Lidl Danmark

Lidl avancerer til en ottendeplads over bedst omtalte brands i Danmark

Del
Lidl avancerer til en ottendeplads på YouGovs kåring af Danmarks bedst omtalte brand og er for tredje år i træk at finde i top ti. Listen inkluderer mere end 425 brands, og med topplaceringen positionerer dagligvarekæden sig blandt virksomheder som Ikea, LEGO Group og Bang & Olufsen og cementerer sin position som en af de bedst omtalte dagligvarekæder i Danmark.
Lidl er for tredje år i træk at finde i top ti på YouGovs liste over de bedst omtalte brands i Danmark. Dagligvarekæden er avanceret én plads og er nu placeret som nummer otte på listen.
Lidl er for tredje år i træk at finde i top ti på YouGovs liste over de bedst omtalte brands i Danmark. Dagligvarekæden er avanceret én plads og er nu placeret som nummer otte på listen.

For tredje år i træk er dagligvarekæden Lidl at finde i top ti på analyseinstituttet YouGovs liste over de bedst omtalte brands i Danmark. Listen baseres på YouGovs daglige interviews af 200 personer, der er repræsentative for den generelle befolkning, og med en fremgang på én plads frem til en samlet ottendeplads på listen er der god grund til glæde hos Lidl:

”Vi er meget stolte af vores fremgang og vores placering blandt de ti bedst omtalte brands i Danmark. I Lidl arbejder vi altid på at skabe den bedste indkøbsoplevelse for vores kunder, og jeg vil derfor sende et kæmpe skulderklap til personalet i vores 117 butikker, der hver dag knokler for netop dette”, udtaler Head of Marketing for Lidl, Heidi Vittrup.

Lidl har haft et travlt 2018 med blandt andet lanceringen af den digitale kundeklub app ’Lidl Plus’, imagekampagnen #LidlOverrasker, produktserien ’WH’ i samarbejde med gourmetkokken Wassim, baby- og børneuniverset Lupilu samt en lang række miljø- og samfundsorienterede tiltag.

”I 2018 har vi med vores nye produktserie ’WH’ hævet baren for kvalitet indenfor dansk discount, og med vores CSR-initiativer og samarbejder med fx Plastic Change, Blå Kors og MSC har vi gjort det endnu nemmere for alle at handle ansvarligt i Lidl”, fortæller Heidi Vittrup. Hun tilføjer:

”Vores avancement på listen og den positive respons fra forbrugerne viser, at alle vore medarbejderes store indsats lønner sig, og at vores initiativer og mærkesager har stor betydning for forbrugerne. Det er vi naturligvis meget glade for”.

Udover Lidl, er internationalt stærke brands som LEGO Group, Netflix, Bang & Olufsen og IKEA også at finde på listen. Heriblandt er Lidl en af blot to dagligvarekæder i top ti. På den specifikke liste for detailvirksomheder er Lidl endnu bedre placeret med en tredjeplads:

”Den danske forbruger er kvalitetsbevidst og kritisk, og konkurrencen i detailbranchen er benhård. Vi vil være danskernes foretrukne indkøbssted, og derfor betyder det meget for os, at vi endnu en gang er med helt fremme. Men vi hviler ikke på laurbærrene og vil fortsætte med at forbedre kundernes oplevelse af Lidl, så vi kan nå helt til tops”, siger Heidi Vittrup.

Om YouGov BrandIndex

BrandIndex er en daglig tracking af danskernes opfattelse af mere end 425 brands. Hver dag interviewer YouGov BrandIndex 200 personer, der er repræsentative for den generelle befolkning, og spørger dem om deres holdninger til forskellige varemærker.

Buzz-scoren beregnes ved, at man spørger respondenterne, om de i løbet af de seneste to uger har hørt noget positivt eller negativt om et bestemt varemærke gennem reklame, nyheder, mund-til-mund eller venner og familie. Netscoren beregnes som positive minus negative tilkendegivelser.

Du kan læse mere om YouGovs Brandindex her:

www.brandindex.com/ranking/denmark/2018-buzz

www.brandindex.com/ranking/denmark/2018-buzz/category/retail

Nøgleord

Billeder

Lidl er for tredje år i træk at finde i top ti på YouGovs liste over de bedst omtalte brands i Danmark. Dagligvarekæden er avanceret én plads og er nu placeret som nummer otte på listen.
Lidl er for tredje år i træk at finde i top ti på YouGovs liste over de bedst omtalte brands i Danmark. Dagligvarekæden er avanceret én plads og er nu placeret som nummer otte på listen.
Download

Information om Lidl Danmark

Lidl Danmark
Lidl Danmark
Carl Blochs Gade 89
8000 Aarhus C

7635 0000http://www.lidl.dk

Om Lidl:

  • 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 117 dagligvarebutikker og flere end 2.700 medarbejdere i Danmark.
  • Lidl er repræsenteret i 30 lande rundt om i verden og driver i øjeblikket omkring 10.500 butikker og mere end 150 distributionscentre i 29 lande verden over.

Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Ny Chief Customer Officer i Lidl: “Vi skal gøre Lidls kunder til fans”4.6.2025 10:04:50 CEST | Pressemeddelelse

Lidl udvider direktionen med ansættelsen af Mette Schacht Færch som ny Chief Customer Officer (CCO). Mette Schacht Færch kommer fra en stilling som Global Vice President, Categories, Marketing & Consumer Experience i Danish Crown, hvor hun har spillet en central rolle i at styrke og modernisere koncernens image. Nu skal hun styrke Lidls brand og sætte yderligere fokus på dagligvarekædens markante sundhedsinitiativer.

Med 20 års erfaring i bagagen er Kasper klar til at åbne ny Lidl-butik i Hillerød30.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Torsdag den 12. juni kl. 8 åbner Lidl dørene til sin nye butik på Frederiksværksgade 154 i Hillerød. I front står en lokal og erfaren profil nemlig butikschef Kasper Pichard Nielsen, der ser frem til at hilse på kunderne i byens første tobaks- og nikotinfrie dagligvarebutik. På åbningsdagen kan alle kunder se frem til friskbrygget kaffe, morgenmad og masser af gode åbningstilbud.

Lidl bakker op om regeringens udmelding om salgsbegrænsning af tobak – har allerede 24 tobaks- og nikotinfrie butikker7.5.2025 10:42:41 CEST | Pressemeddelelse

Onsdag den 7. maj offentliggjorde regeringen deres plan for at begrænse antallet af steder, der forhandler tobak og nikotin. I dagligvarekæden Lidl Danmark annoncerede man allerede i 2023 en plan for endelig udfasning af alle tobaks- og niktonprodukter, og derfor bakker man op om regeringens tiltag og kalder det et vigtigt skridt mod en sundere fremtid.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye