NY VERSION: SMVdanmark om Arne-pension: Nybrud at selvstændiges problemer anerkendes

BEMÆRK: Denne pressemeddelelse erstatter den tidligere udsendte pressemeddelelse fra SMVdanmark kl. 13.02
”Det er meget glædeligt, at regeringen nu anerkender, at fx den frisørmester, der er startet på gulvet som 17-årig lærling, og har stået ved siden af sine medarbejdere 40 timer om ugen siden, eller tømrermesteren, der hver dag sætter loftsspær op sammen med sine svende, bliver lige så nedslidt og også har brug for at kunne trække sig tilbage, tidligt og værdigt,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark som reaktion på regeringens nye forslag om en tidlig tilbagetrækning, kendt som Arne-pensionen.
”Der er dog et stort men. Som udspillet ser ud nu, kommer det til at være den selvstændiges nettooverskud, der kommer til at afgøre, om han eller hun kan få del i ordningen. Det er ikke rimeligt. Mange selvstændige kører i nogle år med underskud, og her arbejder de måske endnu hårdere for at rette forretningen op. Det bør ikke udelukke dem fra ordningen. Det bør laves om," siger Jakob Brandt.
Der er også et andet problem, mener han:
"Dele af erhvervslivet mangler stadig kvalificeret arbejdskraft, og når vi kommer forbi corona-perioden og forhåbentligt får fuld gang i hjulene igen, får vi brug for alle hænder. Så politikerne bliver nødt til som minimum at finde en erstatning for den arbejdskraft, der nu står til at forlade arbejdsmarkedet. Det kunne fx være ved, at opkvalificere ufaglærte eller indføre belønning for at blive på jobbet i længere tid,” siger Jakob Brandt.
Det er et nybrud i dansk arbejdsmarkedspolitik, at forslag til rettigheder ikke kun er rettet mod lønmodtagere. Selvstændige halter typisk efter, når det gælder sociale rettigheder, fx barselsmuligheder.
”Jo længere vi går af den vej og sidestiller rettighederne mellem selvstændige og lønmodtagere, jo mere attraktivt vil det være at springe ud i livet som selvstændig. Det vil skabe vækst og arbejdspladser,” siger Jakob Brandt.
”Der skal findes en opgørelsesmetode af anciennitet, der reelt giver selvstændige samme muligheder i ordningen – det vil vi meget gerne hjælpe regeringen med,” siger Jakob Brandt.
Kontakter
Jakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Djøf-festen fortsætter: 66 pct. flere kolde hænder i det offentlige på 10 år15.4.2025 19:43:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at antallet af akademikere i den offentlige administration er steget markant det seneste årti – på trods af politiske løfter om det modsatte. Hver tredje ansatte i offentlig administration har nu en lang videregående uddannelse. Det er en bunden opgave at få vendt udviklingen, mener SMVdanmark.
Lancering af Det Danske Whiskymanifest: Dansk whisky skal på verdenskortet og tiltrække turister10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 10. april lancerer de mest toneangivende danske whiskyproducenter Det Danske Whiskymanifest, der sætter standarderne for danskproduceret whisky. Manifestet skal styrke Danmarks position i verden som whiskyproducerende land og tiltrække flere turister til de danske destillerier.
SMVdanmark roser ny beskæftigelsesreform9.4.2025 12:39:10 CEST | Pressemeddelelse
SMVdanmark ser flere positive elementer i reformen af beskæftigelsesindsatsen, som et stort flertal af Folketingets partier netop har indgået aftale om. Ifølge SMVdanmark kan aftalen gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at navigere i beskæftigelsessystemet og sikre bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft.
Ny analyse: Vi kan sikre den nødvendige oprustning og matche Rusland – uden at udhule velfærden8.4.2025 08:32:35 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og nabolandene kan matche Ruslands forsvarsudgifter frem mod 2050 uden krigsskat eller nedskæringer, viser en ny analyse. Ifølge SMVdanmark er økonomisk vækst og en fælles nordisk-polsk forsvarsfond vejen frem.
Invitation til lancering af Det Danske Whiskymanifest.7.4.2025 10:02:16 CEST | Presseinvitation
Destilleribranchen lancerer Det Danske Whiskymanifest, der markerer en milepæl for den danske whiskybranche. De dygtigste danske whiskyproducenter går sammen om et fælles kvalitetsstempel for at styrke og synliggøre dansk whisky.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum