Undgå at blive syg af sommerens grillmad
Hvis du skal stå for grillmaden, så er det en god idé at holde en god hygiejne. I de seneste år har Statens Serum Institut registreret mellem 4.000-5.000 patienter, der er blevet syge af madbakterien campylobacter.
"Vi kan se, at antallet af danskere, der bliver syge af campylobacter, typisk stiger om sommeren. Det skyldes ofte, at grillmesteren har glemt at følge de helt basale hygiejneråd ved grillen. Her er det fx vigtigt, at man bruger en ren grilltang, når kødet er færdigstegt, og at man vasker hænder jævnligt," siger Gudrun Sandø, specialkonsulent i Fødevarestyrelsen.
Der er derfor god grund til at have fokus på grillhygiejnen henover sommeren.
Ifølge Gudrun Sandø kan man heldigvis nemt undgå, at ens gæster bliver syge af grillmaden – hvis man følger Fødevarestyrelsens fire grillråd.
Fødevarestyrelsens grillråd
1️. Hold råt kød adskilt fra færdig mad, fx salat, brød og færdigstegt kød.
2️. Gennemsteg kylling og hakkebøffer.
3. Vask hænder jævnligt – hvis det ikke er muligt, så brug håndsprit.
4. Brug en ren grilltang eller en ren gaffel samt ren tallerken til færdigstegt kød.
Nøgleord
Kontakter
Fødevarestyrelsens pressetelefon
Tlf:2284 4834presse@fvst.dkLinks
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Dansk forbud mod PFAS i pizzabakker og engangsemballage virker8.5.2025 12:06:36 CEST | Pressemeddelelse
Paptallerkener, pizzabakker og bagepapir købt i udlandet er ofte produceret med PFAS, som kan være sundhedsskadeligt. I Danmark har forhandlerne stort set fjernet problemet med PFAS i fødevarekontaktmaterialer, viser Fødevarestyrelsens kontrol.
Besætning med 10.000 kalkuner i Vesthimmerland er ramt af fugleinfluenza10.4.2025 19:33:41 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har torsdag erklæret udbrud af fugleinfluenza i Aalestrup i Vesthimmerlands kommune i en besætning med omkring 10.000 kalkuner. Allerede torsdag indleder Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen arbejdet med at aflive dyrene. Fjerkræavlere og hobbybesætninger i en radius af 10 km fra den smittede besætning i Aalestrup bliver omfattet af restriktioner.
Lille hønsebesætning i Roskilde kommune ramt af fugleinfluenza1.4.2025 17:55:00 CEST | Pressemeddelelse
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne. Fjerkræ i hele Danmark skal fortsat være indelukket eller overdækket.
Fødevarestyrelsen har testet frugt og grønt for pesticidrester – danske produkter klarer sig bedst i analyserne17.12.2024 07:59:00 CET | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har kontrolleret ca. 2.500 fødevarer for pesticidrester. 98 procent af prøverne viste intet indhold af pesticidrester eller indhold under de tilladte niveauer, mens pesticidindholdet i 1,2 procent af prøverne kan udgøre en sundhedsrisiko ved indtag over tid.
Fødevarestyrelsen advarer forbrugere mod kosttilskud, der kan give leverskader15.10.2024 17:42:29 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen advarer mod kosttilskuddet Ginseng Kianpi Pil, der indeholder en rod, som er vurderet sundhedsskadelig. Salget af Ginseng Kianpi Pil er sket via Den Blå Avis. Det er nu stoppet af Fødevarestyrelsens rejsehold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum