om regeringens udmelding om salgsbegrænsning af tobak – har allerede 24 tobaks- og nikotinfrie butikker7.5.2025 10:42:41 CEST | Pressemeddelelse

Onsdag den 7. maj offentliggjorde regeringen deres plan for at begrænse antallet af steder, der forhandler tobak og nikotin. I dagligvarekæden Lidl Danmark annoncerede man allerede i 2023 en plan for endelig udfasning af alle tobaks- og niktonprodukter, og derfor bakker man op om regeringens tiltag og kalder det et vigtigt skridt mod en sundere fremtid.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye