IoT-teknologi kan redde menneskeliv

Forestil dig, at du oplever et menneske få hjertestop. Personen falder om, og du har kun få minutter til at forsøge at genoplivning. Til alt held hænger der en elektrisk hjertestarter i nærheden, så nu har du en unik chance for at redde et menneskes liv.
Men desværre virker hjertestarteren ikke. Batteriet er fladt – eller måske er den gel, der sidder på elektroderne tørret ind, så de ikke kan fæstne på brystet af den livløse person? Hjertestarteren er ubrugelig, og dermed går et menneskeliv tabt, som kunne være reddet.
Problemet er reelt og desværre alt for velkendt, hvilket for mindre end et halvt år siden fik sundhedsminister Magnus Heunicke til at kræve bedre kontrol og service af de estimeret flere end 25.000 hjertestartere, der hænger rundt omkring i Danmark.
IoT-overvågede hjertestartere
Et nyt samarbejde, som netop er indgået mellem HeartmAED, Den Jyske Kontrolcentral og Telia, indeholder løsningen på dette problem. Det fælles projekt udnytter teknologien fra IoT (Internet of Things) til at sikre, at så mange hjertestartere som muligt overvåges digitalt – året rundt, døgnet rundt – og at der tages handling på evt. fejlmeldinger.
HeartmAED har udviklet et intelligent hjertestarterskab, der overvåger apparatet 24/7 og har indbygget temperaturstyring samt køle- og varmesystemer, som sikrer at de livsvigtige hjertestartere altid er klar til brug:
”Hvert liv tæller, og vi vil bidrage til at skabe tryghed i samfundet. Vores skabe er de eneste herhjemme, som er udstyret med avanceret IoT-teknologi, der overvåger hjertestarterens status. Dermed kan vi sikre, at apparatet virker, når der bliver brug for det i en kritisk situation – og aftalen med Telia gør, at vi nu kan levere skabene uden at aftagerne skal tænke på mobilopkobling, abonnement og andre tekniske forhold. På den baggrund satser vi på, at endnu flere vil tage aktivt ansvar, købe hjerteskabspakken og dermed bidrage til at skabe tryghed i samfundet”, siger Sonny Ibsen, COO i HeartmAED.
Hjertestarterskabene er via mobilteknologi forbundet med Den Jyske Kontrolcentrals callcenter, som kan reagere på uregelmæssigheder i forhold til fx temperatur, åbning, strømsvigt eller vandalisering. På samme måde vil der, hvis hjertestarteren fejler i den indbyggede selvtest, straks blive sendt en fejlmelding til kontrolcenteret, som kan reagere på problemet. Endelig vil det også være muligt at ringe til Den Jyske Kontrolcentrals callcenter og få vejledning om hjertestarteren.
600 IoT-sikrede hjertestartere i 2021
Telia leverer SIM-kort og teknologi til projektet, og har forpligtiget sig til at levere IoT-forbindelser inkl. abonnementer til 100 hjertestartere i 2020 – og yderligere 500 i 2021. Dermed føjer Telia nye perspektiver til virksomhedens IoT-services:
”Dette projekt skaber både stolthed og glæde hos os, fordi det er første gang, at vores IoT-ydelser udnyttes i en sundhedssammenhæng i Danmark. Andre større connectivity-projekter inden for blandt andet transport og renovation har handlet om at reducere ressourceforbrug gennem digitale logistiksystemer og dermed gøre klimabelastende processer mere bæredygtige. Nu kan vores IoT-teknologi også helt konkret medvirke til at redde menneskeliv”, siger Mortimer Liebman, Direktør for Telia Enterprise.
Ifølge Sundhedsstyrelsen rammes 5.400 danskere hvert år af hjertestop uden for hospitalerne. Det svarer til, at 15 mennesker hver dag får hjertestop et tilfældigt sted i Danmark. Kun cirka 16 procent af disse mennesker overlever et anfald – men ved genoplivning og brug af en hjertestarter inden for 3-5 minutter efter hjertestop, øges chancen for at overleve til 50-70 procent.
Nøgleord
Kontakter
Mads HouePressechef
Tlf:28 27 01 71mads.houe@teliacompany.comBilleder
Information om Telia Danmark
HeartmAED (tidligere hjerteskab.dk)
HeartmAED er en nyopstartet virksomhed, som har et stærkt værdigrundlag: Hvert liv tæller! Virksomheden ønsker at gøre op med hjertestartere, som installeres og ikke overvåges. Derfor er HeartmAEDs mission at udbrede overvågede hjerteskabe i hele verden, for at undgå falsk tryghed hos borgere, ansatte og alle som måtte have brug for en hjertestarter. HeartmAED tilbyder remote relatime overvågning af hjertestarteren.
Den Jyske Kontrolcentral A/S
Har en mere 50 år lang historie som leverandør af kontrolcentralsydelser til det danske sikkerhedsmarked. DJK’s kontrolcentral er bemandet med uddannede og erfarne vagtassistenter 24 timer i døgn, året rundt. Det betyder, at der altid er nogen, der holder øje med alarmerne – uanset om kunderne er hjemme eller ude, har åbent eller lukket. Se mere på www.djk.dk
Telia
Vi er Telia Company, den nye generation af teleselskab. Vores mere end 20.000 talentfulde kollegaer servicerer hver dag millioner af kunder i en af verdens mest teknologimodne regioner. Med en stærk tele-infrastruktur og et netværk, der kører 100 % på grøn energi er vi samlingspunkt for det digitale økosystem, som hver dag gør det muligt for private, virksomheder og samfund at følge lige præcis det, som giver allermest mening for netop dem – på deres egne betingelser. Med hovedkvarter i den nordiske region – epicenter for innovation og teknologi – er vi klar til at forandre branchen og bringe hele verden endnu tættere på vores kunder. se mere på www.telia.dk
Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark
Skolestart og skærmtid: Mobiltelefonen støtter dit skolebarns voksende selvstændighed – men sunde skærmvaner er nødvendige for dit barns trivsel19.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange forældre vælger at introducere den første mobiltelefon til deres barn omkring skolestart.
Nu bliver de første Telia-kunder en del af Norlys16.7.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Telias tv-forretning integreres nu i Norlys, og kunderne får dermed adgang til Norlys' tv-pakker med et bredere udvalg af kanaler og streamingtjenester. For de fleste af Telias tv-kunder betyder overgangen til Norlys samtidig, at prisen falder.
To stærke, interne profiler indtræder i Telia Danmarks direktion7.6.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia Danmark byder to interne profiler velkommen i topledelsen. Jakob Steen indtræder som privatkundedirektør mens Eva Lundgren indtræder i en nyoprettet rolle i direktionen som Director of Brand, Marketing & E-Commerce. Begge tiltræder dags dato.
Telia Danmark knækker kurven og reducerer CO2-udledningen med næsten 12%17.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Telia Danmark har for femte år i træk kortlagt sin CO2-udledning, og har i 2023 opnået en markant reduktion på 11,5%. Klimabesparelserne er hentet i alle dele af driften.
Ny mobilnetværksmåling: Telia leverer på ambitionen om at tilbyde det bedste netværk til flest danskere26.4.2024 08:30:02 CEST | Pressemeddelelse
I en ny netværksundersøgelse fra den uafhængige benchmarking-analysevirksomhed umlaut scorer Telias mobilnetværk med 979 ud af 1000 mulige samlet set det højeste antal point blandt alle danske teleselskaber. Resultatet skal ses i lyset af de seneste års omfattende opgradering af Telias netværk med ny, kraftfuld og mere energieffektiv 5G-mobilteknologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum