HEART – Herning Museum of Contemporary Art

Kunst til sans og samling - fondsstøtte muliggør nye publikumsinddragende aktiviteter på HEART

Del
HEART åbner skatkammeret i efteråret og byder velkommen til kunst du kan kan krybe igennem, farverevolutioner du kan skabe selv, og kunst to-go i naturen og derhjemme.

Takket være støtte fra Ny Carlsbergfondets ekstraordinære museumspulje kan HEART i det kommende efterår påbegynde en større investering i museets samling med særlig fokus på oplevelsesbaseret formidling og digital tilgængelighed. Som konsekvens af den verdensomspændende corona-krise har HEART måttet gentænke det samlede udstillings- og eventprogram for 2020 og sætter nu fokus på en strategisk udvikling af museets faste samling som primær ressource til skabe fællesskabsfremmende aktiviteter såvel inden- som udenfor det fysiske museumsrum.

” De voldsomme udfordringer i forbindelse med corona har tvunget os til at tænke i nye baner, og nå vores brugere på andre måder end gennem vores traditionelle kerneprodukt; de fysiske udstillinger og oplevelser i museumsrummet.” Fortæller museumsdirektør Holger Reenberg og fortsætter:

”På trods af det negative udgangspunkt har det skabt det positive resultat, at vi har kunnet se virkningerne af at nå vores brugere via de digitale platforme, formidling af kunsten ”ud af huset” til hjemmebrug og online samt et øget fokus på kunstoplevelser i parkerne omkring museet. Det er disse erfaringer vi nu takket være fondens generøse hjælp vil bruge som et startskud til at udvikle en formidlingsform, der både sker på et mere umiddelbart og oplevelsesbaseret plan inde på museet og samtidig skaber en langt større tilgængelighed og brugerinddragelse af kunsten via de digitale kanaler.”

Første skridt i denne proces vil blive skudt i gang i september 2020 med en tematisk samlingsudstilling, der sætter fokus på "den gode fortælling" og omfattende online oplevelsesarkiv. 

I alt 29 kunstmuseer har fået gavn af Ny Carlsbergfondets ekstraordinære museumspulje:

”Det er glædeligt, at vi har haft mulighed for at støtte både bredt og dybt. De specifikke støttebehov har været meget forskellige museerne i mellem, og alligevel udspringer de alle af et ønske om at få gang i hjulene igen og få publikum tilbage til kunsten,”siger Christine Buhl Andersen, forkvinde i Ny Carlsbergfondet.

Kontakter

For yderligere info kontakt:
Museumsdirektør Holger Reenberg, tlf. 4025 1033
eller
Kommunikationschef Thilde Nyborg, tlf. 3144 3505

Billeder

Information om HEART – Herning Museum of Contemporary Art

HEART – Herning Museum of Contemporary Art
HEART – Herning Museum of Contemporary Art
Bitten & Aage Damgaards Plads 2
7400 Herning

97 12 10 33http://www.heartmus.dk/

HEART – Herning Museum of Contemporary Art er opstået i grænselandet mellem kunst og erhverv og er båret frem af den passionerede skjortefabrikant Aage Damgaard (1917-1991), som har skabt fundamentet for museets samling. Herning Kunstmuseum blev til i 1977, og åbnede d. 9. september 2009 i en helt ny bygning tegnet af den amerikanske arkitekt Steven Holl. Ved indvielsen ændrede museet navn til HEART.

Følg pressemeddelelser fra HEART – Herning Museum of Contemporary Art

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HEART – Herning Museum of Contemporary Art

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye