Fødevarestyrelsen har testet frugt og grønt for pesticidrester – danske produkter klarer sig bedst i analyserne
17.12.2024 07:59:00 CET | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har kontrolleret ca. 2.500 fødevarer for pesticidrester. 98 procent af prøverne viste intet indhold af pesticidrester eller indhold under de tilladte niveauer, mens pesticidindholdet i 1,2 procent af prøverne kan udgøre en sundhedsrisiko ved indtag over tid.
Fødevarestyrelsen fører løbende kontrol med indholdet af pesticidrester i især frugt og grønt, men også cerealier, babymad og forarbejdede fødevarer. Frugt og grønt er de fødevarekategorier, som er mest udsat for pesticider, så det er herfra, at de fleste prøver tages.
- Det samlede billede er, at 98 pct. af alle prøver viste et indhold af pesticidrester, som var på nul eller under de tilladte niveauer. Også i år ser vi, at indholdet af pesticidrester generelt er lavere i dansk frugt og grønt end i tilsvarende prøver fra andre lande, siger enhedschef Henrik Dammand Nielsen.
Hvis man som forbruger vil undgå pesticidrester, så kan man vælge økologiske varer, hvor kun brug af enkelte pesticider er tilladt.
- Men både økologisk og ikke-økologisk frugt og grønt er sikkert at spise. Med de fund, vi har gjort, er det generelle billede, at den sundhedsmæssige risiko er ubetydelig, siger Henrik Dammand Nielsen.
Om resultaterne
Der er i 2023 udtaget 2.462 prøver af frugt, grøntsager, cerealier, babymad, animalske produkter og forarbejdede fødevarer. Der er fundet overskridelser af grænseværdierne i 30 prøver, hvor en sundhedsmæssig risiko ikke kunne udelukkes. I øvrige prøver, hvor der blev fundet overskridelser, er de vurderet til kun at udgøre en ubetydelig sundhedsmæssig risiko.
Både økologisk og konventionelt producerede fødevarer er blevet analyseret. Der er taget flest prøver af fødevarer, hvor der er størst sandsynlighed for at finde pesticidrester, og hvor forbrugerne er mest udsatte for pesticidrester fra kosten. I konventionelt dyrket frugt blev der fundet pesticidrester i 80 procent af prøverne og i 42 procent af prøverne for konventionelt dyrkede grøntsager. Næsten alle prøver overholdt dog grænseværdierne. Der blev ikke fundet pesticidrester i babymad. I økologiske produkter blev der fundet pesticidrester under grænseværdierne i fem prøver, svarende til 2,3 procent af de undersøgte prøver. Enkelte af disse pesticider er tilladt i økologisk produktion.
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum