Djøf-festen fortsætter: 66 pct. flere kolde hænder i det offentlige på 10 år
15.4.2025 19:43:19 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at antallet af akademikere i den offentlige administration er steget markant det seneste årti – på trods af politiske løfter om det modsatte. Hver tredje ansatte i offentlig administration har nu en lang videregående uddannelse. Det er en bunden opgave at få vendt udviklingen, mener SMVdanmark.

En ny analyse fra SMVdanmark viser, at antallet af akademikere i den offentlige administration – de såkaldte kolde hænder – er steget med hele 66 procent siden 2013. Det sker på trods af årtiers politiske løfter om at reducere bureaukratiet.
Ifølge analysen er antallet af ansatte med en lang videregående uddannelse i den offentlige administration vokset fra 31.500 i 2013 til 52.400 i 2023. Hver tredje offentligt ansatte i administrationen har nu en lang videregående uddannelse, hvilket dermed er den mest almindelige uddannelsesbaggrund i denne del af den offentlige sektor.
"Det her er et wake-up call. Skiftende regeringer har talt om afbureaukratisering i årevis, men det modsatte sker. Vores analyse viser, at Djøf-festen bare fortsætter ufortrødent," siger Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark.
Udviklingen er ikke blot en midlertidig tilpasning, men ifølge analysen strukturel. Den massive vækst i akademikere i det offentlige har ifølge SMVdanmark flere alvorlige konsekvenser:
"Udviklingen er problematisk af flere grunde. For det første er de mange kolde hænder dyre i drift. Det her koster milliarder af kroner bare i lønudgifter. For det andet er de kolde hænder en del af et voksende bureaukrati, som vores virksomheder lider under. Og for det tredje så viser udviklingen, at det offentlige opsuger en stigende del af arbejdsstyrken i en tid, hvor mangel på arbejdskraft er et stort problem i den private sektor," siger Jesper Beinov.
Han siger videre:
"Hvis vi skal lykkes med både at styrke vores forsvar, sikre kernevelfærden og skabe bedre vilkår for vores virksomheder, så er det ganske enkelt en bunden opgave at få gjort noget ved denne udvikling."
Nøgleord
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkLinks
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nyt samarbejde skal styrke elevers viden om dansk spiritusproduktion6.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Destillerier og Spiritusproducenter under SMVdanmark har indgået et samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen, der skal give fremtidens kokke, tjenere og restaurantfolk større kendskab til dansk kvalitetsspiritus. Målet er at give elever indsigt i dansk produktion, råvarer, håndværk og udvikling gennem møder mellem producenter og de fagfolk, der i fremtiden skal præsentere og servere produkterne.
Over halvdelen af de danske SMV’er mangler en plan for håndtering af kriser og store cyberangreb5.11.2026 12:16:47 CET | Pressemeddelelse
52 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke gjort sig konkrete overvejelser om, hvordan de skal håndtere større driftsforstyrrelser som fx cyberangreb. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, som efterlyser enklere vejledning og bedre hjælp til virksomhedernes beredskab.
Ny analyse: SMV’erne tror på fremtiden, men bureaukrati bremser væksten5.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Trods international uro og økonomisk usikkerhed ser seks ud af ti små og mellemstore virksomheder positivt på deres fremtid. Men en ny analyse fra SMVdanmark viser, at administrative byrder, mangel på arbejdskraft og skatter og afgifter er de største barrierer for at udnytte vækstmulighederne.
Ny analyse: Dårlige betalingsvaner koster SMV’erne 12 mia. kr. om året1.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske SMV’er bruger hvert år 38 mio. arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 mia. kr., viser en ny analyse fra SMVdanmark.
Nye tal: Industriens opsving det seneste år er båret af de store virksomheder26.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervstilliden faldt i oktober hos både små og store virksomheder, og faldet er størst blandt SMV'erne. Samtidig viser nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer, at den fremgang, industrien har haft det seneste år, i overvejende grad ligger hos de største virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum