Positiv evaluering af nytteindsatsen Grønnere Guldborgsund
Målgruppen for indsatsen er primært nytilmeldte jobparate kontanthjælpsmodtagere. Der er plads til 50 borgere på indsatsen. Men fremmødet svinger fra dag til dag. Nogle har lovligt fravær som jobsamtaler, lægebesøg eller andet. Andre har ikke en gyldig grund. Og uden gyldig grund fører fraværet til, at borgeren bliver skåret i ydelsen. 179 borgere har været en del af indsatsen siden maj 2019. Ud af de 179 er 68 borgere (38%) ikke længere på offentlig forsørgelse.
Formand for Beskæftigelsesudvalget Ole K. Larsen har en tydelig konklusion på projektets resultater.
”Jeg oplever projektet som en udpræget positiv historie. Resultaterne viser, at det øger graden af selvforsørgelse blandt borgerne. Borgerne bliver motiverede til at søge jobs og forsørge sig selv. Det kan kun være positivt. Både for borgeren og for kommunen. Jeg er meget glad for projektets resultater, og jeg vil gerne udvide kapaciteten,” siger Ole K. Larsen.
”Jeg hæfter mig også ved, at antallet af tilflyttere, som søger om kontant- eller uddannelseshjælp er faldet i projektperioden. Jeg tolker det sådan, at det er lykkedes for os at sende et klart budskab om, at her i Guldborgsund Kommune bidrager man til fællesskabet fra dag et,” siger Ole K. Larsen.
Formand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget Peter Bring-Larsen fremhæver de meget synlige forskelle som Grønnere Guldborgsund har skabt:
”Der er virkelig blevet taget fat, og det er godt at se at nyttejob-indsatsen skaber stor nytte. Ikke bare hos de mennesker, der er en del af indsatsen, men også rundt om i vores kommune. Der er renset op i gadekær, som har bragt meget stor glæde i de landsbyer, hvor de har været forbi, og der er samlet affald langs vores strande og veje, for bare at nævne et lille udpluk af de positive forandringer Grønnere Guldborgsund har skabt,” siger udvalgsformanden.
Grønnere Guldborgsund løser kun opgaver, som afdeling for Teknik og Miljø ellers ikke ville have mulighed for at løse. På den måde sikrer Grønnere Guldborgsund, at borgerne gør nytte for den ydelse, de modtager fra Jobcentret, og at de løser opgaver, som er til gavn for alle borgere i Guldborgsund Kommune.
Projektet arbejdsopgaver er blandt andet:
- Renoveringsopgaver (fx Horbelev Gl. PLejehjem)
- Oprydning på entreprenørafdelingens materialepladser (fx Sakskøbing
- Optagning af fliser med henblik på genbrug (fx Nr. Vedby Skole)
- Rydning af beplantning (fx Nørre Alslev skoles sportsplads)
- Diverse maleropgaver (fx Nykøbing Falster Bykontor)
- Renovering af bord-bænkesæt i børnehaver ( fx Stubbekøbing)
- Beskæring og oprydning ved gadekær ( fx Virket, Bjørup, Nr. Tåstrup, Skelby, Ore og Tunderup )
- Opsamling af affald på strande, vejrabatter og shelterpladser i hele kommunen
- Algebehandling og afvaskning af ”Mindesten” i hele kommunen
Kontakter
Ole K. Larsen2. viceborgmester, Formand for Beskæftigelsesudvalget
Tlf:25 18 03 98byokl@guldborgsund.dkPeter Bring-LarsenFormand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget
Tlf:25 18 00 02pbrl@guldborgsund.dkMaja Brandenhoff HansenKommunikationskonsulent
Tlf:2518 2363mabrha@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Borgmester Simon Hansen inviterer borgere fra Væggerløse og omegn til åbent kontor13.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 26. juni holder borgmester Simon Hansen åbent kontor for borgere, der har lyst til en uformel snak. Denne gang foregår det i Væggerløse.
Guldborgsund Kommune og DI Lolland-Falster indgår partnerskabsaftale på klimaområdet7.6.2024 14:57:40 CEST | Pressemeddelelse
En partnerskabsaftale mellem DI Lolland-Falster og Guldborgsund Kommune skal sætte skub i den grønne omstilling og sikre CO2-reduktioner på industriens område. Aftalen har fokus på det gensidige samarbejde, for parterne er enige om, at målet kun kan nås i fællesskab.
Ny virksomhed flytter ind i Business Park Falster5.6.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 60 hektar store erhvervspark Business Park Falster ved afkørsel 43 får nye beboere, og der er stadig plads til andre virksomheder, der har brug for plads og direkte adgang til motorvejen E47/E55.
Guldborgsund Kommune satser på international kultur og turisme: Afsætter midler til tre ’Art Barns’ på Lolland og Falster30.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommunes Byråd tager et stort skridt i retning af at gøre Lolland-Falster til en international kunstdestination ved at bevilge 1.050.000 kr. til den nye museumsinstitution Art Barns samt afsætte 19 mio. kr. i budgetforhandlingerne 2025-2028. Art Barns vil bringe verdensstjerner inden for samtidskunsten til Lolland og Falster og give nyt liv til øernes unikke kulturhistoriske bygningsarv med en permanent samling af kunstværker i helt store formater. Med støtten er de første tre projekter i Guldborgsund Kommune på vej til at blive en realitet, og organisationen bag skal have den nødvendige restfinansiering på plads inden årets udgang med hjælp fra staten og fonde.
Digital portal til foreninger og frivillige27.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget har på seneste udvalgsmøde indgået en aftale om brug af den digitale portal Unitii. Det betyder, at foreninger i Guldborgsund de næste to år gratis kan benytte sig af portalen til at organisere og koordinere kommunikation og planlægning af arrangementer, og at borgere lettere kan finde frivilligt arbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum