Et skridt tættere på tidlig diagnostik af bipolar sygdom og psykoser
Bipolar sygdom og psykoser som eksempelvis skizofreni er alvorlige psykiske sygdomme, som ofte har meget stor indflydelse på den enkeltes liv og trivsel. I en del tilfælde diagnosticeres bipolar sygdom og skizofreni først flere år efter, at sygdommen er opstået. Og det er forbundet med dårlig prognose for sygdommenes forløb – jo før patienten kommer i behandling des bedre prognose - derfor forskes der i, om den rigtige diagnose kan stilles tidligere.
Mange personer, der udvikler bipolar sygdom eller psykoser, kommer i første omgang i kontakt med psykiatrien på grund af depression.
Udvikler depressionen sig
Et forskerhold fra iPSYCH satte sig derfor for at undersøge et datasæt bestående af 16.949 personer i alderen 10-35 år, som var blevet behandlet for en depression på et psykiatrisk hospital i Danmark.
”Vores mål med studiet var at undersøge om genetiske faktorer er forbundet med øget risiko for at udvikle bipolar sygdom eller psykose blandt patienter med depression. Den viden kan potentielt set anvendes i klinisk praksis til at identificere patienter, der skal følges ekstra tæt,” forklarer en af hovedkræfterne bag undersøgelsen, seniorforsker Katherine Musliner fra Center for Registerforskning og en del af iPSYCH.
I studiet undersøgte forskerne blandt andet om genetiske risikoscores for henholdsvis bipolar sygdom og skizofreni – altså mål for en persons individuelle genetiske risiko for at udvikle disse sygdomme – eventuelt kan hjælpe psykiatere til at bestemme, hvilke af deres patienter med depression, der er i størst risiko for senere at udvikle bipolar sygdom eller en psykose.
”Vi fandt blandt andet ud af, at den genetiske risikoscore for bipolar sygdom er forbundet med øget risiko for at udvikle bipolar sygdom og at den genetiske risikoscore for skizofreni er forbundet med øget risiko for at udvikle en psykose - blandt patienter, der er diagnosticeret med depression,” fortæller Katherine Musliner og understreger, at effekten af de genetiske risikoscores var relativ lille.
Familiehistorien vejer tungt
Et andet medlem af forskergruppen bag undersøgelsen, professor Søren Dinesen Østergaard fra Institut for Klinisk Medicin og Aarhus Universitetshospital – Psykiatrien, maner derfor til forsigtighed i tolkningen af resultaterne.
"Som det ser ud nu, kan de genetiske risikoscores ikke anvendes til tidlig diagnostik af bipolar sygdom og skizofreni i klinisk praksis, men det kan ikke udelukkes, at det kan blive tilfældet i fremtiden. Vores undersøgelse bekræfter til gengæld, at det at have en forælder med bipolar sygdom eller en psykose er en stærk markør for udvikling af netop disse sygdomme efter depression. Dette understreger vigtigheden af, at spørge ind til psykisk lidelse i familien som led i vurderingen af mennesker med depression og andre psykiske sygdomme,” forklarer han.
Resultaterne er publiceret i American Journal of Psychiatry.
Bag om resultatet
- Studiet er et registerstudie med data fra 16.949 personer behandlet for depression på et psykiatrisk hospital i Danmark mellem 1994-2016
- Undersøgelsen er udført i samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Statens Serum Institut og Johns Hopkins University
- Studiet er finansieret af Lundbeckfonden
- Den videnskabelige artikel kan læses i American Journal of Psychiatry
Kontakt
Seniorforsker Katherine L. Musliner
Aarhus Universitet, Center for Registerforskning
Mobil: 52 71 46 61
klm@econ.au.dk
Professor Søren Dinesen Østergaard
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og Aarhus Universitetshospital – Psykiatrien
Mobil: 61 282753
sdo@clin.au.dk
Om iPSYCH
The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research - i daglig tale iPSYCH - der er finansieret af Lundbeckfonden, blev skabt tilbage i 2012 med det formål at forske i og finde årsagerne til; skizofreni, bipolar lidelse (tidligere maniodepressiv sygdom), autisme, ADHD og depression. Formålet med iPSYCH var – og er - at skabe grundlaget for en bedre behandling og forebyggelse af psykiske lidelser. iPSYCH er et nationalt projekt i samarbejde med Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Statens Serum Institut.
I dag er iPSYCH én af verdens største studier af genetiske og miljømæssige årsager til psykiske lidelser, og består af mere end 150 forskere inden for psykiatri, genetik og registerforskning.
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Lektor modtager bevilling til forskning i hjernens musikalske hukommelse24.6.2025 12:21:06 CEST | Pressemeddelelse
Leonardo Bonetti er lektor på Institut for Klinisk Medicin og Center for Music in the Brain. Han forsker i hjernens evne til at genkende musikalske mønstre og er blandt 36 udvalgte forskere, der modtager en Sapere Aude Forskningslederbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Mere end hver fjerde unge dansker lider af kæbesmerter23.6.2025 13:42:38 CEST | Pressemeddelelse
Kæbesmerter er langt mere udbredt blandt unge danskere, end eksperter hidtil har antaget.
Aarhus Universitet informerer 140.000 deltagere i forskningsprojektet iPSYCH20.6.2025 11:46:30 CEST | Pressemeddelelse
Forskerne i iPSYCH har foretaget genetiske analyser af hælblodprøver fra en stor gruppe danskere, som nu får besked om deres deltagelse i projektet.
Kan kartofler være med til at behandle knogleskader hos kræftpatienter?19.6.2025 10:55:45 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Kasia Gurzawska-Comis fra Aarhus Universitet står i spidsen for et stort internationalt forskningsprojekt, der skal forebygge og behandle alvorlige bivirkninger ved knoglepåvirkende medicin hos kræftpatienter. Projektet får en EU Horizon-bevilling på godt 63 mio. kr. Heraf går 7,8 mio. kr. til Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Overvægt ændrer drenges DNA-udtryk – og rammer deres børn18.6.2025 11:21:28 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie viser, at drenges overvægt i puberteten øger risikoen for astma og lungeproblemer hos deres fremtidige børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum