Ny analyse: Vi kan sikre den nødvendige oprustning og matche Rusland – uden at udhule velfærden

De nordiske og baltiske lande er sammen med Polen økonomisk stærke nok til, at vi frem mod 2050 kan matche Ruslands forsvarsinvesteringer krone til krone. Det kræver et bidrag fra alle landene, herunder Danmark, på omkring 3,4 pct. af BNP, viser en ny analyse fra SMVdanmark.

“Der er ingen tvivl om, at vi står i en meget alvorlig forsvarspolitisk situation, men vi kan matche de russiske forsvarsudgifter, som på sigt kan udfordre den russiske økonomi,” siger Thomas Gress, der er cheføkonom hos SMVdanmark. 

Ifølge analysen er Danmarks offentlige finanser så solide, at vi kan tillade os at betale store dele af oprustningen med lån endda uden at skære i velfærdsydelserne.  

“Selvom vi taler om helt astronomisk store tal, kan udskrivningen til forsvaret foretages uden at sætte den finanspolitiske holdbarhed over styr. Det kræver, at politikerne lemper målet om en underskudsgrænse på -0,5 pct. af BNP i 2030 og accepterer en årrække med større underskud,” siger Thomas Gress. 

Ruslands økonomi bløder
SMVdanmark skønner, at den russiske arbejdsstyrke vil skrumpe med 11 pct. frem mod 2050. I Norden vil arbejdsstyrken til gengæld vokse med 6 pct. Samtidig er produktivitetsvæksten ikke høj nok til, at Rusland kan følge med væksten i Norden, Baltikum og Polen.  

“Alene i Norden kan vi i 2025 matche Ruslands BNP, men frem mod 2050 vil vores økonomi vokse mere end deres. Kombinerer man den nordiske BNP med Polens og Baltikums, står vi samlet set noget stærkere end Rusland,” siger Thomas Gress. 

Krigsskat unødvendig
Politisk har der været flere forslag om en krigsskat for at finansiere de øgede udgifter til det danske forsvar, men ifølge analysen fra SMVdanmark er det ikke nødvendigt, da den finanspolitiske holdbarhed er tilstrækkelig til at dække en betydelig oprustning.  

“En krigsskat er unødvendig, fordi velfærdsforliget gør, at de offentlige finanser på lang sigt er bundsolide. Det giver os mulighed for at prioritere forsvaret uden at øge skatterne eller finde besparelser andre steder i det offentlige, men det kræver dog, at vi fastholder aftalen om en stigende folkepensionsalder,” siger Thomas Gress.  

SMVdanmark anbefaler, at Danmark samlet set afsætter 3,4 pct. af BNP til forsvaret hvert år frem mod 2050, og at regeringen ser på mulighederne i et nordisk-baltisk-polsk forsvarssamarbejde med en tilhørende forsvarsfond, som kan udstede fælles forsvarsobligationer. 

“Det er en historisk stor oprustning, og derfor er det nødvendigt med sikkerhed for dem, der skal føre investeringerne ud i livet. På lang sigt er økonomisk vækst den stærkeste form for forsvarspolitik. Derfor bør regeringen arbejde målrettet for at løfte væksten gennem arbejdsudbudsreformer samt reformer, som fjerner barrierer for, at erhvervslivet kan løfte produktivitetsvæksten,” siger Thomas Gress.