Lidl Danmark

Lidl og Danske Hospitalsklovne forlænger samarbejdet

Del
Lidl og Danske Hospitalsklovne forlænger samarbejdet

Et stærkt partnerskab med et godt formål. Det er udgangspunktet for forlængelse af hovedsponsoratet mellem Danske Hospitalsklovne og dagligvarekæden Lidl. Den nye aftale vækker glæde i begge lejre, som ser frem til det fortsatte samarbejde i endnu tre år.

Flaskepant og røde klovnenæser kan bringe mange glæder med sig. Det ved man hos Danske Hospitalsklovne, og det ved de hos Lidl. Hospitalsklovnene har siden 2015 haft et tæt samarbejde med dagligvarekæden. En aftale som nu er forlænget til og med 2020.

”Vi er meget stolte af, at vi har forlænget vores hovedsponsorat af Danske Hospitalsklovne til og med 2020. Hospitalsklovnene spreder smil og glæde, og gør en kæmpe forskel for børnene på børneafdelingerne rundt omkring i landet. Det er en ære for Lidl, at vi kan bidrage til, at flere børn kan få positive oplevelser i en ellers svær tid,” siger indkøbsdirektør for Lidl, Mikko Forsström.

Direktør i Danske Hospitalsklovne, Kenneth Øhrberg, deler Mikkos begejstring:

”Forlængelsen af aftalen med Lidl betyder meget for os, fordi Lidl er en af vores vigtigste samarbejdspartnere. Vi oplever en overvældende støtte fra Lidls kunder gennem pantdonationerne, og vi har set et stort engagement fra Lidls side i forhold til vores aktiviteter. Det er et stort bidrag til vores fortsatte arbejde og vores muligheder for at gøre en forskel fremadrettet, og det er vi naturligvis meget glade for.”

Hovedsponsoratet af de Danske Hospitalsklovne er et af mange CSR-aktiver hos Lidl:

”I vores daglige arbejde hos Lidl har vi stor fokus på at udvikle, implementere og støtte samfundsansvarlige aktiviteter, som er hensigtsmæssige, både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Vi ønsker at vise engagement og yde et aktivt bidrag til det samfund, vi er en del af, og Danske Hospitalsklovne er et fremragende eksempel på en forening med et godt formål og gode værdier, som vi kan stå 100 % bag,"siger CSR-ansvarlig for Lidl, Lærke Skaksen.

Hvordan kan du bidrage?

Hvis du gerne vil bidrage til Danske Hospitalsklovnes arbejde for syge børn, kan du deltage i et af de mere end 60 Klovneløb, som løber af stablen fra den 21. april og frem til den 30. juni rundt omkring i hele landet. Og på den store ”Spred Glæde Dag” fredag d. 7. september kan du tage den røde klovnenæse på, vise din støtte og sprede glæde i dine omgivelser. De røde næser kan du købe i Lidl, hvor beløbet går ubeskåret til hospitalsklovnene.

Også i selve Lidl-butikkerne er der mulighed for at støtte op om det gode formål. Udover køb af klovnenæserne kan du vælge at donere din flaskepant direkte til hospitalsklovnenes arbejde via flaskeautomaterne, hvor du også kan se, hvilket hospital og hvilke hospitalsklovne din donation går til. I julen donerer Lidl ligeledes en procentdel af salget fra deres egen produktserie Favorina, til hospitalsklovnene. Favorina serien indeholder blandt andet kager, slik og chokolade, som du kan tage med hjem med lidt bedre samvittighed.

”Om det er ved at løbe Klovneløb, gennem flaskepant eller ved at sprede glæde med den røde klovnenæse på, så bifalder vi ethvert bidrag til Danske Hospitalsklovne, som gør et fantastisk arbejde for så mange børn. Jeg trækker selv i løbetøjet til et Klovneløb inden så længe. Det bliver super hyggeligt –og selvfølgelig med den røde klovnenæse på under slutspurten,” siger Lærke Skaksen, med et glimt i øjet.

Du kan læse mere om hospitalsklovnene og deres arbejde, om Klovneløbene og foreningens andre aktiviteter på deres hjemmeside: www.danskehospitalsklovne.dk

Læs mere og tilmeld dig på www.Klovneløb.dk

 

Om Danske Hospitalsklovne
Vi spreder smil og glæde hos indlagte børn. Hospitalsklovnen skaber hjerterum fuld af leg og
magi, hvor alt er muligt – og giver barnet et pusterum fra sygdommen.


Vi møder barnet med en kuffert fuld af faglighed og nærvær. Vi er barnets ven og fortrolige,
når livet gør allermest ondt.

Nøgleord

Billeder

Information om Lidl Danmark

Lidl Danmark
Lidl Danmark
Carl Blochs Gade 89
8000 Aarhus C

7635 0000http://www.lidl.dk

Om Lidl:

  • 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 111 dagligvarebutikker og flere end 2.550 medarbejdere i Danmark.
  • Med flere end 10.000 butikker i 27 europæiske lande og USA - og over 225.000 medarbejdere er Lidl en af Europas førende dagligvarekæder.

Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Ny Chief Customer Officer i Lidl: “Vi skal gøre Lidls kunder til fans”4.6.2025 10:04:50 CEST | Pressemeddelelse

Lidl udvider direktionen med ansættelsen af Mette Schacht Færch som ny Chief Customer Officer (CCO). Mette Schacht Færch kommer fra en stilling som Global Vice President, Categories, Marketing & Consumer Experience i Danish Crown, hvor hun har spillet en central rolle i at styrke og modernisere koncernens image. Nu skal hun styrke Lidls brand og sætte yderligere fokus på dagligvarekædens markante sundhedsinitiativer.

Med 20 års erfaring i bagagen er Kasper klar til at åbne ny Lidl-butik i Hillerød30.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Torsdag den 12. juni kl. 8 åbner Lidl dørene til sin nye butik på Frederiksværksgade 154 i Hillerød. I front står en lokal og erfaren profil nemlig butikschef Kasper Pichard Nielsen, der ser frem til at hilse på kunderne i byens første tobaks- og nikotinfrie dagligvarebutik. På åbningsdagen kan alle kunder se frem til friskbrygget kaffe, morgenmad og masser af gode åbningstilbud.

Lidl bakker op om regeringens udmelding om salgsbegrænsning af tobak – har allerede 24 tobaks- og nikotinfrie butikker7.5.2025 10:42:41 CEST | Pressemeddelelse

Onsdag den 7. maj offentliggjorde regeringen deres plan for at begrænse antallet af steder, der forhandler tobak og nikotin. I dagligvarekæden Lidl Danmark annoncerede man allerede i 2023 en plan for endelig udfasning af alle tobaks- og niktonprodukter, og derfor bakker man op om regeringens tiltag og kalder det et vigtigt skridt mod en sundere fremtid.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye