Landbrug & Fødevarer udpeger ny direktør for erhvervspolitik og bæredygtighed

Morten Boje Hviid bliver ny direktør for erhvervspolitik og bæredygtighed i Landbrug & Fødevarer. Han kommer til Landbrug & Fødevarer fra en stilling som European Government Affairs Director i FMC Agricultural Solutions. Tidligere har han haft ledende stillinger i flere store virksomheder, han har været Public Affairs rådgiver både selvstændigt og i nogle af de største bureauer i Danmark, ligesom han har erfaring som særlig rådgiver for tre ministre.
- Morten har gennem hele sin karriere arbejdet i krydsfeltet mellem politik og erhvervsliv. Vores sektor har et stort behov for at fastholde vores stærke position i samfundet. Derfor er Mortens opgave at medvirke til at realisere vores mål om at skabe en klimaneutral fødevaresektor uden at gå på kompromis med den danske konkurrenceevne, siger formand i Landbrug & Fødevarer Martin Merrild.
Morten Boje Hviid indtræder i direktionen i Landbrug & Fødevarer, og han får bl.a. ansvaret for arbejdet med erhvervspolitik, klima, bæredygtighed og EU-spørgsmål.
- Jeg glæder mig både til at byde Morten velkommen som en del af vores direktion og til hans vigtige arbejde for vores erhverv. Vi står overfor nogle store forhandlinger om bl.a. klima, og her er det afgørende at skabe forståelse for, at vi kun kan skabe fremtidens klimaløsninger, hvis vi bevarer de erhvervsmæssige muligheder i Danmark, siger administrerende direktør Anne Lawaetz Arhnung.
Morten Boje Hviid ser også frem til at begynde i sit nye job.
- Det er en kæmpe udfordring og en sjælden mulighed, som jeg ser utroligt meget frem til. Jeg ser den danske fødevaresektor som en grundpille i det danske samfund, og jeg glæder mig til at bidrage til at sikre gode rammevilkår. Mit første job på Slotsholmen var i Landbrugsministeriet som særlig rådgiver for den daværende minister, Henrik Dam Kristensen, og jeg kender landbruget og fødevareerhvervet som troværdige og seriøse aktører i samfundsdebatten, siger Morten Boje Hviid.
Morten Boje Hviid tiltræder sin nye stilling 1. august.
CV for Morten Boje Hviid:
2018- Government Affairs Director, Europe MEA, FMC Agricultural Solutions
2017-2018 Director External Communications & Public Affairs, Copenhagen Airports A/S
2016-2017 Public Affairs rådgiver, Morten Boje & Partners Aps
2014-2015 Head of EU Affairs, British American Tobacco Representation Brussels
2012-2014 Director Corporate & Regulatory Affairs, direktionsmedlem, British American Tobacco Northern Europe & Baltics
2011-2011 Public Affairs Director, Rud Pedersen A/S
2008-2010 Director Corporate & Regulatory Affairs, direktionsmedlem, British American Tobacco Northern Europe
2006-2008 Senior rådgiver, Public Affairs Group A/S
2002-2006 Personlig rådgiver for formanden (Mogens Lykketoft / Helle Thorning-Schmidt), Socialdemokraterne
2001-2001 Særlig rådgiver, Udenrigsministeriet
1998-2000 Senior konsulent Public Relations, Gelmyuden Kiese A/S
1996-1998 Særlig rådgiver, Forsvarsministeriet
1995-1996 Særlig rådgiver, Landbrugs- og Fiskeriministeriet
Kontakter
For yderligere kommentarer kontakt L&F’s presseafdeling på 3339 4520
Billeder
Information om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Forbrugerne mangler viden om økologisk produktion1.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte dansker ville købe mere økologi, hvis de fik mere viden om forholdene i økologisk produktion. Det viser en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer.
L&F om finanslovsudspil: Vigtigt forslag om ændringer i ejendomsvurderinger og stor ros til regeringen for at sætte handling bag ord i forhold til at nå det økologiske fordoblingsmål29.8.2025 12:57:43 CEST | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer glæder sig over et finanslovsudspil med et markant løft til økologien og et forslag, der skal sikre, at landbrugere ikke risikerer en urimelig høj ejendomsskat på grund af en fejlagtig ejendomsvurdering, men undrer sig over manglende ressourcer til at styrke den globale samhandel.
Salget af økologi til foodservice sætter ny rekord26.8.2025 10:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Der blev i 2024 solgt økologiske fødevarer til foodservice for 3,6 mia. kr., og det er ny rekord. Det er en stigning på 6 procent i forhold til året før.
48 procent af danskerne forventer at købe mere økologi i fremtiden18.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ser danskerne 1-3 år frem i tiden, så forventer 48 pct., at de vil øge deres forbrug af økologiske fødevarer sammenlignet med deres forbrug i dag. Det viser en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer.
Mere grønt på gaflen: Den Nationale Grøntuge skal inspirere og vende ærgerlig udvikling18.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvdelen af danskerne undlader at spise grøntsager på daglig basis, og de fleste kender ikke de officielle anbefalinger. Den Nationale Grøntuge, der løber af stablen fra i dag, har til formål at vende udviklingen og gøre danskerne klogere på grøntsagernes kvalitet og mangfoldighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum